Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1601771_0001.png
NOTAT
Fyn
J.nr.
Ref. stepe
Den 18. september 2015
Kvælstoftilførsel til kystvande – er der rum for merudledning
(merudledningspotentiale) uden at miljøtilstanden forringes jfr VRD
bestemmelser herom?
Bestilling 4.2 fra kvælstofudvalget / MFVM DEP
Kvælstofudvalget har anmodet Naturstyrelsen om at afsende en bestilling til
forskningsinstitutionerne DHI og Århus Universitet (DCE). Bestillingen kan ses i
sammenhæng med bestilling 4.1. Fra forskningsinstitutionerne ønskes et estimat
på, hvad den maksimale belastning er i hvert enkelt delvandoplandsområde –
uden at der sker et fald i tilstandsklasse for hvert enkelt kvalitetselement. Dette vil
i så fald kunne indgå i beregning for hvert enkel delvandopland der fremkommer
af bestilling 4.1.
Naturstyrelsen er anmodet om at indhente forskningsinstitutionernes vurdering af
opgaven, herunder opgavens perspektiv i forhold til at undgå overopfyldelse af
vandrammedirektivet samt estimat for hvor lang tid, det vil tage at løse opgaven.
NST’s præcisering af opgaven
VRD og Nitratdirektivet opstiller på forskellig vis krav om, at Danmark er
forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge
forringelse af tilstanden for alle overfladevandsområder (”forpligtelsen til at
forebygge forringelse”). Dernæst består en forpligtelse (VRD) til at beskytte,
forbedre og restaurere alle vandområder med henblik på at opnå god tilstand
senest 22. december 2015 (”forpligtelsen til forbedring”). Indsatsen kan på visse
betingelser fordeles over flere planperioder frem til 2027.
Tanken i kvælstofudvalgets bestilling er, at der eventuelt er mulighed for at øge
kvælstofbelastningen af kystvandene uden at tilstanden ændrer sig så meget at
tilstandsvurderingen på det enkelte kvalitetselement ændrer klasse – eksempelvis
uden at tilstandsklassifikationen for klorofylindikatoren i et vandområde ændres
fra ”moderat” til ”ringe”. Et råderum for merudledning tænkes således at kunne
være til stede hvis den aktuelle klorofylkoncentration i vandområdet eksempelvis
befinder sig i den nedre ende af det klorofylinterval som definerer ”moderat
tilstand”, hvorved der er rum for en vis tilstandsforringelse (øget klorofylniveau )
før tilstanden skifter klasse til ”ringe”.
Ønsket er således at forskningsinstitutionerne DHI og DCE for hvert enkelt
vandområde ved hjælp af de udviklede marine modelværktøjer foretager en sådan
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601771_0002.png
vurdering af størrelsen af et evt. merudledningspotentiale, uden at der sker et fald
i tilstandsklasse for den enkelte indikator (klorofyl, ålegræs).
Forskningsinstitutionernes vurdering af opgaven.
DHI/DCE’s svar:
DHI og DCE har i et svar til NST svaret følgende: ” De værktøjer vi
har udviklet er beregnet til at lave en vurdering af indsatsbehov, og
dertilhørende målbelastning, ud fra en samlet vurdering af de
indikatorer, der indgår i modellerne. Det der efterspørges kræver
imidlertid, at man skal til at se på den enkelte indikator – uden
hensyn til om de er i samme klasse.
Med den udviklede metode har vi forsøgt at minimere
usikkerhederne ved at basere indsatsbehovet for vandområdet på
gennemsnit af flere indikatorer, og dermed komme så tæt på selve
grænsen ”god-moderat tilstand”, som overhovedet muligt. Med
dette spørgsmål skal der sigtes mod forskellige grænser alt efter
status på den enkelte indikator, og så kan man ikke anvende en
samlet vurdering af alle de indikatorer, som indgår i modellerne.
Her skal vi altså, fravige princippet om at anvende gennemsnit, og
begynde at se på den enkelte indikator, og det betyder at
usikkerheden stiger markant, hvilket vi ikke kan stå fagligt inde for.
Det man i stedet kan gøre, er at beregne en målbelastning svarende
til grænsen mellem de forskellige tilstandsklasser, dvs. bestemme
en målbelastning for de resterende grænser: høj-god, moderat-ringe
og ringe-dårlig. Denne beregning vil f.eks. kunne give en ide om
forskellen mellem tilstandsklasser, og fortælle hvor meget
kvælstoftilførslen kan øges i det enkelte vandområde uden at
vandområdet samlet set skifter tilstand. Det vil ligeledes være
muligt at udpege områder, hvor der er risiko for at skifte klasse på
nuværende tidspunkt, såfremt tilførslerne øges. Metoden – og
dermed målbelastningerne - benytter imidlertid gennemsnit af flere
indikatorer, hvilket betyder, at de enkelte indikatorer vil ligge hhv.
under og over den (præcise) grænse der sigtes efter. Derfor vil der
med stor sandsynlighed være indikatorer som skifter tilstandsklasse
såfremt man sigter efter tilstandsklassens nedre grænse. ”
DCE/DHI vurderer således, at et estimat på størrelsen af et evt.
merudledningspotentiale til det enkelte vandområde, uden at vandområdets
tilstand ændrer klasse, teknisk set kan beregnes på indikatorniveau, men resultatet
vil være så usikkert, at forskningsinstitutionerne ikke kan stå inde herfor, idet der i
den modelberegnede tilstandsklassifikation indgår flere end ét kvalitetselement.
DCE og DHI vurderer at man alternativt vil kunne beregne målbelastningen
svarende til grænsen mellem de enkelte tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe,
dårlig), og med udgangspunkt heri få et estimat på hvor meget belastningen skal
ændres før end den samlede tilstandsklassifikation (baseret på alle indikatorer)
ændres for det enkelte vandområde. Disse vurderinger (belastningsændringer der
netop ikke udløser ændring af samlet tilstandsklasse) vil dog ikke kunne bruges til
at vurdere hvilken belastningsforøgelse som måtte sikre at den enkelte
tilstandsindikator (klorofyl, ålegræs) ikke skifter klasse, idet DCE og DHI
2
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
tilkendegiver at der vil være stor sandsynlighed for at et af
elementerne/indikatorerne skifter tilstandsklasse, hvis man sigter mod den
målbelastning som svarer til den nedre ende af en tilstandsklasse. Dette hænger
sammen med, at målbelastningen er baseret på gennemsnit af flere indikatorer, og
derfor vil indikatorerne ligge hhv. over og under den tilstandsgrænse der sigtes
efter. Hvis der således ”regnes til grænsen” i forhold til at øge udledningen, vil der
være overvejende sandsynlighed for at forringe tilstanden, når der ses på
enkeltelementer.
DHI/DCE tilkendegiver at en sådan beregning af målbelastning svarende til de
forskellige tilstandsklasser i givet fald vil kunne foretages i løbet af 3-4 uger.
På baggrund af forskningsinstitutionernes vurderinger og med baggrund i en
afgørelse fra EU-domstolen af 1. juli 2015 om miljømål og forringelse af
vandområders tilstand er det Naturstyrelsens vurdering, at de ønskede
beregninger ikke kan gennemføres fagligt forsvarligt og i givet fald realiseres uden
at der vil være en betydelig risiko for forringelser af tilstand i strid med EU-
dommen.
3