Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1601837_0001.png
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære
Havområder
Beregning af indsatsbehov og målbelastning for de
åbne farvande med udgangspunkt i
næringsstofbelastningen i 1997-2001
Naturstyrelsen
Rapport
December 2015
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0002.png
Denne rapport er udarbejdet under DHI’s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas
for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse
mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 / aer / 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0003.png
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære
Havområder
Beregning af indsatsbehov og målbelastning for
de åbne farvande med udgangspunkt i
næringsstofbelastningen i 1997-2001
Udarbejdet for
Repræsenteret af
Naturstyrelsen
Harley Bundgaard Madsen, kontorchef
Stig Eggert Pedersen, projektleder
Satellit billede over
de indre danske farvande
Projekt manager
Kvalitetssikring
Projekt nummer
Forfattere
Godkendt
Godkendelsesdato
Revision
Klassifikation
Anders Chr. Erichsen (DHI).
DHI: Hanne Kaas, AU: Karen Timmermann, Hanne Bach
11811187-5
DHI: Anders Chr. Erichsen
Ian Sehested Hansen
3/12-2015
1
Åben
DHI
• Agern Alle 5 •
2970 Hørsholm
Telefon: +45 4516 9200 • Telefax: +45 4516 9292 •
[email protected]
•
www.dhigroup.com
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0004.png
mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 / aer / 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
2
3
3.1
3.2
3.3
Baggrund ..................................................................................................................... 1
Introduktion ................................................................................................................. 3
Modelinput vedr. næringsstoftilførsel ....................................................................... 4
Ændringer i danske næringsstoftilførsler ....................................................................................4
Ændringer i udenlandske næringsstoftilførsler ...........................................................................9
Ændringer i atmosfæriske N-depositioner ..................................................................................9
4
4.1
4.2
4.3
Metode til beregning af indsatsbehov og målbelastning........................................ 10
Den overordnede tilgang .........................................................................................................10
Status for miljøindikatorer i 1997-2001.....................................................................................11
Dansk næringsstoftilførsels indflydelse på miljøindikatorerne ...................................................12
5
6
7
Indsatsbehov og målbelastninger ............................................................................ 15
Afrunding ................................................................................................................... 19
Referencer ................................................................................................................. 22
Appendiks A ................................................................................................................................ 23
i
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0007.png
Baggrund
1
Baggrund
DCE og DHI har for Naturstyrelsen udviklet modelværktøjer til brug i den marine
vandforvaltning, herunder udarbejdelsen af 2. generations vandplaner, som skal sikre, at
danske vandområder opnår god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet.
Modelværktøjskassen omfatter 2 typer modeller: Statistiske modeller (udviklet af DCE) og
mekanistiske modeller (udviklet af DHI). De første beskriver empiriske sammenhænge
mellem nøglefaktorer, mens de sidste inddrager dynamiske processer i økosystemet. De
statistiske modeller omfatter en række fjordmodeller, mens de mekanistiske modeller
dækker de indre danske farvande og enkelte fjordområder. Derudover benyttes meta-
modeller for mindre områder, hvor data ikke muliggjorde udvikling af selvstændige modeller.
Tilsammen udgør modelværktøjerne en værktøjskasse, som kan anvendes til at forbedre
grundlaget for at fastlægge status, indsatsbehov og målbelastning i danske fjorde og
kystnære havområder.
De udviklede modeller og deres anvendelse er beskrevet i 3 delrapporter i rapportserien
”Implementeringen
af modeller til brug for vandforvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og
Kystnære Havområder”:
Del 1 beskriver den overordnede metode til bestemmelse af målbelastning /1/;
Del 2 redegør for de mekanistiske modeller og de metoder, der er udviklet til
bestemmelse af indsatsbehov mht. dansk næringsstofudledning til vandområderne
/2/;
Del 3 beskriver de statistiske modeller og den metode, der er udviklet til
bestemmelse af indsatsbehov ved brug af de statistiske modeller /3/.
Den mekanistiske modellering (del 2) inkluderer de målsatte bidrag fra de øvrige lande
omkring Østersøen og fra atmosfæren.
Model-eksekveringer i del 2-3 er baseret på danske data, der beskriver første planperiode;
dvs. næringsstofbelastninger og miljøstatus i perioden 2007-2011. I regi af
kvælstofudvalgets arbejde med at fastlægge indsatsbehov for den kommende
vandplansperiode for de 119 danske vandområder er der opstået behov for at supplere de
tidligere modelberegninger med yderligere to scenarie-analyser:
Scenarie 1, hvor de atmosfæriske N-depositioner er bestemt af forslag til forventede
emissioner i 2027 i henhold til 2030 WPE 2014
1
mod tidligere i henhold til Göteborg
protokollen, og
Scenarie 2, hvor indsatsbehov og målbelastning er estimeret med udgangspunkt i
næringsstoftilførsler fra år 1997-2001 i stedet for 2007-2011.
For begge scenarier er der foretaget supplerende modelkørsler med den mekanistiske
model, der er udviklet for de indre danske farvande (kaldt IDF-modellen; beskrevet i /2/). På
basis af de supplerende modelkørsler er der gennemført nye indsatsberegninger for de
vandområder, hvor IDF-modellen ligger til grund for beregningen af indsatsbehov og
målbelastning.
1
EU kommissionens forslag fra 2013 til nyt NEC direktiv udarbejdet af GAINS/IIASA
1
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0008.png
For en tilsvarende gennemgang af scenarie 1 henvises til /4/. Dette notat redegør kortfattet
for forudsætninger, forbehold og resultater vedrørende scenarie 2. Den specifikke baggrund
for bestillingen af dette scenarie er (citat, kontrakt):
Da Danmark historisk har leveret en større relativ kvælstofreduktion end nabolandende i
Østersøregionen, får valget af de foregående 10 år som referenceperiode således den
effekt, at historisk reduktionsbidrag ikke indregnes i det fremadrettede indsatsbehov.
DHI og DCE anmodes om at gennemføre en ny programkørsel af de mekanistiske
modeller
2
- i det udviklede modelværktøj til beregning af teknisk indsatsbehov - med en
alternativ referenceperiode (1997-2001).
Baggrunden for scenarie 2 er således et ønske om at beregne indsatsbehov og
målbelastning for de mere åbne vandområder med samme mekanistiske modeller som
tidligere, men baseret på belastningssituationen i 1997-2001. Hensigten er at vurdere, i
hvilken grad en tidligere større dansk kvælstofreduktion har påvirket indsatsbehovet.
2
Der benyttes udelukkende modellen for de indre danske farvande og ikke andre mekanistiske modeller
2
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0009.png
Introduktion
2
Introduktion
Metoden til beregning af indsatsbehov og målbelastning ud fra de mekanistiske
modelberegninger inkluderer en vurdering af den andel af den enkelte miljøindikator, der kan
forklares alene ud fra danske landbaserede N-tilførsler /2/. Denne andel formodes at ændres
afhængigt af den periode, der benyttes som udgangspunkt for beregningen. Danmark har
reduceret N-tilførslerne i mange vandområder mellem perioderne 1997-2001 og 2007-2011,
uden at vore nabolande har reduceret N-tilførslerne tilsvarende. Det må derfor forventes, at
denne danske indikator-andel er ændret og dermed, at en beregning baseret på den
landbaserede danske belastning for 2007-2011 ikke indregner den tidligere danske indsats,
der er gennemført. Formålet med dette scenarie er derfor at skabe datagrundlag for at
vurdere, i hvor høj grad denne andel har ændret sig fra 1997-2001 til 2007-2011-grundlaget,
og hvad det betyder for det beregnede indsatsbehov og målbelastningen.
Som det er beskrevet i de tidligere rapporter (/1/, /2/ og /3/), tager fastsættelse af
indsatsbehov og tilhørende målbelastning udgangspunkt i marine observationer af
miljøindikatoren sommer-klorofyl, og ålegræs proxy-indikatoren sommer-K
d
, foruden N-
tilførsler for perioden 2007-2011 (se /1/ for nærmere beskrivelse af indikatorer og metode).
