Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1601760_0001.png
Vurdering af alternative metoder til
beregning af indsatsbehov og mål-
belastning
Notat fra DCE og DHI
Dato: 5. november 2015
Forfattere:
Karen Timmermann (AU) og
Anders Chr. Erichsen
(DHI)
Kvalitetssikring
DCE: Poul Nordemann Jensen
DHI: Anne Middelboe, Andreas Brogaard Buhl
1
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0002.png
1 Baggrund
DHI og DCE har for Naturstyrelsen beregnet indsatsbehov og målbelast-
ning for alle danske vandrammedirektiv (VRD) vandområder i forbindel-
se med 2. generation af vandområdeplanerne, hvilket er beskrevet i rap-
portserien
”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen. Mo-
deller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del 1-3”.
I udviklingen af
metodikken, der ligger til grund for beregningerne, er der foretaget en
række faglige valg bl.a. med det formål at reducere usikkerheder og sikre,
at den estimerede målbelastning ”netop” vil resultere i at Danmark opfyl-
der egne forpligtigelser i forhold til vandrammedirektivets krav om god
økologisk tilstand. Disse valg har ført til, at Miljø- og Fødevareministeriet
har efterspurgt om der fagligt kan begrundes alternative valg samt en
vurdering af betydningen af disse valg for fastlæggelsen af indsatsbehov
og målbelastning. Dette notat opridser principperne i den grundlæggende
metode og beskriver og vurderer resultaterne af de alternative bereg-
ningsmetoder.
2 Introduktion og metode
Principperne i den grundlæggende metode til beregning af indsatsbehov
er beskrevet i rapportserien
”Implementeringen af modeller til brug for vand-
forvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del 1-3”.
Kort skiteseret er metoden baseret på afstanden mellem den nuværende
tilstand for indikatoren og miljømålet for indikatoren samt viden om
hvordan indikatoren responderer på ændrede N tilførsler (hældning på
indsatskurve). Indsatsbehovet i % af den nuværende tilstand (status 2007-
2012) for den enkelte indikator beregnes derefter på følgende vis:
������������������������������������ℎ�������� = 100 ∙ (
������������������������−����������������ø����å����
������������������������
)∙(
1
ℎæ������������������������
)
(1)
hvor
Status
angiver den nuværende (2007-2012) indikator værdi,
Miljømål
angiver den indikatorværdi som skal opnås og
hældning
(% ændring i in-
dikator per % ændring i N tilførsel) beskriver, hvor meget indikatorvær-
dien ændres som følge af ændringer i tilførslerne. Med den opstillede
formel bliver det resulterende indsatsbehov udtrykt i % af den nuværende
(2007-2012) tilførsel. Denne metode har været benyttet for alle vandområ-
der. I nogle specialtilfælde er der i udarbejdelsen af metoden truffet nogle
valg:
I de tilfælde hvor indikator-status er mindre end miljømålet (dvs.
tilstand bestemt ud fra indikatoren klassificeres som værende
god) beregnes ikke et indsatsbehov og indsatsbehovet sættes til 0.
Således er der i delrapport 1-3 ikke regnet med ”negative” ind-
satsbehov, svarende til øget N udledning i forhold til den nuvæ-
rende udledning.
I andre situationer, hvor indikatoren er langt fra miljømålet
og/eller, der er en lille respons (lille hældning) mellem indikato-
ren og N tilførsler kan indsatsbehovet, med den benyttede meto-
2
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
de, resultere i et indsatsbehov som vil give en N tilførsel der er
mindre end baggrundstilførslen.
Dette har givet anledning til, at Miljø- og Fødevareministeriet har efter-
spurgt betydningen af disse valg og efterspurgt alternative beregninger.
De to alternative beregningsmetoder, som MFVM har ønsket undersøgt,
er:
Der tillades negative indsatsbehov i de tilfælde hvor status værdi-
en for en indikator er mindre end miljømålet (dvs. indikatoren har
opnået god eller høj miljøtilstand). Dette inkluderer negative ind-
satsbehov, selv i de tilfælde hvor den anden indikator endnu ikke
har opnået miljømålet.
Der tillades ikke måltilførsler, som er mindre end baggrundstil-
førslen, dvs. indsatsbehovet trunkeres ved den nuværende belast-
ning fratrukket baggrundsbelastningen. For metaområderne er
der benyttet en maximal indsats på 70 % (svarende til den gen-
nemsnitlige forskel der er mellem nutidstilførsler af N og bag-
grundsbelastning), hvorimod der for de resterende vandområder
er benyttet oplandsspecifikke data for forskellen mellem nutidstil-
førslen og baggrundstilførslen.
