Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1601839_0001.png
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”
Modeller for danske fjorde og
kystnære havområder
Modeller for danske fjorde og kystnære
havområder
Naturstyrelsen
Rapport
November 2015
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0002.png
Denne rapport er udarbejdet under DHI’s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas
for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-30
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0003.png
Modeller for danske fjorde og kystnære
havområder
Modeller for danske fjorde og kystnære
havområder
Udarbejdet for
Repræsenteret af
Naturstyrelsen
Harley Bundgaard Madsen, kontorchef
Stig Eggert Pedersen, projektleder
Satellit billede af
de indre danske farvande
Projekt manager
Kvalitetssikring
Projekt nummer
Forfattere
Godkendt
Godkendelsesdato
Revision
Klassifikation
Anders Chr. Erichsen (DHI). Karen Timmerman (DCE)
DHI: Hanne Kaas, AU: Hanne Bach & Hans Henrik Jacobsen
11811187-5
DHI: Anders Chr. Erichsen
Institut for Bioscience, DCE: Karen Timmermann, Jesper Heile Christensen
Ian Sehested Hansen
30/11 2015
1
Åben
DHI
• Agern Alle 5 •
2970 Hørsholm
Telefon: +45 4516 9200 • Telefax: +45 4516 9292 •
[email protected]
•
www.dhigroup.com
DCE
• Aarhus Universitet • Frederiksborgvej 399 • 4000 Roskilde
Telefon: +45 8715 5000 •
[email protected] • www.dce.au.dk
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0004.png
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-30
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0005.png
MarineVandplanVærktøjer
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
2
3
4
5
6
7
Baggrund .................................................................................................................... 1
Introduktion................................................................................................................. 3
2030 WPE 2014 (NEC) og beregning af N-deposition ............................................... 4
Metode til beregning af indsatsbehov og målbelastning ......................................... 6
Indsatsbehov og målbelastninger ............................................................................. 7
Afrunding .................................................................................................................. 21
Referencer ................................................................................................................. 22
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 2014-06-05
iii
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0007.png
MarineVandplanVærktøjer
1
Baggrund
DCE og DHI har for Naturstyrelsen udviklet modelværktøjer til brug i den marine
vandforvaltning, herunder udarbejdelsen af 2. generations vandplaner, som skal sikre,
at danske vandområder opnår god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet.
Modelværktøjskassen omfatter 2 typer modeller: Statistiske modeller (udviklet af DCE)
og mekanistiske modeller (udviklet af DHI). De første beskriver empiriske
sammenhænge mellem nøglefaktorer, mens de sidste inddrager dynamiske processer i
økosystemet. De statistiske modeller omfatter en række fjordmodeller, mens de
mekanistiske modeller dækker de indre danske farvande og enkelte fjordområder.
Derudover benyttes meta-modeller for mindre områder, hvor data ikke muliggjorde
udvikling af selvstændige modeller. Tilsammen udgør modelværktøjerne en
værktøjskasse, som kan anvendes til at forbedre grundlaget for at fastlægge status,
indsatsbehov og målbelastning i danske fjorde og kystnære havområder.
De udviklede modeller og deres anvendelse er beskrevet i 3 delrapporter i rapportserien
”Implementeringen
af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske
Fjorde og Kystnære Havområder”:
Del 1 beskriver den overordnede metode til bestemmelse af målbelastning /1/;
Del 2 redegør for de mekanistiske modeller og de metoder, der er udviklet til
bestemmelse af indsatsbehov mht. dansk næringsstofudledning til
vandområderne /2/;
Del 3 beskriver de statistiske modeller og den metode, der er udviklet til
bestemmelse af indsatsbehov ved brug af de statistiske modeller /3/.
Den mekanistiske modellering (del 2) inkluderer de målsatte bidrag fra de øvrige lande
omkring Østersøen og fra atmosfæren.