Ved en ændring af N-tilførslerne til niveauet for perioden 1997-2001 må det antages, at
ændringen i den danske andel og dermed den danske indflydelse på indikatorerne primært
har betydning for de åbne vandområder. Den danske andel er her under alle
omstændigheder lille (se /2/), og beregningen for disse vandområder må derfor forventes at
være ekstra følsom over for ændringer i belastningen. For de kystnære vandområder (fjorde,
etc.) viste analysen i /2/, at den danske indflydelse på indikatorerne er afgørende, og en
ændring af belastningen kan derfor ikke antages at ændre den danske indflydelse på
indikatorerne betydeligt. Scenariet er derfor udelukkende foretaget for de åbne
vandområder, dvs. de vandområder, der dækkes af den mekanistiske model for de indre
danske farvande (IDF-modellen). Se /2/ for en nærmere beskrivelse af den mekanistiske
model.
Proceduren for scenarie 2 har været:
Afvikling af en række modelkørsler med den mekanistiske model for de Indre
Danske Farvande (IDF-modellen), hvor den danske N-tilførsel er beskrevet ud fra
data for 1997-2001 fremfor 2007-2011;
Genberegning af indsatsbehov og målbelastning for de vandområder, der er dækket
af IDF-modellen med udgangspunkt i en 1997-2001 korrigeret status
3
frem for
perioden 2007-2011.
For de øvrige antropogene næringsstoftilførsler er der anvendt samme belastninger som ved
scenarierne beskrevet i /2/.
Det er vigtigt at understrege, at bestemmelsen af den dansk indsats, som det er beskrevet i
/2/, tager højde for, at det kun er en del af den enkelte indikator, der forklares af danske
landbaserede N-tilførsler. Den mekanistiske model omfatter både danske og udenlandske N-
tilførsler, men når der beregnes indsatsbehov og målbelastning indgår alene påvirkningen
fra den danske landbaserede N-tilførsel.
3
Se afsnit 4 for en beskrivelse af denne korrektion.
3
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0010.png
3
Modelinput vedr. næringsstoftilførsel
For at gennemføre det beskrevne scenarie er opsætningen af IDF-modellen ændret således,
at tilførsler af både N og P fra landbaserede kilder og atmosfæren er ændret til situationen
10 år tidligere end for de første scenarier (2007-2011, se /2/). Dette er den eneste ændring i
modelopsætningen, hvilket betyder, at de fysiske forhold (fx meteorologiske forhold,
udveksling med naboområder, vandtemperaturer osv.) er uændrede og identiske med
perioden 2002-2011. Nedenfor er baggrunden for de anvendte næringsstoftilførsler forklaret
for henholdsvis danske og udenlandske landtilførsler til Østersøen og danske farvande og N-
depositionen fra atmosfæren.
3.1
Ændringer i danske næringsstoftilførsler
Som beskrevet i /2/, er data for tilførsler fra dansk opland til marine recipienter leveret af
Naturstyrelsen via DCE/Aarhus Universitet, som har udarbejdet opgørelserne. Data er en del
af den nationale opgørelse, som udarbejdes hvert år, se /6/. En vigtig forskel mellem de
tidligere nationale opgørelser og de data, som er blevet leveret som input til de mekanistiske
modeller, er opløsningen i tid. Mens de nationale opgørelser er beregnet på årsniveau, er
data til de mekanistiske modeller leveret som døgnværdier. Det gælder både ferskvands- og
næringsstoftilførslen.
Data er leveret som tilførsel pr. 4. ordens farvandsområde for perioden 1990 til 2011 og
efterfølgende distribueret på kildepunkter efter samme metode som for tidligere scenarier
(beskrevet i /2/), så det er muligt at opgøre den samlede landbaserede næringstilførsel pr.
vandområde.
I Tabel 1 sammenlignes perioden 1997-2001 med perioden 2007-2011, og forskellen på N-
tilførslerne mellem de to perioder er angivet. Der er også foretaget ændringer i P-tilførslerne.
Disse reduktioner er ikke i detaljer beskrevet i dette notat, men i Tabel 2 angives den
samlede danske P-tilførsel (TP) i perioderne 1997-2003 og 2008-2010 samt den tilhørende
procentvise ændring imellem de to perioder.
Tabel 1
N-tilførsler for de to perioder 1997-2001 og 2007-2011. Data iflg. opgørelser fra
DCE/Aarhus Universitet med fordeling på vandområder iflg. /2/.
Omr.
1
2
6
9
16
17
18
24
25
26
Vandområde-navn
Roskilde Fjord, ydre
Roskilde Fjord, indre
Nordlige Øresund
København Havn
Korsør Nor
Basnæs Nor
Holsteinsborg Nor
Isefjord, ydre
Skælskør Fjord og Nor
Musholm Bugt, indre
1997-2001
N- tilførsel
[ton]
538
460
894
61
45
69
20
712
39
1032
2007-2011
N-tilførsel
[ton]
506
448
873
58
43
62
21
663
38
812
%-ændring
[%]
-6
-3
-2
-5
-4
-10
5
-7
-3
-21
4
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0011.png
Modelinput vedr. næringsstoftilførsel
Omr.
28
29
34
35
36
37
38
41
44
45
46
47
48
49
56
57
59
61
62
63
64
65
68
69
70
71
72
74
Vandområde-navn
Sejerøbugt
Kalundborg Fjord
Smålandsfarvandet, syd
Karrebæk Fjord
Dybsø Fjord
Avnø Fjord
Guldborgssund
Langelandsbælt, øst
Hjelm Bugt
Grønsund
Fakse Bugt
Præstø Fjord
Stege Bugt
Stege Nor
Østersøen, Bornholm
Østersøen, Christiansø
Nærå Strand
Dalby Bugt
Lillestrand
Nakkebølle Fjord
Skårupøre Sund
Thurøbund
Lindelse Nor
Vejlen
Salme Nor
Tryggelev Nor
Kløven
Bredningen
1997-2001
N- tilførsel
[ton]
228
118
491
1472
57
218
580
110
133
308
352
241
297
28
1117
0
132
44
34
208
13
3
63
23
-
-
51
189
2007-2011
N-tilførsel
[ton]
244
95
475
1492
57
183
516
134
135
310
317
235
296
28
916
0
115
39
29
123
10
2
44
19
-
-
41
144
%-ændring
[%]
7
-19
-3
1
0
-16
-11
22
2
1
-10
-2
0
0
-18
0
-13
-11
-15
-41
-23
-33
-30
-17
-
-
-20
-24
5
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0012.png
Omr.
75
76
78
80
81
82
83
84
85
86
87
89
90
92
93
95
96
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
Vandområde-navn
Emtekær Nor
Orestrand
Gamborg Nor
Gamborg Fjord
Bågø Nor
Aborgminde Nor
Holckenhavn Fjord
Kerteminde Fjord
Kertinge Nor
Nyborg Fjord
Helnæs Bugt
Lunkebugten
Langelandssund
Odense Fjord, ydre
Odense Fjord, indre
Storebælt, SV
Storebælt, NV
Genner Bugt
Åbenrå Fjord
Als Fjord
Als Sund
Augustenborg Fjord
Haderslev Fjord
Juvre Dyb, tidevandsområde
Avnø Vig
Hejlsminde Nor
Nybøl Nor
Lister Dyb
1997-2001
N- tilførsel
[ton]
22
-
72
62
-
171
397
31
26
1
294
28
642
151
2094
201
207
70
167
312
135
211
359
522
97
205
98
2729
2007-2011
N-tilførsel
[ton]
21
-
58
42
-
159
304
24
20
1
239
21
525
132
1469
190
163
67
138
234
122
164
316
428
72
172
77
2498
%-ændring
[%]
-5
-19
-32
-7
-23
-23
-23
0
-19
-25
-18
-13
-30
-5
-21
-4
-17
-25
-10
-22
-12
-18
-26
-16
-21
-8
6
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0013.png
Modelinput vedr. næringsstoftilførsel
Omr.
