Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
Bestilling: Beregning af råderum som følge af baselineudviklingen frem mod 2021
– og maksimal belastning optil et fald i kvalitetselement.
Bestilling 1
Kvælstofudvalget har efterspurgt en tidsmæssig sammenhæng mellem baselineudvikling og råderum for
evt. mertilførsel af kvælstof til vandmiljøet i de enkelte delvandoplande.
I vandområdeplanerne beregnes et indsatsbehov til søer og havområder som differens mellem
målbelastning og en fremskrevet belastning (baselinebelastning). Baselineudviklingen vil over tid mindske
tilførslen af kvælstof til kystvande – hvorved det samlede indsatsbehov falder over tid fra perioden 2012 til
2021. Denne baseline-udvikling kan komme miljøet (som reduktion af kvælstof til vandmiljø) eller erhverv
til gode (som form af evt. merbelastning af kvælstof).
Man kan på delvandoplandsniveau beregne baselineudviklingen frem mod 2021 – og sammenholde den
med effekten af eventuel tilbagerulning af normreduktion, fjernelse af randzoner samt annullering af
yderligere efterafgrøder, jf. VKO’s 16-punktsplan. Derved kan identificeres de delvandoplande, hvor der
opstår en reduceret indsats dvs. hvor der vil blive udledt flere tons kvælstof til delvandoplandet end det var
tilfældet i 2011.
Der skal endvidere justeres med senest opdaterede vurdering af marginaludvaskningen, der hvor det
skønnes relevant, i forbindelse med genberegningen af baseline.
Naturstyrelsen bedes på den baggrund udarbejde et regneark, hvor der tages udgangspunkt i den hidtil
beregnede baseline, men effekt af randzoner, efterafgrøder og normreduktion fratrækkes på baggrund af
hidtil kendte effektvurderinger. Derefter vurderes effekten af VKO16-punktsplan (efterafgrøder(forsvinder i
2015), randzoner (forsvinder i 2016) og normreduktion (forsvinder i gødningsår 2015/2016, 2016/2017 og
2017/2018)) på delvandoplandsniveau i perioden 2012-2021 opdelt på hvert enkelt år. Ingen
jordbearbejdning skal ikke med som effekt af VKO 16-punktsplan.
NST bedes levere i form af et regneark med et kort overliggernotat der fremhæver resultaterne. Det må
forventes, at der skal ske en genberegning af ovenstående resultatet efterhånden som baseline og effekt af
VKO16-punktsplan bliver genberegnet.
Tidsfrist
Opgaven ønskes løst inden for 1 uger fra opgaven stilles
Bestilling 2
Der skal efter ønske fra Kvælstofudvalget afsendes en bestilling til forskningsinstitutionerne Dansk
Hydraulisk Institut (DHI)/Århus Universitet via Naturstyrelsen. Bestillingen kan ses i sammenhæng med
bestilling 1. Kvælstofudvalget ønsker forskningsinstitutionernes estimat på, hvad den maksimale belastning
er i hvert enkelt delvandoplandsområde – uden at der sker et fald i tilstandsklasse for hvert enkelt
kvalitetselement. Dette vil i så fald kunne indgå i beregning for hvert enkel delvandopland der fremkommer
af bestilling 1. Naturstyrelsen anmodes om at indhente forskningsinstitutionernes vurdering af opgaven,
herunder opgavens perspektiv i forhold til at undgå overopfyldelse af vandrammedirektivet samt estimat
for hvor lang tid, det vil tage at løse opgaven.
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
Tidsfrist
Naturstyrelsen anmodes om et kort notat med tilbagemelding på drøftelsen med forskningsinstitutionerne
inden for 1 uge.