Model-eksekveringer i del 2-3 er baseret på danske data, der beskriver første
planperiode; dvs. næringsstofbelastninger og miljøstatus i perioden 2007-2011. I regi af
Kvælstofudvalgets arbejde med at fastlægge indsatsbehov for den kommende
vandplansperiode for de 119 danske vandområder, er der opstået behov for at supplere
de tidligere modelberegninger med yderligere to scenario-analyser:
Scenario 1, hvor de atmosfæriske N-depositioner er bestemt af forslag til
forventede emissioner i 2027 i henhold til 2030 WPE 2014
1
mod tidligere i
henhold til Göteborg protokollen;
Scenario 2, hvor indsatsbehov og målbelastning er estimeret med
udgangspunkt i næringsstoftilførsler fra år 1997-2001 i stedet for 2007-2011.
For begge scenarier er der foretaget supplerende modelkørsler med den mekanistiske
model, der er udviklet for de indre danske farvande (kaldt IDF-modellen; beskrevet i /2/).
På basis af de supplerende modelkørsler er der gennemført nye indsatsberegninger for
de vandområder, hvor IDF-modellen ligger til grund for beregningen af indsatsbehov og
målbelastning.
Dette notat redegør kortfattet for forudsætninger og resultater for scenario 1. For en
tilsvarende gennemgang af scenario 2 henvises til /4/. Derudover er der udarbejdet et
1
EU kommissionens forslag fra 2013 til nyt NEC direktiv udarbejdet af GAINS/IIASA
1
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0008.png
notat omkring optimering af indsatsbehov for inderfjorde henholdsvis yderfjorde. Der
henvises til /5/ for en gennemgang af denne optimering.
2
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-30
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0009.png
MarineVandplanVærktøjer
2
Introduktion
Miljøtilstanden i et givent dansk vandområde påvirkes blandt andet af tilførslen af
kvælstof fra forskellige kilder. Kvælstoffet tilføres fx fra landbaserede kilder og ved
atmosfærisk deposition. Et vigtigt element i arbejdet med beregninger af indsatsbehov
og målbelastning, baseret på de mekanistiske modeller, har derfor været at inddrage N-
tilførsler fra land (Danmark og nabolande) såvel som fra atmosfæren, se /2/ for en
nærmere beskrivelse.
I selve metodeudviklingen og estimering af indsatsbehov (se /2/) var datagrundlaget for
de anvendte kvælstoftilførsler fra nabolandene de regionale aftaler, der i dag foreligger
som en del af Baltic Sea Action Plan (landbaserede N tilførsler til Østersøen), og for
atmosfæredepositionen Gøteborg Protokollen.
Som en del af aftalegrundlaget for Gøteborg Protokollen er der forudsat en relativt stor
dansk reduktion sammenlignet med vores nabolande, og sammenlignet med det
seneste forslag til 2030-fremskrivning af europæiske emissioner, som er udgivet af
IIASA.
Naturstyrelsen (NST) og miljø- og fødevareministeriets departement (DEP) har derfor
bedt DCE, Århus Universitet, om at genberegne N-depositionerne på baggrund af
forslag til NEC-direktivet og med en fremskrivning til år 2027, som definerer udgangen
af 3. planperiode. Ligeledes er DHI blevet bedt om at gennemføre en beregning med
den mekanistiske model for de indre danske farvande (IDF-modellen) for at belyse
effekterne af den ændrede atmosfæredeposition på indsatsbehov og målbelastning.
3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0010.png
3
2030 WPE 2014 (NEC) og beregning af N-deposition
Den Europæiske organisation IIASA har udgivet en rapport i 2014, /6/, som indeholder
en opdatering af de historiske emissionsdata for 2005, en opdatering af
fremskrivningerne for 2030, samt af det optimerede emissionsmål for 2030. I /6/ angives
fremskrivninger af emissioner af SO
2
, NO
x
, NH
3
, NMVOC og primær PM
2.5
for de
enkelte EU lande, deriblandt også Danmark.
I Figur 1 er angivet de relative ændringer af de totale emissioner for Danmark, EU
nabolande til Danmark, samt totalt for hele EU, for emissionsscenarierne Gøteborg
Protokollen 2020, 2030 TSP16A (2030 WPE 2014) og de interpolerede 2027
emissioner, som er benyttet i denne analyse. Derudover er referenceåret 2012
inkluderet i figuren.