113
114
119
120
121
122
123
124
125
127
128
129
130
131
132
133
135
136
137
138
139
140
141
142
144
145
146
147
Vandområde-navn
Flensborg Fjord, indre
Flensborg Fjord, ydre
Vesterhavet, syd
Knudedyb tidevandsområde
Grådyb tidevandsområde
Vejle Fjord, ydre
Vejle Fjord, indre
Kolding Fjord, indre
Kolding Fjord, ydre
Horsens Fjord, ydre
Horsens Fjord, indre
Nissum Fjord, ydre
Nissum Fjord, mellem
Nissum Fjord, Felsted Kog
Ringkøbing Fjord
Vesterhavet, nord
Randers Fjord, Grund Fjord
Randers Fjord, Randers-Mellerup
Randers Fjord, ydre
Hevring Bugt
Anholt
Djursland Øst
Ebeltoft Vig
Stavns Fjord
Knebel Vig
Kalø Vig, indre
Norsminde Fjord
Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig
1997-2001
N- tilførsel
[ton]
92
205
414
4012
3958
716
789
759
83
97
1249
375
143
2055
5125
80
718
3237
185
225
10
955
22
14
35
116
199
851
2007-2011
N-tilførsel
[ton]
73
182
326
3273
3042
574
645
547
64
89
982
313
120
1648
4394
64
457
2406
144
167
8
703
20
11
29
94
156
556
%-ændring
[%]
-21
-11
-21
-18
-23
-20
-18
-28
-23
-8
-21
-17
-16
-20
-14
-20
-36
-26
-22
-26
-20
-26
-9
-21
-17
-19
-22
-35
7
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0014.png
Omr.
154
156
Vandområde-navn
Kattegat, Læsø
Nissum Bredning, Thisted Bredning,
Kås Bredning, Løgstør Bredning,
Nibe Bredning og Langerak
Bjørnholms Bugt, Riisgårde
Bredning, Skive Fjord og Lovns
Bredning
Hjarbæk Fjord
Mariager Fjord, indre
Mariager Fjord, ydre
Isefjord, indre
Kattegat, Nordsjælland
Køge Bugt
Jammerland Bugt
Kattegat, Nordsjælland >20 m
Smålandsfarvandet, åbne del
Nakskov Fjord
Femerbælt
Rødsand
Faaborg Fjord
Torø Vig og Torø Nor
Det Sydfynske Øhav
Lillebælt, syd
Lillebælt, Bredningen
Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige
Bælthav
Skagerrak
Kattegat, Aalborg Bugt
Nordlige Lillebælt
Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt
Sum
1997-2001
N- tilførsel
[ton]
116
2007-2011
N-tilførsel
[ton]
96
%-ændring
[%]
-17
10520
9020
-14
157
1955
1566
-20
158
159
160
165
200
201
204
205
206
207
208
209
212
213
214
216
217
219
2112
538
490
561
309
1469
548
0
223
402
362
146
29
10
443
748
405
1768
480
408
492
272
1275
490
0
286
395
311
108
23
6
346
595
316
-16
-11
-17
-12
-12
-13
-11
0
28
-2
-14
-26
-21
-40
-22
-20
-22
657
548
-17
-33
-23
-10
-27
-17
221
222
224
225
2006
1345
930
1066
73793
1353
1040
834
780
61074
8
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0015.png
Modelinput vedr. næringsstoftilførsel
3.2
Ændringer i udenlandske næringsstoftilførsler
Næringsstoftilførslerne til resten af Østersøen var også anderledes i perioden 1997-2001
sammenlignet med perioden 2007-2011. Det har imidlertid ikke været muligt at få adgang til
data for den tidligere periode, hvorfor data for Østersøen er korrigeret fra den oprindelige
modellering med faktorer beregnet på basis af /7/. Ændringerne er vist i Tabel 2. Som det
fremgår af tabellen, har Danmark i gennemsnit reduceret N-tilførslerne med 20% fra
perioden 1997-2003 til 2008-2010, og det stemmer overens med de reduktioner, som er vist
i Tabel 1. Samtidigt har de andre lande omkring Østersøen i gennemsnit reduceret N-
tilførslerne med 8%. Det dækker dog over, at vores nærmeste naboer Sverige og Tyskland i
samme periode har reduceret med 13%.
Som det fremgår af tabellen, er der ikke fuldstændigt sammenfald mellem de i /7/
rapporterede perioder og de perioder, som benyttes i dette scenarie, men det antages, at de
procentvise ændringer er repræsentative for de ændringer, der er sket, og de er derfor
benyttet til at omregne 2007-2011 næringsstoftilførslen til en 1997-2001 tilførsel for de
udenlandske landbaserede kilder til Østersøen.
Tabel 2
Ændringer i de normaliserede landbaserede TN- og TP-tilførsler fra perioden 1997-2003
til 2008-2010. Kilde: HELCOM, 2013.
Land
1997-2003 (ton)
TN
TP
1.928
804
3.560
526
2.227
2.635
12.310
7.178
3.639
1363.477
2008-2010 (ton)
TN
56.538
25.760
73.038
54.949
79.960
41.546
204.637
95.518
113.891
745.837
TP
1.745
648
3.208
520
2.811
1.834
10.666
6.310
3.315
1197.889
Ændring (%)
TN
-20
-7
-12
-13
3
-10
-7
2
-13
-8
TP
-10
-19
-10
-1
26
-30
-13
-12
-9
-12
Danmark
Estland
Finland
Tyskland
Letland
Litauen
Polen
Rusland
Sverige
I alt
70.490
27.684
82.652
63.335
77.959
46.335
220.606
93.598
130.279
742.448
3.3
Ændringer i atmosfæriske N-depositioner
Data for den atmosfæriske N-deposition er leveret af DCE, Aarhus Universitet. Der er tale
om modeldata, og de stammer fra de årlige opgørelser, som DCE/Aarhus Universitet leverer
til NOVANA-rapporteringen, se /8/ og /9/. De leverede depositionsdata dækker perioden
1990-2011. Data er inkluderet i modellen, og i dette scenarie er anvendt data for 1992-2001.
9
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0016.png
4
4.1
Metode til beregning af indsatsbehov og målbelastning
Den overordnede tilgang
Ved det supplerende 1997-2001 scenarie er der anvendt samme principper som i de
oprindelige indsatsberegninger, se /1/ og /2/. I Figur 1 er den overordnede arbejdsgang for
beregningen af indsatsbehov og målebelastning på basis af den mekanistiske modellering
kort opsummeret. Figuren er taget fra /2/ og tilpasset de specifikke elementer, som er
inkluderet i netop denne scenarieanalyse.
Som nævnt oven for (se afsnit 3) er de fysiske forhold (strømforhold, vandtemperaturer mm.)
i den her beskrevne IDF-modellering identisk med dem, der er anvendt ved de tidligere
modelafviklinger, og forskellen mellem denne analyse og de tidligere beregninger er dermed
alene størrelsen og den tidslige fordeling af næringsstoftilførslerne (både N- og P-tilførsler)
fra både de danske og udenlandske landbaserede kilder og atmosfæren.
Det nye IDF-scenarie er således ikke en gennemregning af et 1997-2001 scenarie svarende
til det oprindelige 2007-2011 scenarie (fx med datidens vejrforhold), men en følsomheds-
analyse, der demonstrerer betydningen af de relativt større danske reduktioner af
næringsstoftilførsler. Ved at foretage analysen under disse forudsætninger skabes der et
grundlag for at kvalificere betydningen af de tidligere danske indsatser. Dette er vigtigt at
huske i den videre læsning af dette notat og ved brug af konklusionerne af denne
scenarieanalyse.
Hvis der skulle gennemføres beregninger af et 1997-2001 scenarie svarende til det
oprindelige scenarie for 2007-2011 ville det kræve nye modelafviklinger med en meteorologi
og randværdier svarende til 1997-2001 perioden. Dette har ikke været praktisk muligt, og
derfor er der som et alternativ valgt at benytte de samme meteorologiske forhold og
randværdier som for den oprindelige vandplanberegning.
10
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0017.png
Metode til beregning af indsatsbehov og målbelastning
• Indsamling af nøgledata om N- og P-tilførsel (danske og udenlandske)
Data
•En status modelkørsel og 2 modelkørsler med prædefinerede reduktioner i N-
tilførsel
• Resultater fra disse foruden tidligere resultater fra referencekørsler indgår i
screeningsværktøj
Kørsler og
status
• Etablering af relationer mellem de enkelte vandområders miljøtilstand og N-
tilførsel fra lokale og regionale oplande (screeningsværktøj)
Relationer
• Bestemmelse af miljøfaktorernes status
Dansk
andel
• Estimering af dansk andel
N og P
• Anvendelse af data fra screeningsværktøj og miljøfaktorernes status til
beregning af reduktionsbehov og fastlægge målbelastning for hvert
vandområde
Figur 1
Opsummering af arbejdsgangen for anvendelse af de mekanistiske modeller til vurdering
af målbelastninger og reduktionsbehov.