Udover ovenstående ønskede MFVM også en ændret vægtning af indika-
torerne og støtteparametre (benyttet for de statistiske modeller –se del-
rapport 2) baseret på den fagligt mest korrekte vægtning - uden hensynta-
gen til de VRD interkalibrerede indikatorer. Det vurderes imidlertid, at
der ikke er en fagligt mere korrekt måde at beregne indsatsbehovet på i
forhold til at opnå god økologisk tilstand (jf. vandrammedirektivet), end
den, der allerede er anvendt, og derfor har vi ikke gennemført beregnin-
ger med ændret vægtning af indikatorer.
3 Resultater
3.1
Negative indsatsbehov
Beregningerne viser, at der i 12 kystnære vandområder var mindst en (ud
af de to mulige) af de benyttede indikatorer, som havde opnået miljømål
og hvor indsatsbehovet for den enkelte indikator derfor bliver negativ, når
trunkering ved 0 undlades. I hovedparten af de åbne vandområder (Lille-
bælt og sydfynske øhav undtaget) var der ligeledes én eller flere indikato-
rer, som havde opnået miljømål. Den alternative beregningsmetode bety-
der således, at indsatsbehovet i 42 vandområder bliver reduceret i forhold
til den originale metode og den samlede målbelastning på landsplan øges
med 1.089 tons N/år fra 42.013 tons N/år til 43.102 tons N/år. I bilag 1 ses
en oversigt over ændringerne for de enkelte vandområder.
Med den alternative beregningsmetode bliver indsatsbehovet negativt for
16 vandområder (se bilag 1), hvilket kunne indikere, at der er et udled-
ningspotentiale. Dette er f.eks. tilfældet for vandområderne 141, 145, 147
og 219, hvor der estimeres et merudledningspotentiale på 10% af den nu-
3
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0004.png
værende tilførsel (tabel 1). Disse vandområder er i beregningerne af mål-
belastning og indsatsbehov grupperet (jf. metodikken beskrevet i rappor-
ter til Naturstyrelsen, ”Implementeringen af modeller til brug for vand-
forvaltningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del
1-3”), og fordi klorofylkoncentrationen i 3 ud af de 4 grupperede vandom-
råder er lavere end miljømålet, bliver det samlede indsatsbehov altså ne-
gativt når vi tillader indregning af negative indsatsbehov på indikatorni-
veau.
Ingen af de 4 vandområder i ovenstående eksempel har endnu opnået god
økologisk tilstand. I område 141, 145, og 147 er lysforholdende (lyssvæk-
kelse anvendes som proxy for ålegræs dybdegrænsen) i en tilstand så der
ikke er målopfyldelse.For vandområde 219 er miljømålet for hverken klo-
rofyl eller lys (proxy for ålegræs dybdegrænse) opnået. Eksemplet viser
således, at ved at tillade negative indsatsbehov i beregningerne risikerer
man at beregne et merudledningspotentiale til vandområder, hvor enten
én eller begge indikatorerne i dag viser dårligere tilstand end god-
moderat grænsen.
Tabel 1: Eksempel på indsatsbehov beregnet med alternativ metode som
tillader negative indsatsbehov for indikatorer, som har bedre tilstand end
miljømålet.
VANDOMRÅDE
Ebeltoft Vig
Kalø Vig, indre
Århus Bugt, Kalø Vig og
Begtrup Vig
Århus Bugt syd, Samsø
og Nordlige Bælthav
omrID
141
145
147
219
% N-reduk
Klorofyl
-27
-117
-29
8
% N-reduk
Kd
15
19
13
35
% reduk
samlet
-6
-49
-8
21
final-reduk %
-10
Udover at der med negative indsatsbehov er risiko for merudledninger til
vandområder, der endnu ikke har opnået god økologisk tilstand i hht.
vandrammedirektivets definition, er der risiko for, at indikatorer falder til
en dårligere tilstandsklasse, som følge af en mer-udledning. Risikoen er
størst jo tættere den nuværende indikatorværdi er på grænsen til en dårli-
gere tilstandsklasse.
