Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
Bestilling: Optimering af indsatsbehovsberegninger
Baggrund
Effekten af en indsats i et vandområde påvirker tilstanden i både det pågældende vandområde samt i
naboliggende vandområder. Efterhånden som man kommer tættere på måltilstanden i de enkelte
vandområder, kan der være behov for i højere grad at tage højde for sammenhængen mellem indsatser i
naboområder.
Opgave
DHI anmodes om i samarbejde med NST at vurdere, om der kan være fagligt belæg for at revidere
målbelastningen i nogle områder under hensyntagen til forventede indsatser i naboområder.
Såfremt dette giver anledning til at ændre vurderingen af målbelastningen i nogle områder, bedes DHI
levere en vurdering af, hvad dette betyder for opgørelsen af målbelastningen på delvandoplandsniveau.
DHI bedes således levere en vurdering af målbelastningen hhv. med og uden den her beskrevne
forudsætning.
Tidsfrist
Opgaven ønskes besvaret senest 30. november. Opgaven må ikke forsinke den tidligere bestilling ang.
vurdering af målbelastning.