L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt

Bilag 4 til aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening m.v. på AU/DCA 2015-2018

Den gode Bestilling af forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Som led i udvikling af det gode samarbejde mellem parterne er det hensigten, at FVM’s medarbejdere an-

vender nedenstående skema og medsender det ved konkrete bestillinger hos DCA – Nationalt Center for Fø-

devarer og Jordbrug, som varetager myndighedsbetjeningen på jordbrugs- og fødevareområdet ved Aarhus

Universitet.

Bemærk venligst tjeklisten i punkt 13, som er udarbejdet med henblik på at understøtte effektive arbejdspro-

cesser, give arbejdsglæde og høj kvalitet i resultaterne.

1. Bestillingens titel:

Baggrundsnotat om NLES3 versus NLES4

2. Hvem bestiller hvornår, til hvornår og til hvem?

Departementet

NaturErhvervstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Dato for bestilling: 11.09. 2015

Navn på kontaktperson i FVM: Michael Clausen

E-mail: [email protected]

Tlf.: 41932306

Tidsfrist for levering: den 18.09. 2015

Svar sendes til (husk evt. cc):

[email protected],

[email protected]

3. Opgavetype

Det er vigtigt for DCA’s interne håndtering af opgaven, at dette punkt udfyldes.

Ny akut opgave, der ikke er beskrevet i Bilag 2 til aftalen for 2015

”Bilag 2 – opgave” med ID-nummer:

4. Temaområde (kun relevant for nye opgaver, der ikke er beskrevet i Aftalens Bilag 2)

FVM skønner af denne nye opgave hører under følgende tema/temaer (de 13 tema-områder findes

kort beskrevet i punkt 14):

1.1 Bæredygtig husdyrproduktion (BH)

1.2 Bæredygtig planteproduktion (BP)

1.3 Bæredygtig teknologiudvikling og teknologivurdering (BT)

1.4 Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling (BL)

1.5 Ressourceeffektivitet (RE)

2.1 Fødevareproduktion og dyrkningsjorden (FJ)

2.2 Fødevareproduktion og bioressourcer (FB)

2.3 Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet (FN)

2.4 Fødevareproduktion, hjælpestoffer og miljø (FM)

2.5 Fødevareproduktion, klima og drivhusgasser (FD)

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 4 til aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening m.v. på AU/DCA 2015-2018

3.1 Råvare- og fødevarekvalitet (KV)

3.2 Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer (AD)

3.3 Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden (MA)

5. Hvad bestilles?

Forventingsafstemning vedrørende denne nye opgave

Et notat til brug for drøftelse i embedsværket

Et fagligt bidrag til beslutningsoplæg, svar til Folketinget m.m.

Deltagelse i møde

Deltagelse i arbejdsgruppe, f.eks. ifm. lovforberedende arbejde

Andet:

6. Hvad er baggrunden for bestillingen – hvorfor og til brug for hvad?

Beskrives kortfattet – 10–15 linjer – idet det er vigtigt at kende baggrunden/konteksten for bestillingen for at AU/DCA’s

svar bliver anvendeligt for FVM

I AU´s seneste besvarelse ifht effekttabet ved tilbagerulning af f.eks. normreduktionen (AU,

9.9.2015), har især en ændret marginaludvaskning haft betydning for opgørelsen ifht til tidligere

vurderinger af effekten. Derfor er der behov for at forstå hvad der især har haft betydning ved at gå

fra NLES3 til NLES4, og deraf følgende fald i marginaludvaskningen.

Bestillingen skal bruges i forbindelse arbejdet i kvælstofreguleringsudvalget.

7. Detaljeret beskrivelse af problemstillingen:

Det er meget vigtigt, at bestillingen er præcis og entydig for at de bidragende forskere kan levere et svar, der kan an-

vendes; evt. kan man bede om en forventningsafstemning forud for bestilling m.h.p. at klarlægge hvad AU/DCA vil kun-

ne levere svar på, se punkt 5.

Det bestilles et fagligt baggrundspapir om NLES3 vers. NLES4 og ændret vurdering af marginalud-

vaskningen.

