Bestilling: Genberegning af målbelastning
Baggrund
Det EU-retlige grundlag for vandområdeplaner er Vandrammedirektivet (VRD). VRD fastsætter
mål for vandmiljøet i marine områder defineret ved såkaldte ’kvalitetselementer’ – f.eks. en
bestemt koncentration af klorofyl.
VRD foreskriver ikke nogen byrdefordelingsmekanisme landene imellem for fælles
vandområder. Det vil sige, at direktivet ikke tager stilling til, hvor meget de enkelte
medlemslande hver især skal begrænse kvælstoftilførslen til et givet kystområde for at bringe
den i ’god økologisk tilstand’.
Eksempelvis er det op til Sverige og Danmark individuelt fastlægge en metode til at opgøre,
hvor stor en del af kvælstoftilførslen til Øresund, man hver især er ansvarlig for. Her spiller
valget af
referenceperiode
samt
antagelser om fremtidig reduktion af ammoniak
(luftbåren
kvælstof) en afgørende betydning.
Referenceperiode
I første vandplansperiode og i udkast til anden vandplansperiode er de foregående fem år
benyttet som referenceperiode ved beregning af indsatsbehov. Da Danmark historisk har
leveret en større relativ kvælstofreduktion end nabolandende i Østersøregionen, får valget af
de foregående fem år som referenceperiode således den effekt, at historisk reduktionsbidrag
ikke indregnes i det fremadrettede indsatsbehov.
Dansk Hydraulisk Institut og Århus Universitet, DCE, har oplyst, at det vil være fagligt og
teknisk muligt at benytte en referenceperiode tilbage fra 1997.
Ammoniakbelastning
I det faglige grundlag for høringsudkast til vandområdeplaner 2016-2021 er dansk andel af
kvælstofbelastningen beregnet efter, at effekten af beslutninger truffet ifm HELCOM og
Göteborgprotokollen er trukket fra kvælstofbelastningen. Dermed er der for eksempel lagt en
byrdefordeling til grund for ammoniakdepositionen til vandmiljøet, der svarer til at Danmark
har en andel på 24 % i 2020 mens EU-gennemsnittet er på 6 %. Kommissionen har i NEC-
direktivets 2030 mål præsenteret sit forslag til en byrdefordeling, hvor medlemslandene
reducerer de luftforurenende stoffer ud fra en vurdering af feasibility.
Trunkering
I de hidtidige beregninger af teknisk indsatsbehov, gennemført af DHI og DEC, er
lempelsespotentialet i de enkelte delvandoplande beregnet ved indikatorer, som viser god
tilstand, sat til 0. I situationer, hvor indikatorer viser et indsatsbehov, som overstiger 100%,
er der ikke foretaget trunkering ved 100%. Dette vurderes fagligt uhensigtsmæssigt, idet der
for enkelte indikatorer skal kunne identificeres et lempelsespotentiale, mens et indsatsbehov
ikke bør kunne overstige 100%.