4.2
Status for miljøindikatorer i 1997-2001
Miljøindikatorernes status er et vigtigt element i den metode, der i henhold til /1/ og /2/
benyttes til at beregne indsatsbehov og tilhørende målbelastning. Det er status, der
bestemmer, hvor langt der er til målopfyldelse, og dermed om der er et indsatsbehov, og i
givet fald hvor stort dette behov er.
Statusværdier for miljøindikatorerne har ændret sig fra perioden 1997-2001 og til perioden
2007-2011. Det kan der være flere forklaringer på, hvoraf 2 vigtige er: i) der er sket en
ændring i næringsstoftilførslerne og ii) meteorologien er ikke den samme i de to perioder, der
sammenlignes. Da det i analysen med den mekanistiske model kun er
næringsstoftilførslerne, der ændres og ikke meteorologien, er det nødvendigt at beregne,
hvilken status der svarer til disse omstændigheder. Dette er gjort ved først at beregne 1997-
2001 status med IDF-modellen (statusmodelkørsel, trin 2 i Figur 1), estimere den relative
ændring i den modellerede status ved at sammenholde statusmodelkørslerne for 1997-2001
og 2007-2011 tilførslerne (sidste resultat af den tidligere statusmodelkørsel), og endeligt
påtrykke den observerede 2007-2011 status den med modellen estimerede (relative)
ændring.
Dermed benyttes modellen til at bestemme den forskel i status, der ville være, hvis datidens
(1997-2001) N- og P-tilførsler var gældende i dag (2007-2011). Den reelle, observerede
status i 1997-2001 afviger fra den beregnede, hovedsageligt fordi de meteorologiske forhold
var anderledes.
11
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0018.png
4.3
Dansk næringsstoftilførsels indflydelse på miljøindikatorerne
Som forklaret i /2/, er den andel af den enkelte miljøindikator, der kan forklares af dansk
landbaseret N-tilførsel alene, beregnet på basis af 3 modelkørsler; en statusmodelkørsel,
hvor næringsstoftilførslerne i dette notats scenarie er som beskrevet i afsnit 3, og 2
reduktionskørsler, hvor N-tilførslerne fra dansk opland er reduceret med henholdsvis 30% og
60% i forhold til 1992-2001 kørslen (trin 2 i Figur 1). Resultaterne af disse modelkørsler er
efterfølgende (og i henhold til metodebeskrivelsen i /2/) benyttet til at beregne den andel af
miljøindikatorerne, der alene kan forklares ud fra danske landbaserede N-tilførsler i perioden
1997-2001. I Tabel 3 er vist resultaterne af den tidligere beregning (se /2/) og beregningen,
som er foretaget i forbindelse med dette notat.
Generelt set er andelen af den enkelte miljøindikator, som kan forklares af danske N-
tilførsler alene, større for perioden 1997-2001 sammenlignet med perioden 2007-2011.
12
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0019.png
Metode til beregning af indsatsbehov og målbelastning
Tabel 3
Estimater af den andel af miljøindikatorerne fytoplanktonklorofyl og Kd, der kan
forklares ved N-tilførsel fra dansk land i henholdsvis perioden 2007-2011 og perioden
1997-2001. I tabellen er der kun inkluderet de områder, som er opdateret i denne
rapport.
Omr.
ID
Vandområde
2007-2011
Andel af
Andel af
klorofyl
Kd [%]
[%]
2,6
5,2
3,8
4,8
6,1
12,8
3,6
0,7
2,3
1,0
2,3
0,2
11,3
7,1
3,9
4,8
12,0
21,9
12,0
1,6
6,7
6,2
12,9
7,5
1,5
0,0
4
2,9
4,2
1,7
11,0
0,8
1,1
0,5
0,7
0,7
0,3
3,9
2,7
1,4
1,3
1,4
2,8
5,3
0,6
2,7
2,2
3,0
2,4
1997-2001
Andel af
Andel af
klorofyl
Kd [%]
[%]
3,2
7,7
5,8
7,7
10,4
18,6
4,6
1,2
3,3
1,8
3,3
0,5
12,6
11,1
5,3
6,8
23,2
29,5
22,4
3,9
11,2
9,9
23,5
14,2
1,7
0,0
3,5
5,4
2,1
12,3
0,9
1,3
0,6
0,9
0,8
0,5
4,3
3,5
1,7
1,7
2,2
3,5
8,1
1,1
3,5
2,7
4,0
3,9
Nordlige Øresund
Musholm Bugt, indre
Sejerøbugt
Kalundborg Fjord
Smålandsfarvandet, syd
Guldborgsund
Langelandsbælt, øst
Hjelm Bugt
Grønsund
Fakse Bugt
Stege Bugt
Østersøen, Bornholm
Nyborg Fjord
Langelandssund
Storebælt, SV
Storebælt, NV
Åbenrå Fjord
Vejle Fjord, ydre
Hevring Bugt
Anholt
Djursland Øst
Ebeltoft Vig
Kalø Vig, indre
Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig
6
26
28
29
34
38
41
44
45
46
48
56
86
90
95
96
102
122
138
139
140
141
145
147
4
For Musholm Bugt, indre, er K
d
status mindre end K
d
miljømål beregnet ud fra ålegræs miljømål.
13
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0020.png
Kattegat, Læsø
Kattegat, Nordsjælland
Køge Bugt
Jammerland Bugt
Kattegat, Nordsjælland > 20m
Smålandsfarvandet Åben del
Nakskov Fjord
Femerbælt
Det Sydfynske Øhav, åbne del
Lillebælt, Syd
Lillebælt, Bredningen
Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav
Kattegat, Aalborg Bugt
Nordlige Lillebælt
Nordlige Kattegat - Ålbæk Bugt
154
200
201
204
205
206
207
208
214
216
217
219
222
224
225
7,4
5,2
2,8
3,4
0,0
4,2
7,1
1,9
5,3
6,8
10,8
7,8
24,1
14,7
17,4
4,5
3,1
2,7
3,0
0,0
3,0
4,3
3,2
2,2
2,3
2,6
1,8
17,0
3,2
8,9
7,8
7,8
3,7
5,2
0,0
5,7
12,0
2,6
10,3
12,6
18,2
12,1
35,7
21,2
28,9
2,6
4,0
3,2
2,7
0,0
3,5
5,1
3,7
3,2
3,5
3,6
2,4
19,6
3,9
11,4
14
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0021.png
Indsatsbehov og målbelastninger
5
Indsatsbehov og målbelastninger
Med de forudsætninger, som er beskrevet i ovenstående, og under henvisning til metoderne
beskrevet i /1/ og /2/ er der foretaget beregninger af indsatsbehov og tilhørende
målbelastninger for de mere åbne vandområder i en situation, hvor næringsstoftilførslerne
svarer til tilførslerne i perioden 1997-2001. Resultaterne er vist i nedenstående Tabel 4. Til
sammenligning er indsatsbehov og målbelastning beregnet med tilførsler fra perioden 2007-
2011 også vist. I Tabel 4 er de områder, som er ændret på grund af den nye beregning
angivet med gul, og for de resterende vandområder benyttes de i /1/ beregnede
indsatsbehov og målbelastninger.
Tabel 4
Indsatsbehov og målbelastning beregnet ud fra perioden 1997-2001 og perioden 2007-
2011. I tabellen er de områder, som er ændret på grund af den nye beregning angivet
med gult, og for de resterende vandområder benyttes de i /1/ beregnede indsatsbehov
og målbelastninger. Ved beregning af en målbelastning for hele landet er der
vandområder, som dimensioneres efter et åbent vandområde, se /1/. I denne tabel er
den effekt inkluderet.