Figur 1
NH
3
og NO
x
emissioner for Danmark, EU og nogle af Danmarks nabolandende for
referenceåret (2012) og de to emissionsscenarier (Gøteborg 2020, 2030 TSP16A)
samt forventede emissioner i 2027 interpoleret ud fra 2030 TSP 16A scenariet.
Emissioner er angivet relativt til referenceåret /6/.
Baseret på /6/ 2030 fremskrivninger er der til denne opgave opstillet et model-
emissionsscenario for 2030, samt en fordeling af EMEP
2
emissioner for 2012 med en
opløsning på 50 km i Europa (se /7/) og de danske emissioner med en høj rumlig
opløsning på 1 km (se Nielsen et al, 2010). Emissioner fra skibe i de danske farvande
er baseret på en emissionsopgørelse på 1x1 km udført af DCE i 2009, som er blevet
justeret med emissionsfaktorer for 2012 og 2020 (se Olesen et al, 2009). EMEPs
skibsemissioner er blevet anvendt for de resterende havområder.
2
The European Monitoring and Evaluation Programme (EMEP) is a scientifically based and policy driven
programme under the Convention on Long-range Transboundary Air Pollution (CLRTAP) for international co-
operation to solve transboundary air pollution problems.
4
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-30
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0011.png
MarineVandplanVærktøjer
Emissioner for 2027 er derefter beregnet via lineær interpolation mellem 2012 og 2030.
De beregnede emissioner for 2027 er herefter benyttet som inputdata til
modelberegninger af den totale kvælstofdeposition til danske land- og vandområder.
Modelberegningerne er udført med den regionale luftkvalitetsmodel DEHM (the Danish
Eulerian Hemispheric Model), som også bliver brugt i den atmosfæriske del af NOVANA
overvågningsprogrammet (se Ellermann et al, 2013). Modellen er en såkaldt Eulersk
model, hvor udslip, transport, atmosfærekemiske reaktioner og deposition af de
forskellige luftforureningsstoffer beregnes i et 3-dimensionalt gitter, som dækker hele
troposfæren op til ca. 16 km over jordoverfladen. Modellen har i den anvendte
opsætning tre indbyrdes koblede modeldomæner, der zoomer ind fra den nordlige
halvkugle (150 km opløsning) til et område dækkende Danmark og det nordlige Europa
med en opløsning på 16,7 km.
Rent praktisk er modellen afviklet for den meteorologiske periode
3
2000 til 2011, men
med emissioner og dermed forventede N-depositioner svarende til emissionerne i 2027
beregnet ud fra 2030 WPE 2014 (NEC). På Figur 2 er den totale N-deposition vist
fordelt på de danske hovedfarvande. Depositionerne er baseret på de forskellige
emissionsdatasæt/scenarier (tilhørende de forskellige perioder). For år 1900 er den
totale N-deposition på de danske farvande bestemt til 26 kTon N, og den topper i år
2000 med omkring 92 kTon N. Middel-depositionen for perioden 1990-2011 er bestemt
til 82 kTon N. Depositionen med 2020 Gøteborg-scenariet er beregnet til 63 kTon N,
hvilket er ca. 23% mindre end middel-depositionen for perioden 1990-2011. Endelig er
den totale deposition med 2027 scenariet beregnet til 53 kTon N, hvilket er 35% mindre
end middel-depositionen for perioden 1990-2011, og 15% mindre end depositionen
beregnet med 2020 scenariet.
Figur 2
Den totale N-deposition fordelt på de danske hovedfarvande for emissionsårene
1900, 1950, 1970, 2000, middel for perioden 1990-2011, 2020 (Gøteborg-
scenariet) samt 2027 scenariet.
3
Dvs. vindretning, vindstyrke, tryk, lufttemperaturer mm., svarer til perioden 2000-2011.