Papiret skal gøre rede for den faglige baggrund for opdatering fra NLES3 til NLES4 og hvad det

betyder generelt for effektvurderinger.

I papiret bedes endvidere redegjort for om opdateringen til NLES5 forventes at få yderligere ind-

virkning på marginaludvaskningen og deraf også generelt på effektvurderinger.

8. Dimensionering og form af besvarelse

Kort faktuelt svar

Kort notat kun med allervigtigste litteraturhenvisninger - ca. sidetal:

3-5

Grundig faglig redegørelse, gerne med fyldige litteraturhenvisninger fra ind- og udland

Redegørelsen ønskes på dansk

Redegørelsen ønskes på engelsk

AU/DCA kan vælge, om man ønsker at skrive på dansk eller engelsk

9. Evt. andre relevante oplysninger, som kan have relevans for AU/DCA’s opgaveløsning:

Klik her for at angive tekst.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 4 til aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening m.v. på AU/DCA 2015-2018

10. Hvis der anmodes om bemærkninger til et større dokument, skal det her anføres, hvilke afsnit eller

sider, der er særligt relevante for modtageren eller som der særligt ønskes bemærkninger til:

Klik her for at angive tekst.

11. Proces

Eventuelle milepæle med angivelse af tidsfrist

Oplysning om eventuelle/forventelige mødedatoer

Er andre institutioner inddraget i opgaven

hvis ja – hvilke:

hvis ja – om hvad:

Det er vigtigt ved denne bestilling, at besvarelsen behandles fortroligt, til den er blevet behandlet i den

ministerielle beslutningsproces. AU/DCA bedes derfor ikke udlevere den ikke-offentliggjorte besvarelse til personer

udenfor FVM og AU/DCA eller - såfremt andre er involveret jf. ovenstående - da kun til de, der specifikt er involveret,

og kun i det omfang disse har behov herfor. I sidstnævnte tilfælde skal DCA kræve samme fortrolighed af

modtageren, som DCA selv er underlagt.

12. Offentliggørelse af rådgivningssvar på AU/DCA’s hjemmeside

Bestilte rådgivningsopgaver skal som hovedregel offentliggøres så hurtigt som muligt, og det tilstræbes, at

der ved opgavens igangsættelse laves en præcis aftale om offentliggørelse.

I henhold til de retningslinjer, der er vedtaget i aftalen med FVM (Afsnit 4.4), offentliggør AU/DCA sine

rådgivningssvar på hjemmesiden:

http://dca.au.dk/myndigheder/

Nedenfor anføres evt. særlige forhold omkring offentliggørelse af svar på denne bestilling:

Kan offentliggøres på hjemmeside samtidig med, at svar afsendes til FVM

Kan offentliggøres 10 arbejdsdage efter afgivelse af svar

Kan offentliggøres en måned efter afgivelse af svar

Kan offentliggøres den

En eksakt dato for offentliggørelse kan ikke gives

Svaret kan ikke offentliggøres af ganske særlige hensyn, som er anført herunder

Bemærk at i de tilfælde, hvor DCA ikke kan offentliggøre svaret, vil der inden igangsættelse af opga-

ven blive foretaget en vurdering af, om DCA kan påtage sig opgaven

Begrundelse:

Klik her for at angive tekst.

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 4 til aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening m.v. på AU/DCA 2015-2018

13. Vigtigt: Tjekliste til brug ved bestilling:

Husk at bestillingen skal være præcis og entydig for at de bidragende forskere kan levere et svar, der

kan anvendes efterfølgende – det kan være en god ide at lade kolleger læse bestillingen, inden den

sendes for at være sikker på, at den forstås af andre.

Hvis det er vanskeligt at udforme en præcis bestilling, kan bestiller bede om, at der foretages en for-

ventningsafstemning inden fremsendelse m.h.p. at klarlægge, hvad AU/DCA vil være i stand til at

levere svar på.

Bestillingen sendes altid til AU/DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Postboks 50,

8830 Tjele, e-mail:

[email protected].

Det anføres i bestillingen, hvem svaret skal sendes til, og om der skal sendes cc til personer eller

kontorpostkasser.