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
1997-2001
Omr ID
1
2
6
9
16
17
18
24
25
26
28
29
34
35
36
37
38
41
44
45
46
47
48
49
56
57
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
2007-2011
Indsatsbehov
%
23
23
18
18
20
20
20
20
20
20
20
20
20
38
20
20
20
20
0
20
18
35
20
77
12
0
Vandområde navn
Roskilde Fjord, ydre
Roskilde Fjord, indre
Nordlige Øresund
København Havn
Korsør Nor
Basnæs Nor
Holsteinsborg Nor
Isefjord, ydre
Skælskør Fjord og Nor
Musholm Bugt, indre
Sejerøbugt
Kalundborg Fjord
Smålandsfarvandet, syd
Karrebæk Fjord
Dybsø Fjord
Avnø Fjord
Guldborgssund
Langelandsbælt, øst
Hjelm Bugt
Grønsund
Fakse Bugt
Præstø Fjord
Stege Bugt
Stege Nor
Østersøen, Bornholm
Østersøen, Christiansø
Indsatsbehov
%
23
23
20
20*
20*
20*
20*
20
20*
20
20
20
20
38
20*
20*
20
20
0
20
20
35
20
77
14
0
Målbelastning
ton N/år
390
345
715
49
36
55
16
530
31
825
183
95
393
925
45
175
464
88
135
247
282
153
238
6
961
0
Målbelastning
ton N/år
390
345
716
48
34
50
17
530
30
650
195
76
380
925
46
146
413
107
135
248
260
153
237
6
806
0
15
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0022.png
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
1997-2001
Omr ID
59
61
62
63
64
65
68
69
70
71
72
74
75
76
78
80
81
82
83
84
85
86
87
89
90
92
93
95
96
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
2007-2011
Indsatsbehov
%
59
11
11
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
44
20
32
20
39
39
39
26
48
20
20
39
50
45
45
45
53
29
50
51
50
29
Vandområde navn
Nærå Strand
Dalby Bugt
Lillestrand
Nakkebølle Fjord
Skårupøre Sund
Thurøbund
Lindelse Nor
Vejlen
Salme Nor
Tryggelev Nor
Kløven
Bredningen
Emtekær Nor
Orestrand
Gamborg Nor
Gamborg Fjord
Bågø Nor
Aborgminde Nor
Holckenhavn Fjord
Kerteminde Fjord
Kertinge Nor
Nyborg Fjord
Helnæs Bugt
Lunkebugten
Langelandssund
Odense Fjord, ydre
Odense Fjord, indre
Storebælt, SV
Storebælt, NV
Genner Bugt
Åbenrå Fjord
Als Fjord
Als Sund
Augustenborg Fjord
Haderslev Fjord
Juvre Dyb,
tidevandsområde
Avnø Vig
Hejlsminde Nor
Nybøl Nor
Lister Dyb
Indsatsbehov
%
59
12*
12*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44*
44
20*
32
20
44*
44*
44
26
48
20
20
44*
50
45
45
45
53
29
50
51
50
29
Målbelastning
ton N/år
47
39
30
116
7
2
35
13
1
5
29
106
13
2
40
35
1
96
170
25
14
1
164
16
359
98
764
161
166
39
69
129
67
90
149
304
36
84
39
1774
Målbelastning
ton N/år
47
35
26
75
6
1
27
12
1
5
25
88
13
2
35
26
1
97
170
19
14
1
146
13
320
98
764
152
130
41
69
129
67
90
149
304
36
84
39
1774
16
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0023.png
Indsatsbehov og målbelastninger
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
1997-2001
Omr ID
113
114
119
120
121
122
123
124
125
127
128
129
130
131
132
133
135
136
137
138
139
140
141
142
144
145
146
147
154
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
2007-2011
Indsatsbehov
%
50
50
14
29
29
39
39
45
45
50
50
40
40
40
40
14
30
30
30
7
7
7
11
11
11
11
60
11
7
Vandområde navn
Flensborg Fjord, indre
Flensborg Fjord, ydre
Vesterhavet, syd
Knudedyb
tidevandsområde
Grådyb tidevandsområde
Vejle Fjord, ydre
Vejle Fjord, indre
Kolding Fjord, indre
Kolding Fjord, ydre
Horsens Fjord, ydre
Horsens Fjord, indre
Nissum Fjord, ydre
Nissum Fjord, mellem
Nissum Fjord, Felsted Kog
Ringkøbing Fjord
Vesterhavet, nord
Randers Fjord, Grund
Fjord
Randers Fjord, Randers-
Mellerup
Randers Fjord, ydre
Hevring Bugt
Anholt
Djursland Øst
Ebeltoft Vig
Stavns Fjord
Knebel Vig
Kalø Vig, indre
Norsminde Fjord
Århus Bugt, Kalø og
Begtrup Vig
Kattegat, Læsø
Nissum Bredning, Thisted
Bredning, Kås Bredning,
Løgstør Bredning, Nibe
Bredning og Langerak
Bjørnholms Bugt,
Riisgårde Bredning, Skive
Fjord og Lovns Bredning
Hjarbæk Fjord
Mariager Fjord, indre
Mariager Fjord, ydre
Isefjord, indre
Indsatsbehov
%
50
50
14
29
29
44*
44*
45
45
50
50
40
40
40
40
14
30
30
30
10
10
10
12
12*
12
12*
60
12
10
Målbelastning
ton N/år
37
91
280
2324
2160
401
442
301
35
45
491
188
72
989
2636
55
320
1684
101
202
9
859
19
13
30
102
62
749
104
Målbelastning
ton N/år
37
91
280
2324
2160
350
393
301
35
45
491
188
72
989
2636
55
320
1684
101
155
7
654
18
10
26
84
62
495
89
156
32
6134
32
6134
157
158
159
160
165
48
56
60
55
20
814
778
192
184
394
48
56
60
55
20
814
778
192
184
394
17
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0024.png
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
1997-2001
Omr ID
200
201
204
205
206
207
208
209
212
213
214
216
217
219
221
222
224
225
Sum
Indsatsbehov og målbelastning
beregnet med tilførsler fra
2007-2011
Indsatsbehov
%
7
18
20
7
19
20
0
Vandområde navn
Kattegat, Nordsjælland
Køge Bugt
Jammerland Bugt
Kattegat, Nordsjælland
>20 m
Smålandsfarvandet, åbne
del
Nakskov Fjord
Femerbælt
Rødsand
Faaborg Fjord
Torø Vig og Torø Nor
Det Sydfynske Øhav
Lillebælt, syd
Lillebælt, Bredningen
Århus Bugt syd, Samsø og
Nordlige Bælthav
Skagerrak
Kattegat, Aalborg Bugt
Nordlige Lillebælt
Nordlige Kattegat, Ålbæk
Bugt
Indsatsbehov
%
10
20
20
10
20
20
0
Målbelastning
ton N/år
278
1175
438
0
179
322
311
108
Målbelastning
ton N/år
253
1046
392
0
232
316
311
108
44*
44*
44
44
44
12
14
10
44
10
16
6
248
419
227
578
1164
1210
521
959
44.173
39
39
39
39
39
11
14
7
39
7
14
4
211
363
193
488
1164
967
509
725
42.013
* Områder som er dimensioneret efter IDF modellen, men ikke direkte beregnet.
18
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0025.png
Afrunding
6
Afrunding
I dette notat beskrives beregnede indsatsbehov og målbelastning, når der benyttes
næringsstoftilførsler fra 1997-2001 i stedet for tilførsler fra perioden 2007-2011.
Sammenholdes resultaterne for de to niveauer af næringstilførsel, ses det, at
målbelastningen på landsplan er 2,2 ktons N/år højere når hele metoden baseres på IDF
modelkørsel med de tidligere højere næringsstoftilførsel. Tabel 4 viser, at ca. 1,7 kton
5
af
ændringen på 2,2 kton skyldes ændringer i beregnede målbelastninger for åbentvands-
områder. Dertil kommer at de resterende 0,5 kton i høj grad skyldes, at de åbne områder har
været dimensionerende for de berørte kystområders målbelastninger. I de kystnære
områder, hvor åbentvands-reduktionerne er dimensionsgivende, er det typisk, fordi vi ikke
kender status og derfor ikke kan beregne indsatsbehov. Vi kender derfor ikke effekten af en
ændret målbelastning her, og den bør derfor ikke indregnes i den samlede ændring i
målbelastningen.
Inkluderes de tidligere beregnede målbelastninger for områder, der ikke er inkluderet i de
nye IDF-modelberegninger (fra /1/), svarer det til en stigning i målbelastningen fra 42.013
tons N/år til 43.717 tons N/år, når beregningsgrundlaget er 1997-2001 modelkørslerne og
tilsvarende modelkorrigeret status for miljøindikatorerne, forudsat at vi kun ser på de
vandområder, hvor der er en direkte genberegning af målbelastning.