5
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0012.png
4
Metode til beregning af indsatsbehov og målbelastning
Beregningerne af indsatsbehov udføres efter samme metoder som beskrevet i /2/. Som
det fremgår af /2/, udføres trinvise beregninger som skitseret i Figur 3. Ud over
ændringen i atmosfæredepositionen er der ingen forskel mellem beregningen i /2/ og
beregningerne i dette notat. Forskellen fra den tidligere beregning ligger i punkt 3, hvor
der tidligere blev fratrukket regionale effekter af atmosfæredeposition iht. Gøteborg
Protokollen, mens der i denne beregning er fratrukket effekten iflg. 2030 WPE 2014
(NEC). Mht. effekter af regionale landbaserede tilførsler er begge scenarier baseret på
Baltic Sea Action Plan (BSAP) data.
Status
•Bestemmelse af status: Målt miljøtilstand integreres med model for at
estimere status i vandområdet (fremfor alene på en målestation)
Behov for
indsats
•Afstand mellem status og miljømål beregnes
Regionale
effekter
•Eventuelle effekter af BSAP og NEC direktiv fratrækkes behov for
indsats
Dansk andel
•Afstand mellem status og miljømål omregnes, så der alene analyseres
videre på den danske kvælstoftilførsels andel
Indsats-
behov
•Beregning af indsatsbehov for den enkelte indikator for det enkelte
vandområde
•Samlede indsatsbehov beregnes som gennemsnit af indsatsbehov for
de to indikatorer
Figur 3
Opsummering af metode til beregning af indsatsbehov for det enkelte vandområde
6
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-30
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0013.png
MarineVandplanVærktøjer
5
Indsatsbehov og målbelastninger
Indsatsbehov og målbelastning beregnet på basis af IDF-modellering, hvor N-deposition er
opgjort iflg. 2030 WPE 2014 (NEC), fremgår af Tabel 1. De områder, som påvirkes af den
nye modellering, er vist med gult.
Tabellen angiver også indsatsbehov og målbelastning for de resterende vandområder iflg.
den oprindelige beregning, se /1/; dvs. hvor der er benyttet samme modeller og
fremgangsmåde som tidligere. Eftersom de tidligere beregninger i Roskilde Fjord, Odense
Fjord og Limfjorden viste, at effekterne af den atmosfæriske N-deposition er lille i disse fjorde
og lukkede kystnære vandområder, er der ikke gennemført nye beregninger for disse
områder.
7
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0014.png
Tabel 1
Beregnede indsatsbehov og samlede målbelastninger for de enkelte vandområder baseret på perioden 2007-2012. De områder som påvirkes af den
nye IDF-modellering er vist med gult. Indsatsbehov og målsætning for de øvrige vandområder er som oprindeligt beregnet, dvs. iflg. /1/.
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
7
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
MEK
1
Roskilde Fjord,
ydre
Roskilde Fjord,
indre
Nordlige Øresund
København Havn
72915
506
23
23
390
5
Yderfjord er dimensionerende,
hvorfor 23% benyttes for hele
fjorden
MEK+
STAT
MEK
meta
2
44890
448
10
4
10
23
345
8
6
9
41749
18238
873
58
21
3
17
17
17
725
48
17
2
Øresund anvendt til at bestemme
indsats til Københavns Havn
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Smålandsfarvandets
mål (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Smålandsfarvandets mål
meta
16
Korsør Nor
2999
43
14
16
16
36
12
meta
17
Basnæs Nor
3927
62
16
16
15
20
16
52
13
4
5
6
7
MEK henviser til mekanistisk model
STAT henviser til statistisk model
MEK Meta henviser til meta-model udviklet baseret på mekanistisk model
STAT Meta henviser til meta-model udviklet baseret på statistisk model
8
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0015.png
MarineVandplanVærktøjer
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
(MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Smålandsfarvandets mål
(MEKmodel)
meta
18
Holsteinsborg Nor
1905
21
11
16
5
10
16
18
9
STAT
meta
24
25