Alle svar sendes i kopi til Innovation: [email protected].

Tidsfrister, omtrentligt omfang og særlige ønsker til formidling aftales mellem bestiller og koordina-

tor.

Bemærk: Henvendelser til enkeltmedarbejdere er i følge Aftalen med AU/DCA ikke sikret besvarelse.

Hastebestillinger følges altid umiddelbart op pr. telefon (hvis koordinator ikke er på arbejde, vil der

være forslag i auto-reply til hvem, der kan kontaktes), så FVM medarbejderen sikrer sig, at den bli-

ver håndteret så hurtigt som muligt. Hvis det ikke allerede er klart, hvad grunden er til en ekstraordi-

nær kort frist, må det oplyses. Det fremmer motivationen i alle led.

Den opfølgende dialog og uddybning af opgaven kan ske mellem bestiller og den eller de forskere

ved AU/DCA, der forestår besvarelse.

Husk at skrive afsenders telefonnummer og evt. en opfordring til at tage kontakt med henblik på af-

stemning af forventninger og uddybende spørgsmål.

Husk god e-mailpraksis. Sæt kun de modtagere og cc’er på, der virkelig har brug for at se bestillin-

gen.

Meld meget gerne tilbage, når notatet/svaret er modtaget/brugt. Dette tjener flere formål: Dels er det

vigtigt for AU/DCA at erfare, om form, omfang mv. har været tilfredsstillende, så der kan ske en

stadig udvikling i kvalitet af den forskningsbaserede rådgivning. Dels er det vigtigt for evt. opføl-

gende rådgivning på området, at DCA får at vide, hvordan svaret har indgået i det videre arbejde i

FVM.

Hvis svaret giver anledning til uddybende spørgsmål eller evt. yderligere analyser, bedes bestiller

henvende sig til en af DCA’s koordinatorer for myndighedsrådgivning for at aftale nærmere proce-

dure. Navne, e-mails og telefonnumre på DCA’s koordinatorer:

Susanne Elmholt ([email protected] , tlf. 871 57685),

Klaus Horsted ([email protected] , 871 57975),

og Rikke Flinterup ([email protected], tlf. 2243 1656).

L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren

Bilag 4 til aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening m.v. på AU/DCA 2015-2018

14. Myndighedsrådgivning på tretten temaområder

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening på tretten temaom-

råder, der er fordelt på de tre elementer af Fødevareministeriets mission. Ved bestilling af rådgivningsopgaver beder

AU/DCA om, at kontaktpersonen i FVM skønner, hvilket eller hvilke temaer, man mener opgaven kan henføres til. Til

hjælp herfor er der nedenfor anført de korte beskrivelser af forskningen inden for de 13 områder. Beskrivelserne stam-

mer fra Aftalens Bilag 1B.

Element 1: Udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv

1.1 Bæredygtig husdyrproduktion (BH)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes behov for at kunne gennemføre en ansvarlig og bæredygtig husdyrproduktion, der tilgodeser land-

mandens, erhvervenes og samfundets ønske om god dyrevelfærd og –sundhed, forebyggelse af zoonoser minimering af restkoncentrationer af medicin

og forekomst af resistens over for antibiotika under hensyntagen til produktionsøkonomi, ressourceeffektivitet og produktivitet samt minimering af

næringsstofoverskud, uønskede stoffer, emissioner og lugt.

1.2 Bæredygtig planteproduktion (BP)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes behov for at kunne gennemføre en effektiv og ansvarlig planteproduktion, under hensyntagen til

produktionsøkonomi, ressourceeffektivitet, produktkvalitet og produktivitet samt understøtte samfundets ønsker om et rigt og varieret kulturlandskab,

øget biodiversitet samt minimering af påvirkning af miljøet med næringsstoffer, emissioner og pesticider.