Et andet eksempel er vandområde 62, Lillestrand på Fyn nord for Kerte-
minde. Udfra målinger af ålegræssets dybdegrænse er vandområdet i
moderat tilstand (se Naturstyrelsens tilstandsvurdering). Der er imidlertid
ikke tilstrækkeligt med data for klorofyl og Kd til at vi kunne beregne et
indsatsbehov for vandområdet. I hht metodikken beskrevet i rapporter til
Naturstyrelsen, ”Implementeringen af modeller til brug for vandforvalt-
ningen. Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder – del 1-3”
er vandområdet derfor tildelt samme indsatsbehov, som det tilstødende
vandområde 219 jf. eksemplet ovenfor. I det givne eksempel er det samle-
de indsatsbehov for det tilstødende vandområde imidlertid negativt, og
derfor får vandområde 62 også et negativt indsatsbehov. Konsekvensen er
4
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
altså, at der potentielt kan udledes mere N til vandområde 62, selvom na-
turstyrelsens tilstandsvurdering viser, at tilstanden er moderat (baseret på
ålegræs). Derudover risikeres det, at en merudledning vil forringe til-
standsklassifikationen.
3.2
Trunkering af indsatsbehov ud fra baggrundsbelastning
Beregningerne viser, at der i 18 kystnære vandområder var en eller flere
indikatorer, som resulterede i en målbelastning, der var mindre end bag-
grundsbelastningen, se bilag 2. Trunkeringen ved baggrundsbelastning af
indsatsbehovet for indikatorerne i disse vandområder betyder, at den
samlede målbelastning på landsplan øges med 296 tons N/år fra 42.013
tons N/år til 42.309 tons N/år. I bilag 2 ses en oversigt over ændringerne
for de enkelte vandområder.
4 Konklusion
Den grundlæggende beregningsmetode til beregning af indsatsbehov er
udviklet med det formål at miljøtilstanden rammer god-moderat grænsen.
De i dette notat omhandlede undersøgte alternative metoder til beregning
af målbelastning og indsatsbehov resulterer i relativt små (< 3%) stignin-
ger i den samlede målbelastning i forhold til den oprindelige beregnings-
metode, hvilket indikerer at den grundlæggende metode er robust.
Efter DHIs og DCEs vurdering vil begge de alternative beregningsmeto-
der imidlertid øge risikoen for, at den estimerede målbelastning systema-
tisk bliver for høj, således at der ikke opnås god økologisk tilstand. Dette
er specielt udtalt ved den metode som tillader negative indsatsbehov, så-
fremt bare én indikator har opnået miljømål. Her kan en indikator, som i
dag er i god eller bedre tilstand således resultere i at metoden tillader en
øget N tilførsel til vandområdet, og dermed resultere i en forringelse af
miljøtilstanden - også selvom andre indikatorer endnu ikke har opnået
miljømålet, og vandområdet derfor endnu ikke har opnået god økologisk
tilstand (jf. VRD definitionen på GØT). I vandområder, hvor det samlede
indsatsbehov bliver negativt (merudledningspotentiale), vil der endvidere
være risiko for, at indikatorerne falder til en dårligere tilstandsklasse så-
fremt det tilsyneladende merudledningspotentiale effektueres/indfries.
Det skal dog bemærkes, at der også i den oprindelige metode er risiko for,
at begge indikatorer ikke opnår miljømålet, idet den samlede målbelast-
ning for et vandområde er baseret på et gennemsnit af flere indikatorer.
5
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0006.png
Bilag 1
Tabel med indsatsbehov og målbelastning beregnet med alternativ metode (turkis), som tillader negative
indsatsbehov, såfremt en indikator har opnået miljømålet. Til sammenligning ses indsatsbehov og målbe-
lastning beregnet med den originale metode (blå). Ændringer i forhold til den originale metode er marke-
ret med gult.