Isefjord, ydre
Skælskør Fjord og
Nor
Musholm Bugt,
indre
Sejerøbugt
Kalundborg Fjord
Smålands-
farvandet, syd
Karrebæk Fjord
41629
2607
663
38
16
15
16
20
20
16
530
32
13
13
Storebælt er dimensionsgivende
Musholm og Jammerland tæt
forbundne; derfor krav for at opfylde
Jammerland
Storebælt er dimensionsgivende
Storebælt er dimensionsgivende
MEK
26
52696
812
15
16
682
13
MEK
MEK
MEK
meta
28
29
34
35
31377
6453
43363
110503
244
95
475
1492
8
15
11
14
16
16
16
16
32
45
16
16
16
38
205
80
399
925
7
13
9
9
Meta-analysen er anvendt
Reduktion er minimum for at
opfylde Smålandsfarvandets mål
(MEKmodel)
meta
36
Dybsø Fjord
4359
57
13
16
48
11
9
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0016.png
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
37
Avnø Fjord
13741
183
13
16
0
0
16
154
11
Reduktion er minimum for at
opfylde Smålandsfarvandets mål
(MEKmodel)
Smålandsfarvandet er
dimensionsgivende
MEK
38
Guldborgssund
Langelandsbælt,
øst
Hjelm Bugt
Grønsund
Fakse Bugt
Præstø Fjord
Stege Bugt
Stege Nor
Østersøen,
Bornholm
Østersøen,
Christiansø
42978
516
12
16
16
433
10
MEK
41
6809
134
20
16
16
113
17
Gennemstrømningsområde. MEK
dimensionsgivende
MEK
MEK
MEK
meta
MEK
meta
MEK
44
45
46
47
48
49
56
10617
19249
21824
15147
21260
1803
58925
135
310
317
235
296
28
916
13
16
15
15
14
16
16
0
16
17
16
16
16
12
18
0
16
17
36
35
35
16
74
79
77
12
135
260
263
153
249
6
806
13
13
12
10
12
4
14
Meta-analyse anvendt
Smålandsfarvandet er
dimensionsgivende
Meta-analyse anvendt
MEK
57
36
0
0
0
0
0
Ingen tilførsel
10
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0017.png
MarineVandplanVærktøjer
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
14
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
59
Nærå Strand
8234
115
10
61
57
59
47
6
Meta-analyse anvendt
Reduktion er minimum for at
opfylde Århus Bugt syd, Samsø,
Nordlige Bælthav (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Århus Bugt syd,
Samsø, Nordlige Bælthav
(MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
meta
61
Dalby Bugt
1838
39
21
10
0
0
10
35
19
meta
62
Lillestrand
1458
29
20
10
10
26
18
meta
63
Nakkebølle Fjord
10261
123
12
33
15
17
33
82
8
meta
64
Skårupøre Sund
988
10
10
33
33
7
7
meta
65
Thurøbund
216
2
12
33
33
1
8
meta
68
Lindelse Nor
3158
44
14
33
21
20
33
29
9
meta
meta
69
70
Vejlen
Salme Nor
1048
191
19
2
18
10
33
33
33
13
1
12
7
11
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0018.png
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
meta
71
Tryggelev Nor
1003
8
8
33
5
5
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Meta-analyse anvendt
meta
72
Kløven
2633
41
15
33
0
0
33
27
10
meta
74
Bredningen
11135
144
13
33
33
96
9
meta
75
Emtekær Nor
1099
21
19
33
33
14
13
meta
76
Orestrand
187
4
21
33
3
14
meta
78
Gamborg Nor
3260
58
18
33
33
39
12
meta
80
Gamborg Fjord
2088
42
20
33
21
26
33
28
13
meta
81
Bågø Nor
81
2
20
33
1
13
meta
meta
82
83
Aborgminde Nor
Holckenhavn Fjord
8386
22126
159
304
19
14
33
16
37
51
33
44
107
170
13
8
12
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0019.png
MarineVandplanVærktøjer
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
13
11
0
13
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
meta
MEK
meta
84
85
86
87
Kerteminde Fjord
Kertinge Nor
Nyborg Fjord
Helnæs Bugt
1872
1734
2034
18388
24
20
1
239
16
16
16
33
16
32
20
31
16
32
16
20
14
1
160
11
7
0
9
Storebælt er dimensionsgivende
Meta-analyse anvendt
Storebælt er dimensionsgivende
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
32
36
33
meta
MEK
MEK+
STAT
89
90
92
Lunkebugten
Langelandssund
Odense Fjord,
ydre
28853
27070
7146
21
525
132
1
19
19
33
33
23
26
33
33
26
14
352
98
1
13
14
meta
93
Odense Fjord,
indre
98859
1469
15
23
48
48
764
8
Meta-analyse anvendt baseret på
inderfjorden (station 8). DHI finder
station 17 mere repræsentativ for
hele fjorden.
