Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Morten Ejrnæs (MFVM-DEP)
8. november 2015 12:42
Dorthe Nielsen (NaturErhvervstyrelsen)
Sune Stampe Sørensen (MFVM-DEP); Simon Apelblat Thomsen (MFVM-DEP); Louise
Piester (NaturErhvervstyrelsen); Thomas Bruun Jessen; Sarah Børner
(NaturErhvervstyrelsen); Jakob Møgelvang (NaturErhvervstyrelsen); Kim Holm
Boesen (NaturErhvervstyrelsen); Michael Clausen (NaturErhvervstyrelsen)
Re: Revideret udkast til lovforslag om ophævelse af lov om randzoner
Emne:
Kære alle
Jeg synes det ser godt ud.
I forbindelse med vurderingen af randzonernes effekt herunder evt kompenserende foranstaltninger, er det
imidlertid ikke en løsning at operere med 'op til 1.100 tons'. Udsagnet betyder, at det er forkert at regne med 1.100
tons.
Det må være muligt at få en vurdering af effekten baseret på ekspertskøn. AU må jo kunne sige om den nedre
grænse med mest fornuft kan sættes til 0, 300, 700 eller 1.000? Og så kan vi tage den derfra.
Det er jeg med på, at vi ikke får løst i dag, hvorfor jeg vil foretrække, at vi ser dialogen med AU om rz-effekt som
uafsluttet, og fastholder den hidtidige formulering.
Hilsen Morten
Den 8. nov. 2015 kl. 11.34 skrev Dorthe Nielsen (NaturErhvervstyrelsen) <[email protected]>:
Kære Sune og Morten,
Hermed sender jeg det reviderede udkast til lovforslaget om ophævelse af randzoneloven som
aftalt.
Materialet er direktionsgodkendt i begge styrelser.
Der er et enkelt udestående i materialet. Det handler om det bestilte notat fra AU om den nedre
grænse for randzoneeffekten. AU har i et notat, der er fremsendt til styrelsen i går, konkluderet
følgende:
”Der findes således ikke et grundlag for at estimere en nedre grænse for effekten af udlagte
randzoner på landsplan.”
Lovforslagets afsnit 8 om miljømæssige konsekvenser, underafsnit 2, er derfor tilpasset til
følgende:
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven vil medføre en
øget kvælstoftilførsel til vandmiljøet på op til ca. 1.100 tons årligt, jf. Aarhus Universitets rapport nr.
31, december 2013. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet, anfører i et opfølgende notat af 1. september 2015, at
vurderingen af effekten på 1.100 tons årligt
formentlig er et øvre estimat og at der er tale om et
skøn hvortil der er forbundet en vis usikkerhed. Estimatet må derfor efter Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering betragtes som den maksimale kvælstoftilførsel på overordnet
niveau.
Det er kompliceret stof, så hvis I har et bud på en mere rammende beskrivelse, så er der
selvfølgelig mulighed for tilpasning.
1