Alternativ beregningsmetode,
der tillader negative indsatsbehov
Omr ID
1
2
6
9
16
17
18
24
25
26
28
29
34
35
36
37
38
41
44
45
46
47
48
49
56
57
Vandområde navn
Roskilde Fjord,
ydre
Roskilde Fjord,
indre
Nordlige Øresund
København Havn
Korsør Nor
Basnæs Nor
Holsteinsborg Nor
Isefjord, ydre
Skælskør Fjord og
Nor
Musholm Bugt,
indre
Sejerøbugt
Kalundborg Fjord
Smålandsfarvandet,
syd
Karrebæk Fjord
Dybsø Fjord
Avnø Fjord
Guldborgssund
Langelandsbælt,
øst
Hjelm Bugt
Grønsund
Fakse Bugt
Præstø Fjord
Stege Bugt
Stege Nor
Østersøen, Born-
holm
Østersøen, Christi-
ansø
Målbelastning
Indstats %
23
23
12
12
20
19
19
20
19
19
19
19
19
38
19
19
19
19
0
19
12
35
19
77
3
0
ton N/år
390
345
768
51
34
50
17
530
31
658
198
77
385
925
46
148
418
109
135
251
279
153
240
6
889
0
Indstats %
23
23
18
18
20
20
20
20
20
20
20
20
20
38
20
20
20
20
0
20
18
35
20
77
12
0
Målbelastning
ton N/år
390
345
716
48
34
50
17
530
30
650
195
76
380
925
46
146
413
107
135
248
260
153
237
6
806
0
Original metode
6
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0007.png
59
61
62
63
64
65
68
69
70
71
72
74
75
76
78
80
81
82
83
84
85
86
87
89
90
92
93
95
96
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
Nærå Strand
Dalby Bugt
Lillestrand
Nakkebølle Fjord
Skårupøre Sund
Thurøbund
Lindelse Nor
Vejlen
Salme Nor
Tryggelev Nor
Kløven
Bredningen
Emtekær Nor
Orestrand
Gamborg Nor
Gamborg Fjord
Bågø Nor
Aborgminde Nor
Holckenhavn Fjord
Kerteminde Fjord
Kertinge Nor
Nyborg Fjord
Helnæs Bugt
Lunkebugten
Langelandssund
Odense Fjord, ydre
Odense Fjord, indre
Storebælt, SV
Storebælt, NV
Genner Bugt
Åbenrå Fjord
Als Fjord
Als Sund
Augustenborg
Fjord
Haderslev Fjord
Juvre Dyb, tide-
vandsområde
Avnø Vig
Hejlsminde Nor
Nybøl Nor
Lister Dyb
59
-10
-10
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
44
19
19
19
39
39
39
26
48
19
19
39
50
45
45
45
53
29
39
51
50
29
47
43
32
75
6
1
27
12
1
5
25
88
13
2
35
26
1
97
170
19
16
1
146
13
320
98
764
154
132
41
69
129
67
90
149
304
44
84
39
1774
59
11
11
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
44
20
32
20
39
39
39
26
48
20
20
39
50
45
45
45
53
29
50
51
50
29
47
35
26
75
6
1
27
12
1
5
25
88
13
2
35
26
1
97
170
19
14
1
146
13
320
98
764
152
130
41
69
129
67
90
149
304
36
84
39
1774
7
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0008.png
113
114
119
120
121
122
123
124
125
127
128
129
130
131
132
133
135
136
137
138
139
140
141
142
144
145
146
147
154
Flensborg Fjord,
indre
Flensborg Fjord,
ydre
Vesterhavet, syd
Knudedyb tide-
vandsområde
Grådyb tidevands-
område
Vejle Fjord, ydre
Vejle Fjord, indre
Kolding Fjord,
indre
Kolding Fjord, ydre
Horsens Fjord, ydre
Horsens Fjord,
indre
Nissum Fjord, ydre
Nissum Fjord,
mellem
Nissum Fjord,
Felsted Kog
Ringkøbing Fjord
Vesterhavet, nord
Randers Fjord,
Grund Fjord
Randers Fjord,
Randers-Mellerup
Randers Fjord, ydre
Hevring Bugt
Anholt
Djursland Øst
Ebeltoft Vig
Stavns Fjord
Knebel Vig
Kalø Vig, indre
Norsminde Fjord
Århus Bugt, Kalø
og Begtrup Vig
Kattegat, Læsø
Nissum Bredning,
Thisted Bredning,
Kås Bredning,
Løgstør Bredning,
Nibe Bredning og
Langerak
50
50
14
29
29
39
39
45
45
50
50
40
40
40
40
14
30
37
91
280
2324
2160
350