MEK
MEK+
STAT
meta
95
96
101
Storebælt, SV
Storebælt, NV
Genner Bugt
14808
11249
3878
190
163
67
13
14
17
16
16
33
35
16
16
33
160
137
45
11
12
11
Gennemstrømningsområde. MEK
dimensionsgivende
Ingen status, reduktion er minimum
13
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0020.png
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
for at opfylde Lillebælt (MEKmodel)
MEK+
STAT
MEK
MEK
102
103
104
Åbenrå Fjord
Als Fjord
Als Sund
Augustenborg
Fjord
8113
9973
4492
138
234
122
17
23
27
33
50
44
47
50
45
45
69
129
67
9
13
15
Meta-analyse anvendt
Reduktion er minimum for at
opfylde Als Fjord
Reduktion er minimum for at
opfylde Als Fjord
Baseret på N-reduktion/ha/år for de
nærliggende fjorde (Avnø Vig,
Hejlsminde) skal N-tilførsel til
Haderslev Fjord reduceres med
53%
Meta-analyse anvendt på basis af
HD-AD modellering
Meta-analyse anvendt
Meta-analyse anvendt
Reduktion er minimum for at
opfylde Flensborg fjord
Meta-analyse anvendt på basis af
meta
105
9451
164
17
29
41
45
90
9
meta
106
Haderslev Fjord
18504
316
17
33
91
91
53
149
8
meta
meta
meta
meta
meta
107
108
109
110
111
Juvre Dyb,
tidevandsområde
Avnø Vig
Hejlsminde Nor
Nybøl Nor
Lister Dyb
27289
4481
10966
5895
188639
428
72
172
77
2498
16
16
16
13
13
33
33
29
47
49
53
54
29
50
51
50
304
36
84
39
1774
11
8
8
7
9
29
29
14
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0021.png
MarineVandplanVærktøjer
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
HD-AD modellering
STAT
113
Flensborg Fjord,
indre
Flensborg Fjord,
ydre
Vesterhavet, syd
Knudedyb
tidevandsområde
Grådyb
tidevandsområde
Vejle Fjord, ydre
4214
73
17
50
50
37
9
STAT
114
10904
182
17
50
50
91
9
Indre fjord dimensionsgivende
Meta-analyse anvendt på basis af
HD-AD modellering
Meta-analyse anvendt på basis af
HD-AD modellering
Meta-analyse anvendt på basis af
HD-AD modellering
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEK model)
Ydre fjord dimensionsgivende
(MEK model)
meta
119
34038
326
10
14
14
280
9
meta
120
145339
3273
23
29
29
2324
16
meta
121
182036
3042
17
29
29
2160
12
meta
122
33804
574
17
33
15
33
385
11
STAT
123
Vejle Fjord, indre
Kolding Fjord,
indre
Kolding Fjord, ydre
38887
645
17
15
33
432
11
STAT
STAT
124
125
32029
3918
547
64
17
16
45
45
45
301
35
9
9
Indre del dimensionsgivende (STAT
15
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0022.png
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
model)
STAT
127
Horsens Fjord,
ydre
Horsens Fjord,
indre
2743
89
32
44
50
45
16
Indre del dimensionsgivende (STAT
model)
STAT
128
49205
982
20
50
50
491
10
Ringkøbing Fjord krav (reduktion
N/ha opland/år) anvendt som
dimensionsgivende (STAT)
Ringkøbing Fjord krav (reduktion
N/ha opland/år) anvendt som
dimensionsgivende (STAT)
Ringkøbing Fjord krav (reduktion
N/ha opland/år) anvendt som
dimensionsgivende (STAT)
meta
129
Nissum Fjord, ydre
30322
313
10
40
188
6
meta
130
Nissum Fjord,
mellem
10937
120
11
40
72
7
meta
131
Nissum Fjord,
Felsted Kog
Ringkøbing Fjord
Vesterhavet, nord
Randers Fjord,
Grund Fjord
