L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt

Marint forvaltningsværktøj - marine

vandplansmodeller

Karen Timmermann, Stiig Markager

Anders Erichsen, Hanne Kaas

AARHUS

UNIVERSITET

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Myter

• Man skal måle – ikke modellere

• Modeller er usikre

• N betyder ikke noget for vandkvaliteten

• Det er andre faktorer end N, som gør at

vandkvaliteten er dårlig

Foto: Peter Bondo Christensen

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Myte: Man skal måle – ikke modellere

• Målinger ér vigtige

• Målinger kan ikke stå alene

• Målinger integreres i modellerne

• Modeller benyttes til at interpolere mellem punktmålinger: Tid og rum

• Modeller bruges til prædiktioner (scenarier)

• Integration af både målinger og modeller giver robuste værktøjer

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Myte: N betyder ikke noget for vandkvaliteten

• Sidste 30 års international forskning dokumenterer, at

eutrofiering er en af de største trusler mod vandkvaliteten

• N øger mængden af alger (havets ukrudt)

• Marine EU direktiver er fokuseret på eutrofiering

• 50% N reduktion i DK har virket

• Ikke 50%s reduktion alle steder, fx:

• Skive/Lovns/Hjarbæk: 26%

• Thisted bredning: 4%

• Mariager fjord: 16%

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Overordnede budskaber

• Vandplansmodellerne er objektive

• Databaseret

• Naturvidenskabelige sammenhænge

• State-of-the-art

• Anbefalinger fra Ålegræsgruppe I+II

• Underbygger Natur- og Landbrugskommisionen

• Bedste beslutningsgrundlag nogensinde i Danmark

• – og nok i hele verdenen

• Danske N tilførsler har betydning for miljøkvaliteten

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Vandområdeplaner

• Implementering af EU’s vandrammedirektiv som foreskriver ”god

økologisk tilstand”

• God økologisk tilstand evalueres i henhold til interkalibrerede

kvalitetselementer

• DHI og AU har sammen med Naturstyrelsen etableret det faglige

grundlag for vandområdeplanerne

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Hovedformål med modelprojektet

• Forbedre det faglige grundlag

• Beregne indsatsbehov og målbelastning for

alle Danmarks 119 vandområder

• Beskrive flere inter-kalibrerede

kvalitetselementer

• Give areal- og tidsmæssige betragtninger af

tilstand

• Inddrage udenlandske kilder

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Marint vandplansprojekt

•

Marin projektramme:

~20 mio. (december 2012 – december 2014):

• DHI: 4�½ mandår

• Århus Uni.: 4�½ mandår

• Data og underleverandører (SDU og DTU Aqua): 3 mio.

•

Interessent inddragelse:

• Styregruppe (Seges, KL, DN, L&F, Div. Styrelser, DHI, GEUS, AU) (8 møder)

• Følgegruppe (Dansk sportsfiskerforbund, DMI, Kystdirektoratet, KTC, Seges, FVD, Danva, DN,

FRI, Dansk Akvakultur, L&F) (8 møder)

• Arbejdsgruppe (Seges, DN, Dansk Akvakultur, SDU, DTU Aqua) (5 møder)

• Værkstedsgruppe (DHI, AU)

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Modelværktøjer

Mekanistiske

Modeller

Statistiske

Modeller

Meta

Modeller

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Modellerne og sammenhæng med målinger

•

Statistiske modeller:

• Sammenhæng mellem miljøparameter og

ydre/fysiske faktorer

• Lange tidsserier (målinger)

• Validering af modellerne (målinger)

•

Mekanistiske modeller:

• Årsagssammenhænge (differentiale

ligninger)

• Biologisk og fysisk viden for et givent område

(målinger indgår indirekte som del af

formelapperatet)

• Høj spatial- og temporal opløsning

• Validering af modellerne (målinger)

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Brug af målinger

• Målinger til modeludvikling og validering

• 10-20 års NOVANA målinger fra godt 40 stationer

• Sediment målinger (NOVANA)

• Kvælstof og fosfor tilførsler

• Danske tilførsler (NOVANA målinger)

• Atmosfære tilførsler (NOVANA målinger)

• Tilførsler til Østersøen (Helcom)

• Målinger til beregning af status

• NOVANA målinger indgår til beregning af status for alle

vandområder som indgår i modelprojektet

• Målinger indgår som et helt centralt element i både udvikling

og validering af hele modelprojektet

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Hvad har vi opnået?