393
301
35
45
491
188
72
989
2636
55
320
50
50
14
29
29
39
39
45
45
50
50
40
40
40
40
14
30
37
91
280
2324
2160
350
393
301
35
45
491
188
72
989
2636
55
320
30
30
-10
-10
-10
-10
-10
-10
-10
60
-10
-10
1684
101
184
9
773
22
12
32
103
62
612
106
30
30
7
7
7
11
11
11
11
60
11
7
1684
101
155
7
654
18
10
26
84
62
495
89
156
32
6134
32
6134
8
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0009.png
157
Bjørnholms Bugt,
Riisgårde Bredning,
Skive Fjord og
Lovns Bredning
Hjarbæk Fjord
Mariager Fjord,
indre
Mariager Fjord,
ydre
Isefjord, indre
Kattegat, Nordsjæl-
land
Køge Bugt
Jammerland Bugt
Kattegat, Nordsjæl-
land >20 m
Smålandsfarvandet,
åbne del
Nakskov Fjord
Femerbælt
Rødsand
Faaborg Fjord
Torø Vig og Torø
Nor
Det Sydfynske
Øhav
Lillebælt, syd
Lillebælt, Brednin-
gen
Århus Bugt syd,
Samsø og Nordlige
Bælthav
Skagerrak
Kattegat, Aalborg
Bugt
Nordlige Lillebælt
Nordlige Kattegat,
Ålbæk Bugt
48
56
60
55
20
-10
12
19
814
778
192
184
394
299
1122
397
48
56
60
55
20
7
18
20
814
778
192
184
394
253
1046
392
158
159
160
165
200
201
204
205
206
207
208
209
212
213
214
216
217
219
221
222
224
225
-10
19
19
0
39
39
39
39
39
0
232
320
311
108
14
4
211
363
193
7
19
20
0
39
39
39
39
39
0
232
316
311
108
14
4
211
363
193
-10
14
-10
39
603
1164
1144
509
11
14
7
39
488
1164
967
509
-10
858
43102
7
725
42013
Sum
9
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0010.png
Bilag 2
Tabel med indsatsbehov og målbelastning beregnet med alternativ metode (turkis), hvor indsatsbehovet
på indikatorniveau er trunkeret, således at målbelastningen (på indikator niveau) ikke kan blive mindre
end baggrundsbelastningen. Til sammenligning ses indsatsbehov og målbelastning beregnet med den
originale metode (blå). Ændringer i forhold til den originale metode er markeret med gult.
Alternativ beregningsmetode,
med
trunkering ved baggrundsbelastning
Omr ID
1
2
6
9
16
17
18
24
25
26
28
29
34
35
36
37
38
41
44
45
46
47
48
49
56
57
59
Vandområde navn
Roskilde Fjord,
ydre
Roskilde Fjord,
indre
Nordlige Øresund
København Havn
Korsør Nor
Basnæs Nor
Holsteinsborg Nor
Isefjord, ydre
Skælskør Fjord og
Nor
Musholm Bugt,
indre
Sejerøbugt
Kalundborg Fjord
Smålandsfarvandet,
syd
Karrebæk Fjord
Dybsø Fjord
Avnø Fjord
Guldborgssund
Langelandsbælt,
øst
Hjelm Bugt
Grønsund
Fakse Bugt
Præstø Fjord
Stege Bugt
Stege Nor
Østersøen, Born-
holm
Østersøen, Christi-
ansø
Nærå Strand
Målbelastning
Indstats %
23
23
18
18
20
20
20
20
20
20
20
20
20
35
20
20
20
20
0
20
18
35
20
62
12
0
55
ton N/år
390
345
716
48
34
50
17
530
30
650
195
76
380
970
46
146
413
107
135
248
260
153
237
11
806
0
52
Original metode
Målbelastning
Indstats %
23
23
18
18
20
20
20
20
20
20
20
20
20
38
20
20
20
20
0
20
18
35
20
77
12
0
59
ton N/år
390
345
716
48
34
50
17
530
30
650
195
76
380
925
46
146
413
107
135
248
260
153
237
6
806
0
47
10
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0011.png
61
62
63
64
65
68
69
70
71
72
74
75
76
78
80
81
82
83
84
85
86
87
89
90
92
93
95
96
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
113
Dalby Bugt
Lillestrand
Nakkebølle Fjord
Skårupøre Sund
Thurøbund
Lindelse Nor
Vejlen
Salme Nor
Tryggelev Nor
Kløven
Bredningen
Emtekær Nor