Randers Fjord,
Randers-Mellerup
120251
1648
14
40
989
8
STAT
meta
132
133
347652
2938
4394
64
13
22
40
14
40
14
2636
55
8
19
Meta-analyse anvendt på basis af
HD-AD modellering
Randers omr. 136 er
dimensionsgivende (STAT model)
meta
135
39436
457
12
30
320
8
STAT
136
271074
2406
9
30
30
1684
6
16
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0023.png
MarineVandplanVærktøjer
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
10
8
4
10
3
6
6
6
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
MEK
MEK
MEK
MEK
137
138
139
140
141
Randers Fjord,
ydre
Hevring Bugt
Anholt
Djursland Øst
Ebeltoft Vig
14912
20280
2175
72581
5982
144
167
8
703
20
30
6
6
6
10
101
157
8
661
18
7
8
4
9
3
Randers omr. 136 er
dimensionsgivende (STAT model)
10
meta
142
Stavns Fjord
844
11
13
10
10
10
12
Reduktionsminimum for at opfylde
Århus Bugt syd, Samsø, Nordlige
Bælthav (MEKmodel)
Reduktionsminimum for at opfylde
Århus Bugt syd, Samsø, Nordlige
Bælthav (MEKmodel)
meta
144
Knebel Vig
2113
29
14
10
10
26
13
MEK
meta
MEK
MEK
145
146
147
154
Kalø Vig, indre
Norsminde Fjord
Århus Bugt, Kalø
og Begtrup Vig
Kattegat, Læsø
7327
10864
56239
11838
94
156
556
96
13
14
10
8
10
10
10
6
2
62
57
10
60
10
6
85
62
500
90
12
6
9
8
Meta-analyse anvendt
17
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0024.png
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
MEK+
STAT
156
Nissum Bredning,
Thisted Bredning,
Kås Bredning,
Løgstør Bredning,
Nibe Bredning og
Langerak
Bjørnholms Bugt,
Riisgårde
Bredning, Skive
Fjord og Lovns
Bredning
Hjarbæk Fjord
Mariager Fjord,
indre
Mariager Fjord,
ydre
Isefjord, indre
Kattegat,
Nordsjælland
Køge Bugt
Jammerland Bugt
498326
9020
18
32
50;25
;5
32
6134
12
Forudsætter, at de angivne
reduktioner til omr. 157-158
gennemføres (MEKmodel). Ekstra
indsats kræves til Thisted iht. STAT
model, 50%
MEK+
STAT
157
144322
1566
11
48
55
48
814
6
Forudsat at angivne reduktioner til
omr. 158 gennemføres
(MEKmodel)
MEK
STAT
158
159
117776
26871
1768
480
15
18
56
60
56
60
778
192
7
7
STAT
meta
MEK
MEK
MEK
160
165
200
201
204
30328
35001
37961
87396
56032
408
492
272
1275
490
13
14
7
15
9
6
17
16
55
20
55
20
6
17
16
184
394
256
1058
412
6
11
7
12
8
Yderfjord er dimensionsgivende
18
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0025.png
MarineVandplanVærktøjer
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
MEK
205
Kattegat,
Nordsjælland >20
m
Smålands-
farvandet, åbne
del
Nakskov Fjord
Femerbælt
Rødsand
Faaborg Fjord
Torø Vig og Torø
Nor
Det Sydfynske
Øhav
Lillebælt, syd
70
0
3
6
6
0
3
MEK
206
14060
286
20
16
16
240
17
MEK
MEK
meta
meta
207
208
209
212
24607
24344
13361
2525
395
311
108
23
16
13
8
9
16
0
16
0
332
311
108
13
13
8
6
Storebælt dimensionsgivende
33
33
15
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
meta
MEK+
STAT
MEK+
STAT
MEK+
213
360
6
17
33
33
4
11
214
26624
346
13
33
35
33
232
9
216
217
33778
18852
595
316
18
17
33
33
35
33
33
399
212
12
11
Lillebælt,
19
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0026.png
Model
Omr.
