Lars Ole Hansen (MFVM-DEP)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Karen Timmermann <[email protected]>
10. november 2015 15:08
Harley Bundgaard Madsen
Stig Eggert Pedersen; Anders Chr. Erichsen ([email protected])
hasteopgave - nu med mere forklaring
Kære Harley,
Her er opgavebeskrivelse inkl. forklaring på hvorfor vi ikke kan regne til forskellige tilstandsgrænser I forskellige
vandområder:
Opgave: Beregning af målbelastning svarende til grænsen mellem de forskellige tilstandsklasser
De udviklede modelværktøjer har hidtil været benyttet til at beregne målbelastning svarende til grænsen mellem
god og moderat tilstand. I dette projekt vil vi ved brug af samme metoder bestemme målbelastning svarende til
grænserne mellem høj-god, moderat-ringe og ringe-dårlig. Denne beregning vil dels kunne angive forskellen mellem
de forskellige tilstandsklasser – målt udfra N tilførslen - og derudover give en indikation af hvor langt der er fra den
nuværende N tilførsel til den N tilførsel, der svarer til tilstandsklassens nedre grænse.
Helt generelt er metoden udviklet til bestemmelse af N-tilførsel til god-moderat klassen – og dermed tilhørende
målbelastninger – og metoden benytter gennemsnit af flere indikatorer, hvilket betyder, at de enkelte indikatorer vil
ligge hhv. under og over den (præcise) grænse der sigtes efter. Derfor vil der med stor sandsynlighed være
indikatorer som skifter tilstandsklasse såfremt man sigter efter tilstandsklassens nedre grænse fremfor at bevæge
sig mod højre klasser.
Metoden til beregning af indsatsbehov og målbelastninger forudsætter, at vi sigter mod den samme miljøtilstand for
alle indikatorer og alle vandområder og dette indgår som en del af beregningerne. Nu ønsker NST og DEP imidlertid
at vi skal se på mulighederne for at beregne indsatsbehov for én tilstandsklasse i et vandområde, men evt. en anden
tilstandsklasse i et naboområde. Det mener vi ikke umiddelbart kan lade sig gøre. Som eksempel kan vi se på Hevring
Bugt (vandområdet umiddelbart nord for Grenå). Her er klorofyl indikatoren i god tilstand mens Kd er i moderat.
Tanken er, så vidt vi forstår, at tillade mer-udledninger til dette område så klorofyl ikke skifter til moderat eller Kd til
dårlig. Tilsvarende kunne gøres for Mariager Fjord og Randers Fjord, men da begge disse fjorde også påvirker
Hevring Bugt, kommer vi til at skulle lave en masse subjektive skøn på i hvor høj grad evt. mer-udledninger i disse
vandområder kommer til at påvirke Hevring Bugt. Det kan vi ikke med den eksisterende metode.
Dertil kommer, at vi netop har valgt at benytte gennemsnit for at mindske usikkerheder, og at der for de statistiske
modeller indgår flere indikatorer – og der er ingen umiddelbar løsning på at transformere disse til den af NST og DEP
forslåede metode.
Ved at beregne ’spille-rummet’ i mellem de enkelte klasser – dvs. den metode som vi foreslår - kan man tage en
politisk beslutning om at man eksempelvis vil lægge sig i midten af de to yderpunkter.
Vi kan sandsynligvis godt nå at få beregningerne klar inden udgangen af november, men notatet kan først blive
færdigt i starten af december (f.eks d. 7/12).
Hilsen Anders og Karen
Karen Timmermann, Senior Scientist
1