Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
Bestilling: Opdatering af baseline 2021
Baggrund
Der er behov for en vurdering af, hvilken indvirkning tilbagerulning af delelementer af den
nuværende regulering, og seneste viden, vil have på baseline 2021. Endvidere er der behov for
vurdering, en klar anbefaling og en eventuel opdatering i forhold til nye forudsætninger for
fastsættelse af marginaludvaskning af kvælstof.
Aarhus Universitet udarbejdede i oktober 2014 en teknisk rapport, ”Fastsættelse af baseline
2021, Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion
i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021”
Der er i denne rapport lavet en analyse af den effekt, der i perioden 2013-2021 kan forventes
af initiativer, som virkemidler til kvælstofreduktion, strukturudvikling m.m. i landbruget.
Effekten er primært estimeret i forhold til kvælstofudvaskning, men sideeffekter på fosfortab,
natur og klimagasser er ligeledes kort omtalt. Effekten i forhold til kvælstoftabet er estimeret
som en effekt i rodzoneudvaskningen og ikke som en effekt til kystvandområderne.
I forbindelse med arbejdet med ny målrettet regulering, har NAER via myndighedsaftalen med
Århus Universitet bestilt (april 2015):
”I forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger af den nye målrettede regulering, er
der behov for en beregning af hvilken effekt tilbagerulning af de generelle krav vil have i
forhold udvaskningen af næringsstoffer.
I den forbindelse ønskes af AU at komme med et bud på hvor stor en kvælstofreducerende
effekt de nuværende generelle krav har i forhold til baseline? Det drejer sig om følgende
generelle krav:
Normreduktionen
Obligatoriske efterafgrøder
Forbud mod jordbearbejdning i efteråret
Randzoner (DCE)
Effekten af en tilbagerulning af de generelle krav ønskes beregnet på hovedoplande (23 stk.)
og kystdeloplande …..”
Der findes i alt 89 kystdeloplande.
I beregningen anmodes Århus Universitet lægge til grund, at tilbagerulningen af reducerede
kvælstofnormer gennemføres over en treårig periode fra og med 2015/16-høståret.
Århus Universitet, DCA, har overfor NAER oplyst, at man forventer at kunne levere svar på
ovenstående bestilling i løbet af uge 37 (et svar som er afstemt med DCE). Dog ikke for
randzoner, idet der her som følge af usikkerheder om effekten, har været prioriteret et notat
specifikt herom.
I foreløbige svar til NaturErhvervstyrelsen har Århus Universitet anvendt en
marginaludvaskning, som er forskellig fra tidligere estimater på 25-35 %. Århus Universitet
1
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601719_0002.png
peger på, at det anvendte niveau for marginaludvaskning, fundet i forbindelse med udviklingen
af NLES4-modellen, er baseret på et betydeligt større og mere varieret datasæt og den
beregnede marginaludvaskning på 18 % ligger på samme niveau som fundet i internationale
studier.
Opgave
Der ønskes en opdatering af baseline med særlig fokus på kvælstofeffekten af udvalgte
elementer. Det ønskes, at Århus Universitet kommer med en klar anbefaling i forhold til det
mest opdaterede og holdbare estimat for marginaludvaskningen, og at dette lægges til grund,
herunder at estimatet for marginaludvaskning anvendes tværgående, dvs. også for beregning
af effekt af tilbagerulning af normreduktion, jf. tidligere bestilling.
Der skal redegøres for de konkrete nye forhold i forhold til en eventuel opdateret
marginaludvaskningsfaktor.
Århus Universitet anmodes om at opgøre baselineeffekten i rodzone fordelt de 23
hovedvandoplande, idet Naturstyrelsen efterfølgende vil viderebearbejde tallene til
kystdeloplande ved indregning af retention fra det opdaterede retentionskort. Der anmodes
endvidere om, at opgørelsen fordeles på de enkelte år i perioden 2013-21.
Der anmodes om, at effekten på baseline af udfasning af reducerede gødningsnormer opgøres
særskilt og, om muligt, på årsbasis.
Opgaven ønskes løst indenfor en tidshorisont på 2-3 uger fra den er stillet.
I tabel 1 er med gult angivet i de elementer i baseline, hvis kvælstofeffekter AU særligt skal
revurdere:
Virkemiddel
Areal Ha
Reduktion i landbrugsareal
(byudvikling mv.)
Randzoner 1)
Energiafgrøder
Økologisk areal 2)
Biogas
MVJ
Kvælstofdeposition 3)
Miljøgodkendelsesordning
4)
Yderligere efterafgrøder
Slæt i stedet for afgræsning
Udvikling i udbytter mv.5)
Ekstra vådområder
106.000
25.000
1.200
120.000
475.000
60.000
8.000
11.784
2
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem kvælstofudvalget og forskere og forskningsinstitutioner m.fl., til miljø- og fødevareministeren
1601719_0003.png
1. Randzoner (der kan angives et vurderet interval ud fra seneste viden)
2. Økologisk areal –
der skal regnes på basis af både politisk fordoblingsmålsætning og forventet
arealudvikling
3. N deposition – reduceret udvaskning sfa. en revurderet marginaludvaskning
4. Miljøgodkendelsesordning – der anvendes revurdering der er foretaget af AU for
Miljøstyrelsen
5. Udvikling i udbytter – reduceret udvaskning sfa. en revurderet marginaludvaskning
Det kan overvejes om vurderingen af 3. og 5. kan gøres ud fra forholdstal, idet niveauet for
marginaludvaskning er revurderet i forhold til det niveau, der blev anvendt beregningerne til
baselinerapporten fra 2014.
Der anmodes om en samlet anbefaling fra Århus Universitet.
Produktet leveres i notatform.
Involverede:
Århus Universitet (DCE, DCA) Naturstyrelsen (bestiller), Miljøstyrelsen samt
NaturErhvervstyrelsen. Århus inddrager SEGES i faglige beregninger i fornødent omfang
Tidsfrist:
2-3 uger fra bestillingen modtages af Århus Universitet, DCE
Kontaktperson på bestillingen:
Peter Kaarup; Naturstyrelsen Kronjylland, [email protected]
3