Ved vurdering af forskellen på ca. 1,7 kton er det nødvendigt at indtænke forskellene mellem
de to scenarier, idet dette notats scenarie på flere punkter afviger fra det oprindelige
scenarie, som er beskrevet i /1/ og /2/. En afgørende forskel er, at den oprindelige IDF-
modelkørsel er en simulering baseret på forholdene i perioden 2007-2011, og beregningen
af indsatsbehov og målsætning sker med udgangspunkt i den målte status for denne
periode, mens 1997-2001 scenariet er en genberegning af dette scenarie med anvendelse af
næringsstoftilførsler svarende til 1997-2011 og med udgangspunkt i estimerede
statusforhold. Dette gør det muligt at sammenholde effekten af de tidligere større tilførsler fra
dansk land under forhold, hvor den eneste forskel er næringsstoftilførslerne. Integreret i de
større tilførsler ligger også en forskel i fordelingen mellem de danske og udenlandske
tilførsler, idet Danmarks bidrag til tilførslerne er relativt lavere i 2007-2011 scenariet, fordi
Danmark imellem de to perioder har gennemført relativt større reduktioner end de øvrige
lande omkring Østersøen. Det nye scenarie er således ikke en egentlig simulering af
forholdene i 1997-2001 (det bygger ikke på en kalibreret hindcast simulering, som det er
tilfældet i 2007-2011 scenariet).
Et vigtigt trin i den udviklede metode er at udskille den ’andel’ af miljøindikatorerne, som kan
knyttes til den danske tilførsel. Som følge af den relativt set større danske reduktion af
næringsstoftilførsler siden 1997-2001 må det forventes, at denne andel er større i 1997-2001
scenariet. Som vist i Tabel 3 er andelen større, og stigningen sker primært i de åbne
vandområder. Stigningen indikerer, at det måske er relevant at tage hensyn til den tidligere
danske indsats ved fastsættelsen af den endelige målbelastning for de danske kilder.
Der er dog andre forhold, der må forventes at påvirke indsatsberegningen og dermed kan
være medvirkende til forskellen i de beregnede målbelastninger for de to scenarier. Et andet
forhold, der sandsynligvis har medvirket til forskellen mellem scenarierne, er forskelle i den
sæsonmæssige fordeling af næringsstoftilførslerne. Nedbørsmønstret er ikke det samme for
de to perioder. Det betyder, at årsfordelingen af næringsstoftilførslen ikke er ens, hvilket kan
indvirke på modelresultaterne. Eksempelvis er sommernedbøren (maj-august) generelt øget
over de 10 år fra 1997-2001 til 2007-2011, hvilket vil påvirke N-tilførslen om sommeren. Da
de to miljøindikatorer, der anvendes til at beregne indsatsbehov og målbelastning, beskriver
forholdene om sommeren, giver det usikkerhed om alle de 1,7 kton N/år er effekten af den
tidligere større næringstilførsel.
5
Ændring af indsatsbehov for de områder der i Tabel 4 er markeret med *.
19
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0026.png
Muligheden for forskelle i den sæsonmæssige fordeling af næringsstoftilførslerne påpeger
samtidig problemet i alene at se på årsopgørelser af tilførsler, målbelastninger og effekter af
virkemidler. Der er et modsætningsforhold i, at der anvendes sommer-miljøindikatorer,
samtidig med, at effekten af tidligere danske indsatser primært påvirker næringstilførslen i
vintermånederne. Det betyder reelt, at der tilbage i tiden har været flere uorganiske
næringssalte til rådighed for algevæksten i foråret, og modelresultaterne i denne analyse
viser en klar påvirkning på forårsalgevæksten, men en væsentlig mindre effekt på de to
benyttede indikatorer, sommer-klorofyl og ålegræs-proxyen K
d
. Det vil sige, at den samlede
effekt af ændrede næringsstoftilførsler på økosystemet kan være større, end hvad effekten
på sommer-indikatorerne viser. Da indsatsbehov alene vurderes ud fra de to sommer-
indikatorer, inddrages effekten på forårsalgevæksten ikke i beregningen af det samlede
indsatsbehov. En nærmere analyse af den sæsonmæssige variation i tilførsler og nøgle-
indikatorer for økosystemets tilstand kan kaste mere lys på denne problemstilling, og
samtidig bidrage til fremtidige revisioner af valget af miljøindikatorer. For analysen i dette
notat vil det være relevant at undersøge de reelle forskelle i årsvariationen i tilførslerne.
Den overordnede konklusion af sammenligningen af de to scenarier (1997-2001 og 2007-
2011) er, at det ikke fagligt er muligt at afgøre, hvilket scenarie der er mest rigtigt, men at
usikkerheden på den oprindelige beregninger vurderes at være mindst. 2007-2011 scenariet
er baseret på en kalibreret hindcast modelkørsel og observeret status, mens 1997-2001
scenariet er en variation af det oprindelige scenarie med ændrede næringsstoftilførsler og
den tilsvarende estimerede status. Derfor vurderes sikkerheden på målbelastningen på ca.
42 kton N/år (baseret på 2007-2011) at være størst. Fra perioden 1997-2001 til 2007-2011
er den danske landbaserede N-tilførsel reduceret med godt 13 kton N/år. Selv med dette nye
udgangspunkt beregnes en målbelastning, som er relativ tæt på den oprindelige
målbelastning, hvilket styrker sikkerheden omkring målbelastningens størrelse.
Et eksempel, som understøtter, at det nye scenarie er mere usikkert, er beregning af
indsatsbehov og målbelastning til Århus Bugt. I Århus Bugt blev tidligere beregnet en
målbelastning på 495 ton N/år, mens den med det nye scenarie har ændret målbelastningen
til 749 tons N/år. I dag (2007-2011) er N-tilførslen 556 ton N. Ser vi imidlertid på
indikatorerne for Århus Bugt, er der stadigvæk et indsatsbehov i forhold til K
d
. Benyttes den
nye målbelastning betyder det, at der kan tilføres mere N, selv om området overordnet set
ikke er i god økologisk tilstand. Med den oprindelige metode var der stadigvæk et mindre
indsatsbehov, hvilket står mål med tilstanden i området. Derfor skal resultaterne fra
screeningsanalyserne bruges varsomt, og de endelige målbelastninger eftervises med
supplerende IDF modelkørsel.
De nye beregninger viser samtidig at der kan være en mindre effekt på målbelastningen ved
at bruge et andet udgangspunkt for beregningerne (1997-2005 i stedet for 2007-2011). Det
er imidlertid ikke muligt at give et nøjagtigt bestemmelse på denne mindre effekt. Det skal
samtidigt understreges, at de svenske og tyske indsatser er på 13% hver især, sammenholdt
med de danske på 20% (17%, når der ikke normaliseres), og dermed er der ikke så stor
forskel på indsatserne.
Det ligger i metodens natur, at der altid er en dansk andel af tilførslen og virkningen på
miljøindikatorerne, og andelen beskriver her og nu situationen uden hensyn til historikken
mht. reduktioner i tilførslernes størrelse og den relative andel af den danske tilførsel ift.
andre tilførsler til Østersøen. Resultaterne viser, at de vandområder, der primært påvirkes af
tidligere reduktioner er åbentvandsområder, hvor den danske andel er lille. Med andre ord
områder, hvor miljøtilstanden i højere grad er bestemt af de udenlandske landbaserede
tilførsler, som tilføres de danske farvande fra den østlige Østersø.
DHI anbefaler i lyset af ovenstående, at hvis resultaterne fra den tidligere referenceperiode
1997-2005 ønskes indregnet i målbelastningen, foretages yderligere vurderinger af, hvad
forskellen i målbelastningerne skyldes, for at sikre at det eksempelvis ikke er en ændret
sæsonfordeling, og om der er andre økologiske effekter end effekterne på de to indikatorer,
som benyttes i indsatsberegningen. Samtidig skal resultaterne med screeningsværktøjet
20
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0027.png
Afrunding
endelig valideres med beregning med den underliggende IDF model med implementerede
målbelastninger.
Set i et fremtidsperspektiv anbefaler DHI også (og dette understøttes af DCE/Århus
Universitet), at der inddrages og analyseres på flere indikatorer, eksempelvis
forårsopblomstring, så der opnås en mere holistisk vurdering af den økologiske tilstand i de
danske vandområder.
21
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0028.png
7
Referencer
/1/
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”. Modeller
for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del 1. Metode til bestemmelse af
Målbelastning. December 2014.
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”. Modeller
for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del 2. Mekanistiske modeller og
metode til bestemmelse af indsatsbehov. December 2014.