ID
Vandområdenavn
Oplands
-areal
Ha
N-belastning
2007-12
ton
N/år
kg
N
/ha/
år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning
Kommentar
MEK
4
Model
%
STAT
5
Model
%
MEK
Meta
6
%
STAT
Meta
7
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
STAT
Bredningen
Århus Bugt syd,
Samsø og
Nordlige Bælthav
Skagerrak
Kattegat, Aalborg
Bugt
Nordlige Lillebælt
Nordlige Kattegat,
Ålbæk Bugt
MEK
219
29135
548
19
10
10
493
17
meta
221
127010
1353
11
14
14
1164
9
Meta-analyse anvendt på basis af
HD-AD modellering
MEK
MEK+
STAT
MEK
Mid-
del
Sum
222
73308
1040
14
6
6
978
13
224
40679
834
21
33
35
33
559
14
225
53825
780
14
6
6
733
13
19
60.090
10
42.564
20
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0027.png
MarineVandplanVærktøjer
6
Afrunding
Der foreligger på nuværende tidspunkt forslag fra EU kommissionen til et nyt NEC direktiv
udarbejdet af GAINS/IIASA, og bliver dette forslag vedtaget, vil det have en betydning for
N-depositionerne over Østersøen og de danske farvande. Derfor er DHI blevet bedt om at
foretage en analyse af effekten af dette forslag på indsatsbehov og målbelastninger.
I dette notat er indsatsbehov og målbelastning for de vandområder, hvor IDF-modelleringen
ligger til grund for resultaterne, derfor genberegnet med en N-atmosfæredeposition iflg.
2030 WPE 2014 (NEC). I de oprindelige beregninger (se /1/) var datagrundlaget for
atmosfæredepositionen Göteborg Protokollen. For de øvrige vandområder er indsatsbehov
og målbelastning fastholdt iflg. den oprindelige beregning, se /1/.
Resultaterne viser, at målbelastningen på landsplan stiger fra 42.013 tons N/år til 42.564
tons N/år, svarende til en øget målbelastning på 551 tons N/år, når der anvendes data for
N-depositionen iflg. forslaget til revideret NEC-direktiv.
Der er ingen faglig begrundelse for at benytte det ene grundlag frem for det andet for
opgørelse af N-depositionen. Årsagen til, at atmosfæredepositionen oprindeligt blev
baseret på Göteborg Protokollen, var, at denne aftale er et ratificeret mål, mens de
depositioner, der er benyttet i denne analyse, endnu kun er forslag til ændringer. Benyttes
de nye depositionsdata, skal det bemærkes, at 2030 WPE 2014 depositioner først
indtræffer i 2027 (såfremt de gennemføres), hvorimod Gøteborg Protokollen træder i kraft i
2020.
21
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601839_0028.png
7
Referencer
/1/
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”.
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del 1. Metode til
bestemmelse af Målbelastning. December 2014.
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”.
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del 2. Mekanistiske
modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov. December 2014.
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”.
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del 3. Statistiske
modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov. December 2014.
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”.
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder. Beregning af
indsatsbehov og målbelastning for de åbne farvande med udgangspunkt i
næringsstofbelastningen i 1997-2001. November 2015.
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”.
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder. Indsatsoptimering i
henhold til inderfjorde og yderfjorde. November 2015.
http://ec.europa.eu/environment/air/pdf/review/TSAP_16a.pdf
http://www.ceip.at/ms/ceip_home1/ceip_home/webdab_emepdatabase/
/2/
/3/
/4/
/5/
/6/
/7/
22
mvv_documentation_dce_dhi_nec_v4 / aer+kti / 2015-11-30