DCE/DHI vurderer således, at et estimat på størrelsen af et evt. merudledningspotentiale til det enkelte
vandområde, uden at vandområdets tilstand ændrer klasse, teknisk set kan beregnes på indikatorniveau, men
resultatet vil være så usikkert, at forskningsinstitutionerne ikke kan stå inde herfor, idet der i den
modelberegnede tilstandsklassifikation indgår flere end ét kvalitetselement.
DCE og DHI vurderer at man alternativt vil kunne beregne målbelastningen svarende til grænsen mellem de
enkelte tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe, dårlig), og med udgangspunkt heri få et estimat på hvor
meget belastningen skal ændres før end den samlede tilstandsklassifikation (baseret på alle indikatorer)
ændres for det enkelte vandområde. Disse vurderinger (belastningsændringer der netop ikke udløser ændring
af samlet tilstandsklasse) vil dog ikke kunne bruges til at vurdere hvilken belastningsforøgelse som måtte sikre
at den enkelte tilstandsindikator (klorofyl, ålegræs) ikke skifter klasse, idet DCE og DHI tilkendegiver at der vil
være stor sandsynlighed for at et af elementerne/indikatorerne skifter tilstandsklasse, hvis man sigter mod den
målbelastning som svarer til den nedre ende af en tilstandsklasse. Dette hænger sammen med, at
målbelastningen er baseret på gennemsnit af flere indikatorer, og derfor vil indikatorerne ligge hhv. over og
under den tilstandsgrænse der sigtes efter. Hvis der således ”regnes til grænsen” i forhold til at øge
udledningen, vil der være overvejende sandsynlighed for at forringe tilstanden, når der ses på enkeltelementer.
Et alternativ hertil kunne være at fortage en
undersøgelse af mulighederne for at foretage en
beregning af
merudledningspotentialet
,
hvor der indlægges en ”sikkerhedsmargin”
(sikkerhedsmargin diskuteres med DTU
Compute),
der sikrer at tilstanden på indikatorniveau (2008-2012) med en vis sandsynlighed ikke forringes ved
en given merudledning set i forhold til belastningen 2008-2012 (undgå skift i tilstandsklasse).
Det vil
selvfølgeligt ikke være muligt at garantere at tilstandsklassen ikke ændres, men vi
kanvil undersøge muligheden
for at muligvis indlægge indarbejde
en sikkerhedsmargin.
Supplerende kunne der laves en beregning af
konsekvenserne for tilstandsklassifikationen af den forøgede belastning, beregnet under bestilling 4.1.,
Det skal
bemærkes at modelværktøjerne opererer med lys, som proxy for den potentielle ålegræs dybdegrænse. Derfor
vil muligheden for merudledning alene blive vurderet i forhold til lys
og ikke ift. ålegræs dybdegrænse som er
den indikator der bestemme klassen..
DHI/DCE tilkendegiver at en beregning af målbelastning svarende til de forskellige tilstandsklasser
i givet fald
vil
kunne foretages i løbet af 3-4 uger. En alternativ teknisk beregning af merudledningspotentialet forudsat en
given sikkerhedsmargen (XX % sandsynlighed for at tilstandsklassifikationen ikke ændres på indikatorniveau
–
hvis det kan lade sig gøre overhovedet)
. Denne beregninger
kræver diskussioner med DTU Compute, og
DHI/DCE vil komme med en tidsplan efter en evt. snak med DTU om dette.
, samt eEn
supplerende
beregning estimering
af effekter på tilstandsklassifikationen på indikatorniveau af en
merudledning svarende til en af naturstyrelsen beregnet merudledning (ny baseline 2021) vil kunne foretages i
løbet af
XX 3-4
uger
under forudsætning af at beregningen foretages ved hjælp af screeningsværktøjerne.
Ønskes beregninger med mekanistiske modeller er tidsplanen 3-4 mdr.
Kommentar [KTI1]:
Hmmm…ja vi
kan vel godt komme med et bud.
Blot vi ikke skal garantere at en
indikator ikke f.eks rykker en
tilstandsklasse. Eller er det
problematisk????? Umiddelbart
ville jeg helst se i hvilken kategori
den nye belastning lå iforhold til
målbelastninger, som definerer de
forskellige tilstandsklasser.
Kommentar [STEPE2]:
Hvad siger
DHI og DCE hertil? Er dette
muligt?