• Modellerne dækker nu godt 90% af det danske

vandområdeareal

• Eller 70% af dansk opland

• Der er udviklet lokalspecifikke modeller for en stor

andel af de marine vandområder

• Der er skabt grundlag for en differentieret

planlægning

• Der er skabt grundlag for at adressere forskellige

antropogene og naturlige påvirkninger

• Der er beregnet stoftransporter fra nabolande

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Indsatsbehov &

Målbelastning

AARHUS

UNIVERSITET

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Status

• Bestemmelse af status

• Hvor langt er der mellem

status og miljømål

• Modelspecifikke

beregninger

• Beregning af indsatsbehov

og målbelastning

Behov for

indsats

Indsats-

beregning

Mål-

belastning

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Relationer til beregning af måltilførsel/indsatsbehov

Klorofyl

indikator

Status

Miljømål

Måltilførsel

Nuværende

tilførsel

N tilførsel

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Usikkerheder

AARHUS

UNIVERSITET

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Modelusikkerhed på forudsigelse af målbelastning og

indsatsbehov

Usikkerhed estimeres ved modelsammenligning under antagelse af:

•

Modellerne er uafhængige

Underbygges af stor forskel på de to modeltyper

Modellerne vil ikke systematisk over- eller underestimere målbelastningen

Underbygges af valideringsresultaterne

Beregningerne viser at:

•

Usikkerheden på målbelastningen (vandområdeniveau, gn):

Usikkerheden på målbelastningen (samlet):

Usikkerheden på indsatsbehovet (vandområdeniveau):

Usikkerheden på indsatsbehovet (samlet):

16%

20%

10%

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Andre Presfaktorer

AARHUS

UNIVERSITET

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Hjarbæk Fjord

• Konklusioner:

• Stor effekt på saltholdigheder

• Begrænset effekter på miljøparametrene

• Største effekter opnås gennem reduktioner i N

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Effekter af fiskeri på ålegræs

Konklusion: Ikke dokumenterbare effekter

af fiskeri på ålegræsdybdegrænse

Fiskeridata fra 2003-2011, DTU-Aqua

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Hvorfor kommer ålegræs ikke tilbage?

• Det går fremad (dybdegrænse øges)

• Men der er mange presfaktorer

• Eutrofieringsbetingede

• Ikke eutrofieringsbetingede

• Lavvandsproblemer i nogle fjorde

• Presfaktorer – REELGRASS

• Ålegræs hjælp – NOVAGRASS

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Opsummering

AARHUS

UNIVERSITET

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Opsummering

• Modellerne er objektive

• Modellerne er databaseret – bygger på overvågningsdata (NOVANA)

• Modellerne er baseret på naturvidenskabelige sammenhænge – primære procesbeskrivelser og

årsagssammenhænge er beskrevet og inkluderet

• Projektet bygger på anbefalinger fra Ålegræsgruppe I+II og underbygger Natur- og

Landbrugskommisionen

• Flere interkalibrerede miljøindikatorer

• Taget højde for sedimenter og udenlandsk bidrag

• Muligt at differentiere indsats og målbelastning

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Opsummering

• Bedste beslutningsgrundlag nogensinde i Danmark - og måske i verden

•

Trial-and-error

• IOW

• BNI

• Danske N tilførsler har betydning for miljøkvaliteten

• Men ikke alle steder kan danske N-reduktioner alene bringe os i mål