Orestrand
Gamborg Nor
Gamborg Fjord
Bågø Nor
Aborgminde Nor
Holckenhavn Fjord
Kerteminde Fjord
Kertinge Nor
Nyborg Fjord
Helnæs Bugt
Lunkebugten
Langelandssund
Odense Fjord, ydre
Odense Fjord, indre
Storebælt, SV
Storebælt, NV
Genner Bugt
Åbenrå Fjord
Als Fjord
Als Sund
Augustenborg
Fjord
Haderslev Fjord
Juvre Dyb, tide-
vandsområde
Avnø Vig
Hejlsminde Nor
Nybøl Nor
Lister Dyb
Flensborg Fjord,
indre
11
11
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
32
20
30
20
39
39
39
26
46
20
20
39
47
45
45
45
53
29
42
43
50
29
45
35
26
75
6
1
27
12
1
5
25
88
13
2
35
26
1
97
208
19
14
1
146
13
320
98
793
152
130
41
73
130
67
90
149
304
42
99
39
1774
40
11
11
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
44
20
32
20
39
39
39
26
48
20
20
39
50
45
45
45
53
29
50
51
50
29
50
35
26
75
6
1
27
12
1
5
25
88
13
2
35
26
1
97
170
19
14
1
146
13
320
98
764
152
130
41
69
129
67
90
149
304
36
84
39
1774
37
11
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0012.png
114
119
120
121
122
123
124
125
127
128
129
130
131
132
133
135
136
137
138
139
140
141
142
144
145
146
147
154
Flensborg Fjord,
ydre
Vesterhavet, syd
Knudedyb tide-
vandsområde
Grådyb tidevands-
område
Vejle Fjord, ydre
Vejle Fjord, indre
Kolding Fjord,
indre
Kolding Fjord, ydre
Horsens Fjord, ydre
Horsens Fjord,
indre
Nissum Fjord, ydre
Nissum Fjord,
mellem
Nissum Fjord,
Felsted Kog
Ringkøbing Fjord
Vesterhavet, nord
Randers Fjord,
Grund Fjord
Randers Fjord,
Randers-Mellerup
Randers Fjord, ydre
Hevring Bugt
Anholt
Djursland Øst
Ebeltoft Vig
Stavns Fjord
Knebel Vig
Kalø Vig, indre
Norsminde Fjord
Århus Bugt, Kalø
og Begtrup Vig
Kattegat, Læsø
Nissum Bredning,
Thisted Bredning,
Kås Bredning,
Løgstør Bredning,
Nibe Bredning og
Langerak
50
14
29
29
39
39
37
45
49
49
40
40
40
40
14
30
91
280
2324
2160
350
393
345
35
45
501
188
72
989
2636
55
320
50
14
29
29
39
39
45
45
50
50
40
40
40
40
14
30
91
280
2324
2160
350
393
301
35
45
491
188
72
989
2636
55
320
30
30
7
7
7
11
11
11
11
57
11
7
1684
101
155
7
654
18
10
26
84
68
495
89
30
30
7
7
7
11
11
11
11
60
11
7
1684
101
155
7
654
18
10
26
84
62
495
89
156
32
6134
32
6134
12
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601760_0013.png
157
Bjørnholms Bugt,
Riisgårde Bredning,
Skive Fjord og
Lovns Bredning
Hjarbæk Fjord
Mariager Fjord,
indre
Mariager Fjord,
ydre
Isefjord, indre
Kattegat, Nordsjæl-
land
Køge Bugt
Jammerland Bugt
Kattegat, Nordsjæl-
land >20 m
Smålandsfarvandet,
åbne del
Nakskov Fjord
Femerbælt
Rødsand
Faaborg Fjord
Torø Vig og Torø
Nor
Det Sydfynske
Øhav
Lillebælt, syd
Lillebælt, Brednin-
gen
Århus Bugt syd,
Samsø og Nordlige
Bælthav
Skagerrak
Kattegat, Aalborg
Bugt
Nordlige Lillebælt
Nordlige Kattegat,
Ålbæk Bugt
48
56
51
51
20
7
18
20
814
778
235
200
394
253
1046
392
48
56
60
55
20
7
18
20
814
778
192
184
394
253
1046
392
158
159
160
165
200
201
204
205
206
207
208
209
212
213
214
216
217
219
221
222
224
225
7
19
20
0
39
39
39
39
39
0
232
316
311
108
14
4
211
363
193
7
19
20
0
39
39
39
39
39
0
232
316
311
108
14
4
211
363
193
11
14
7
39
488
1164
967
509
11
14
7
39
488
1164
967
509
7
725
42309
7
725
42013
Sum
13
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
14