1.3 Bæredygtig teknologiudvikling og teknologivurdering (BT)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes behov for automatisering og udvikling af nye miljø- og ressourceoptimerende teknologier, med til-

hørende managementsystemer, herunder bio- og nanoteknologier, samt myndighedernes behov for en systematisk vurdering af disse i forhold til deres

potentielle bidrag til erhvervenes samfundsmæssige udfordringer og effekt. Udvikling af ny teknologi bygger på en procesforståelse i hele værdikæ-

den med ansvarlighed og respekt for samspillet mellem teknik, biologi og etik i relation til f.eks. ressourceforbrug, klima og miljø, fødevaresikkerhed

og -kvalitet, husdyrsundhed samt -velfærd.

1.4 Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling (BL)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og samfundets behov for udvikling og afprøvning af nye bæredygtige forretningsområder og – mo-

deller, forsyningskæder, værdikæder, produktionsprocesser og teknologier, der fremmer en bæredygtig og ressourceeffektiv erhvervsmæssig anven-

delse af biologisk materiale og fremmer erhvervsudvikling, beskæftigelse og udvikling i landdistrikter.

1.5 Ressourceeffektivitet (RE)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes behov for at kunne fremme ressourceeffektiviteten i hele produktionsprocessen og forsyningskæden,

herunder dokumentere kritiske punkter i den enkelte proces eller led i forsyningskæden med optimeringspotentiale.

Element 2: Ansvarlig forvaltning af naturressourcer

2.1 Fødevareproduktion og dyrkningsjorden (FJ)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og samfundets behov for at dyrkningsjordens frugtbarhed, kvalitet og funktion til stadighed opret-

holdes eller forbedres til opfyldelse af nuværende og fremtidige anvendelser og funktioner.

2.2 Fødevareproduktion og bioressourcer (FB)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og samfundets behov for at de biologiske ressourcer, der ligger til grund for fødevareproduktionen,

til stadighed opretholdes og udvikles til gavn for den nuværende og fremtidige anvendelse.

2.3 Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet (FN)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og samfundets behov for opretholdelse og beskyttelse af landskabelige værdier, naturværdier samt

biodiversitet på især arealer med landbrugsmæssig anvendelse.

2.4 Fødevareproduktion, hjælpestoffer og miljø (FM)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og samfundets behov for viden om og dokumentation af fødevareproduktionens påvirkning af miljø-

et, risiko, spredning og effekt af anvendelsen af hjælpestoffer samt dannelse, risiko, spredning og effekt af naturligt forekommende stoffer, herunder

toksiner og hormonforstyrrende stoffer.

2.5 Fødevareproduktion, klima og drivhusgasser (FD)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og myndighedernes behov for viden om og dokumentation af fødevareproduktionens emission af

drivhusgasser, øvrige klimapåvirkninger samt betydningen af klimaændringerne for den fremtidige teknologianvendelse og produktion.

Element 3: Fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner

3.1 Råvare- og fødevarekvalitet (KV)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og myndighedernes behov for dokumentation og vurdering af fødevarers egnethed til videre forar-

bejdning, sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet, herunder indflydelse af de primære produktionsforhold, processering, emballering og lagring.

3.2 Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer (AD)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes og myndighedernes behov for viden om udviklingen i forbrugertrends, -adfærd, og -præferencer

m.v. som grundlag for bl.a. grøn omstilling af produktionen, produktdifferentiering og produktudvikling, samt myndighedernes behov for viden om

forbrugernes adfærd og præferencer for fødevarer og forbrugernes opfattelse af diverse former for sundhedsformidling (f.eks. mærkning) og interven-

tioner.

3.3 Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden (MA)

Forskningen skal modsvare fødevareerhvervenes behov for viden om efterspørgsel og afsætningsmuligheder for sunde, ernæringsrigtige fødevarer

med som samtidig opfylder forbrugernes krav til sensorisk og kulinarisk kvalitet, myndighedernes behov for viden om fødevarer, herunder fødeva-

rernes næringstæthed i relation til sundhed samt mad- og måltidsvaners betydning for befolkningens ernærings- og sundhedstilstand samt myndighe-

dernes behov for viden om landets kommuners håndtering af sundhed i f.eks. daginstitutioner og ældreplejen samt viden om det tværfaglige samar-

bejde i daginstitutioners indflydelse på børns sundhed, herunder betydning af fødevarernes smagsmæssige og sensoriske kvalitet.