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”. Modeller
for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – Del 3. Statistiske modeller og metode
til bestemmelse af indsatsbehov. December 2014.
NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”. Modeller
for Danske Fjorde og Kystnære Havområder. Indsatsbehov og målbelastning under
hensyntagen til 2030 WPE 2014 (NEC). November 2015.
Hansen, J.W. (red.) 2012: Marine områder 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 34.
http://www.dmu.dk/Pub/SR34.pdf
Windolf, J., Timmermann, A., Kjeldgaard, A., Bøgestrand, J., Larsen, S.L. & Thodsen,
H. 2013. Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit,
1990-2011. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 110 s. –
Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31.
http://dce2.au.dk/pub/TR31.pdf
HELCOM, 2013. Review of the Fifth Baltic Sea Pollution Load Compilation for the
2013 HELCOM Ministerial Meeting. Balt. Sea Environ. Proc. No. 1
Geels, C., Hansen, K. M., Christensen, J. H., Ambelas Skjøth, C., Ellermann, T.,
Hedegaard, G. B., Hertel, O., Frohn, L. M., Gross, A., Brandt, J. (2012), Projected
change in atmospheric nitrogen deposition to the Baltic Sea towards 2020, Atmos.
Chem. Phys. 12, 2615-2629.
Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,
Grundahl, L. & Geels, C. 2013: Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA. Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 85 s. – Videnskabelig rapport
fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 73. http://dce2.au.dk/pub/SR73.pdf
/2/
/3/
/4/
/5/
/6/
/7/
/8/
/9/
22
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0029.png
Appendiks A
Appendiks A
Tabel 5
Model
Omr
ID
Beregnede indsatsbehov og samlede målbelastninger for de enkelte vandområder baseret på perioden 1997-2001
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
23
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
23
ton
N/år
kg N
/ha/år
MEK
MEK+
STAT
MEK
1
Roskilde Fjord, ydre
72915
538
7
390
6
Yderfjord er dimensionerende hvorfor
28% benyttes for hele fjorden
2
Roskilde Fjord, indre
44890
460
10
4
10
23
345
8
6
Nordlige Øresund
41749
894
21
20
20
715
17
Øresund anvendt til at bestemme indsats
til KBH
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Smålandsfarvandets mål
(MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Smålandsfarvandets mål (MEKmodel)
meta
9
København Havn
18238
61
3
20
49
3
meta
16
Korsør Nor
2999
45
15
20
20
36
12
meta
17
Basnæs Nor
3927
69
18
20
15
20
20
55
14
6
7
8
9
MEK henviser til mekanistisk model
STAT henviser til statistisk model
MEK Meta henviser til meta-model udviklet baseret på mekanistisk model
STAT Meta henviser til meta-model udviklet baseret på statistisk model model
23
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0030.png
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
20
MEK
Meta
8
%
5
STAT
Meta
9
%
10
Ind-
stats
%
20
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
18
Holsteinsborg Nor
1905
20
11
16
9
Reduktion er minimum for at opfylde
Smålandsfarvandets mål (MEKmodel)
STAT
24
Isefjord, ydre
Skælskør Fjord og
Nor
41629
712
17
20
20
530
14
meta
25
2607
39
15
20
20
31
12
Storebælt er dimensionsgivende
MEK
26
Musholm Bugt, indre
52696
1032
20
20
20
825
16
Musholm og Jammerland tæt forbundne;
derfor krav for at opfylde Jammerland
Storebælt er dimensionsgivende
Storebælt er dimensionsgivende
MEK
MEK
28
29
Sejerøbugt
Kalundborg Fjord
Smålandsfarvandet,
syd
Karrebæk Fjord
31377
6453
228
118
7
18
20
20
20
20
183
95
6
15
MEK
34
43363
491
11
20
20
393
9
meta
35
110503
1472
13
20
32
45
38
925
8
Meta-analyse
Reduktion er minimum for at opfylde
Smålandsfarvandets mål (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Smålandsfarvandets mål (MEKmodel)
Smålandsfarvandet er dimensionsgivende
meta
36
Dybsø Fjord
4359
57
13
20
45
10
meta
37
Avnø Fjord
13741
218
16
20
0
0
20
175
13
MEK
MEK
38
41
Guldborgssund
Langelandsbælt, øst
42978
6809
580
110
13
16
20
20
20
20
464
88
11
13
MEK
44
Hjelm Bugt
10617
133
12
0
18
0
135
12
Gennemstrømningsområde. MEK
dimensionsgivende
24
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0031.png
Appendiks A
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
20
20
20
20
20
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
20
20
ton
N/år
kg N
/ha/år
MEK
MEK
meta
MEK
meta
45
46
47
48
49
Grønsund
Fakse Bugt
Præstø Fjord
Stege Bugt
Stege Nor
Østersøen,
Bornholm
Østersøen,
Christiansø
Nærå Strand
19249
21824
15147
21260
1803
308
352
241
297
28
16
16
16
14
16
247
282
153
238
6
13
13
10
11
4
Meta-analyse
Smålandsfarvandet er dimensionsgivende
Meta-analyse
Uændret ift original, ingen belastning fra
1997-2001
Uændret ift original, ingen belastning fra
1997-2001
Meta-analyse
Reduktion er minimum for at opfylde
Århus Bugt syd, Samsø, Nordlige Bælthav
(MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Århus Bugt syd, Samsø, Nordlige
Bælthav (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
36
35
35
20
74
79
77
MEK
56
58925
1117
19
14
14
961
16
MEK
57
36
0
0
0
0
0
meta
59
8234
132
16
12
61
57
59
47
7
meta
61
Dalby Bugt
1838
44
24
12
0
0
12
39
21
meta
62
Lillestrand
1458
34
23
12
12
30
20
meta
63
Nakkebølle Fjord
10261
208
20
44
15
17
44
116
11
meta
64
Skårupøre Sund
988
13
13
44
44
7
7
25
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0032.png
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
44
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
44
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
65
Thurøbund
216
3
14
2
8
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
meta
68
Lindelse Nor
3158
63
20
44
21
20
44
35
11
meta
69
Vejlen
1048
23
22
44
44
13
12
meta
70
Salme Nor
191
0
44
0
0
meta
71
Tryggelev Nor
1003
0
44
0
0
meta
72
Kløven
2633
51
19
44
0
0
44
29
11
meta
74
Bredningen
11135
189
17
44
44
106
10
meta
75
Emtekær Nor
1099
22
20
44
44
13
11
meta
76
Orestrand
187
0
44
0
0
meta
78
Gamborg Nor
3260
72
22
44
44
40
12
meta
80
Gamborg Fjord
2088
62
30
44
21
26
44
35
17
26
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0033.png
Appendiks A
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
44
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
81
Bågø Nor
81
0
0
0
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
Meta-analyse
Storebælt er dimensionsgivende
Meta-analyse
Storebælt er dimensionsgivende
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
meta
82
Aborgminde Nor
8386
171
20
44
44
96
11
meta
meta
meta
MEK
83
84
85
86
Holckenhavn Fjord
Kerteminde Fjord
Kertinge Nor
Nyborg Fjord
22126
1872
1734
2034
397
31
26
1
18
16
15
0
20
20
20
20
37
16
32
51
20
31
44
20
32
20
170
25
14
1
10
13
10
0
meta
87
Helnæs Bugt
18388
294
16
44
32
36
44
164
9
meta
89
Lunkebugten
28853
28
1
44
44
16
1
MEK
MEK+
STAT
90
Langelandssund
27070
642
24
44
44
359
13
92
Odense Fjord, ydre
7146
151
21
33
26
26
98
16
meta
93
Odense Fjord, indre
98859
2094
21
33
48
48
764
11
Meta-analyse baseret på inderfjorden
(station 8). DHI finder at station 17 er
mere repræsentativ for hele fjorden.
MEK
95
96
Storebælt, SV
Storebælt, NV
14808
11249
201
207
14
18
20
20
35
20
20
161
166
11
15
MEK+
Gennemstrømningsområde. MEK
27
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0034.png
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
STAT
dimensionsgivende
Ingen status, reduktion er minimum for at
opfylde Lillebælt (MEKmodel)
meta
101
Genner Bugt
3878
70
18
44
44
39
10
MEK+
STAT
MEK
102
Åbenrå Fjord
8113
167
21
44
50
50
69
10
103
Als Fjord
9973
312
31
44
47
45
129
17
Meta-analyse benyttes
Reduktion er minimum for at opfylde Als
Fjord
Reduktion er minimum for at opfylde Als
Fjord
MEK
104
Als Sund
4492
135
30
45
67
17
meta
105
Augustenborg Fjord
9451
211
22
29
41
45
90
12
meta
106
Haderslev Fjord
18504
359
19
44
91
91
45
174
11
Meta-analyse på basis af HD-AD
modellering. Uændret ift original
meta
107
Juvre Dyb,
tidevandsområde
27289
522
19
29
29
304
14
meta
meta
108
109
Avnø Vig
Hejlsminde Nor
4481
10966
97
205
22
19
44
44
47
49
53
54
50
51
36
84
11
9
Meta-analyse
Meta-analyse
Reduktion er minimum for at opfylde
Flensborg fjord
Meta-analyse på basis af HD-AD
modellering. Uændret ift original
meta
110
Nybøl Nor
5895
98
17
50
39
8
meta
111
Lister Dyb
188639
2729
14
29
29
1774
10
28
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0035.png
Appendiks A
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
50
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
50
ton
N/år
kg N
/ha/år
STAT
113
Flensborg Fjord,
indre
Flensborg Fjord,
ydre
4214
92
22
37
11
STAT
114
10904
205
19
50
50
91
9
Indre fjord dimensionsgivende
meta
119
Vesterhavet, syd
34038
414
12
14
14
280
10
Meta-analyse på basis af HD-AD
modellering. Uændret ift original
Meta-analyse på basis af HD-AD
modellering. Uændret ift original
Meta-analyse på basis af HD-AD
modellering. Uændret ift original
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEK model)
Ydre fjord dimensionsgivende (MEK
model)
meta
120
Knudedyb
tidevandsområde
Grådyb
tidevandsområde
145339
4012
28
29
29
2324
20
meta
121
182036
3958
22
29
29
2160
15
meta
122
Vejle Fjord, ydre
33804
716
21
44
15
44
401
12
STAT
123
Vejle Fjord, indre
38887
789
20
15
44
442
11
STAT
124
Kolding Fjord, indre
32029
759
24
45
45
301
13
Indre del dimensionsgivende (STAT
model)
Indre del dimensionsgivende (STAT
model)
STAT
125
Kolding Fjord, ydre
3918
83
21
45
35
12
STAT
127
Horsens Fjord, ydre
2743
97
35
44
50
45
18
STAT
meta
128
129
Horsens Fjord, indre
Nissum Fjord, ydre
49205
30322
1249
375
25
12
50
50
40
491
188
13
7
Ringkøbing Fjord krav (reduktion N/ha
opland/år) anvendt som
29
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0036.png
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
dimensionsgivende (STAT)
Ringkøbing Fjord krav (reduktion N/ha
opland/år) anvendt som
dimensionsgivende (STAT)
Ringkøbing Fjord krav (reduktion N/ha
opland/år) anvendt som
dimensionsgivende (STAT)
Økosystem i uligevægt
Meta-analyse på basis af HD-AD
modellering. Uændret ift original
Randers omr. 136 er dimensionsgivende
(STAT model)
meta
130
Nissum Fjord,
mellem
10937
143
13
40
72
8
meta
131
Nissum Fjord,
Felsted Kog
120251
2055
17
40
989
10
STAT
132
Ringkøbing Fjord
347652
5125
15
40
40
2636
9
meta
133
Vesterhavet, nord
2938
80
27
14
14
55
23
meta
135
Randers Fjord,
Grund Fjord
Randers Fjord,
Randers-Mellerup
39436
718
18
30
320
13
STAT
136
271074
3237
12
30
30
1684
8
meta
137
Randers Fjord, ydre
14912
185
12
30
101
9
Randers omr. 136 er dimensionsgivende
(STAT model)
MEK
MEK
MEK
MEK
138
139
140
141
Hevring Bugt
Anholt
Djursland Øst
Ebeltoft Vig
20280
2175
72581
5982
225
10
955
22
11
5
13
4
10
10
10
12
10
10
10
12
202
9
859
19
10
4
12
3
30
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0037.png
Appendiks A
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
ton
N/år
kg N
/ha/år
meta
142
Stavns Fjord
844
14
17
12
12
13
15
Reduktion minimum for at opfylde Århus
Bugt syd, Samsø, Nordlige Bælthav
(MEKmodel)
Reduktion minimum for at opfylde Århus
Bugt syd, Samsø, Nordlige Bælthav
(MEKmodel)
meta
144
Knebel Vig
2113
35
16
12
12
30
14
MEK
meta
145
146
Kalø Vig, indre
Norsminde Fjord
Århus Bugt, Kalø og
Begtrup Vig
Kattegat, Læsø
Nissum Bredning,
Thisted Bredning,
Kås Bredning,
Løgstør Bredning,
Nibe Bredning og
Langerak
Bjørnholms Bugt,
Riisgårde Bredning,
Skive Fjord og Lovns
Bredning
Hjarbæk Fjord
Mariager Fjord, indre
7327
10864
116
199
16
18
12
12
62
57
12
60
102
62
14
7
Meta-analyse
MEK
147
56239
851
15
12
2
12
749
13
MEK
154
11838
116
10
10
10
104
9
MEK+
STAT
156
498326
10520
21
50
50;25;
5
32
6134
14
Forudsætter de angivne reduktioner til
omr. 157-158 gennemføres (MEKmodel).
MEK+
STAT
157
144322
1955
14
52
55
48
814
7
Forudsat at angivne reduktioner til omr.
158 gennemføres (MEKmodel)[6]
MEK
STAT
158
159
117776
26871
2112
538
18
20
61
60
56
60
778
192
8
8
Uændret - ingen klorofyl
31
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0038.png
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
55
20
Ind-
stats
%
55
20
ton
N/år
kg N
/ha/år
STAT
meta
160
165
Mariager Fjord, ydre
Isefjord, indre
Kattegat,
Nordsjælland
Køge Bugt
Jammerland Bugt
Kattegat,
Nordsjælland >20 m
Smålandsfarvandet,
åbne del
Nakskov Fjord
Femerbælt
Rødsand
30328
35001
490
561
16
16
184
394
7
13
Uændret - ingen klorofyl
Yderfjord er dimensionsgivende
MEK
200
37961
309
8
10
10
278
7
MEK
MEK
201
204
87396
56032
1469
548
17
10
20
20
20
20
1175
438
13
8
MEK
205
70
0
4
10
10
0
3
MEK
206
14060
223
16
20
20
179
13
MEK
MEK
meta
207
208
209
24607
24344
13361
402
362
146
16
15
11
20
0
20
0
322
311
108
13
15
11
Storebælt dimensionsgivende
meta
212
Faaborg Fjord
2525
29
12
44
44
16
7
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
Reduktion er minimum for at opfylde
Lillebælt (MEKmodel)
meta
213
Torø Vig og Torø
Nor
360
108
301
44
44
61
168
MEK+
STAT
214
Det Sydfynske Øhav
26624
443
17
44
35
44
248
9
32
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0039.png
Appendiks A
Model
Omr
ID
Vandområde navn Oplands-
areal
ha
N-belastning
1997-2001
ton
N/år
kg N
/ha/år
Indsatsbehov ift. nutidsbelastning
Målbelastning Kommentar
MEK
6
STAT
7
Model Model
%
%
44
35
MEK
Meta
8
%
STAT
Meta
9
%
Ind-
stats
%
44
ton
N/år
kg N
/ha/år
MEK+
STAT
MEK+
STAT
216
Lillebælt, syd
33778
748
22
419
12
217
Lillebælt, Bredningen
18852
405
22
44
44
227
12
MEK
219
Århus Bugt syd,
Samsø og Nordlige
Bælthav
29135
657
23
12
12
578
20
meta
221
Skagerak
127010
2006
16
14
14
1164
14
Meta-analyse på basis af HD-AD
modellering. Uændret ift original
MEK
222
Kattegat, Aalborg
Bugt
73308
1345
18
10
10
1210
17
MEK+
STAT
224
Nordlige Lillebælt
40679
930
23
44
35
44
521
13
MEK
225
Nordlige Kattegat,
Ålbæk Bugt
53825
1066
20
10
10
959
18
Sum
4.357
kha
61
kton
44
kton
33
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601837_0040.png
34
© DHI
- mvv_documentation_dce_dhi_1997-2001 status_v4 2015-12-04