Bestilling: Beregning af klimanormaliseret belastningsniveau til vandområder.
Baggrund
Der foretages i dag klimanormalisering af data for den totale tilførsel af kvælstof til vandmiljøet, idet der
korrigeres for årsvariation i nedbør som medfører varierende kvælstofkoncentrationen i vandløb. Der er
endvidere i den undersøgte periode (2008-2012) gennemført en række politiske tiltag, som reducerer
udledningen af kvælstof, ligesom strukturel udvikling i landbruget kan påvirke udledningen. Det bør derfor
overvejes, hvorvidt der kan peges på en mere retvisende metode end den nuværende, hvor der anvendes
et simpelt gennemsnit over 5 år, som i højere grad afspejler en overordnet udviklingstendens i
udledningen, i forhold til at udregne faktisk tilførsel af kvælstof i 2012 som grundlag for vurdering af evt.
yderligere indsatsbehov i vandområdeplanerne 2016-21.
Belastningsniveau svarende til 2012 (statusbelastning) er centralt i fastsættelsen af indsatsbehovet for de
enkelte delvandoplande. I Vandområdeplanerne er beregnet aktuel belastning for perioden 2008-2012. De
årlige belastninger for hvert delopland er vandføringsnormaliserede (gennemsnitlig vandføring 1990-2012)
således, at der for udløb fra hvert delopland ligger en tidsserie med vandføringsnormaliserede belastninger.
Statusbelastning, som skal beskrive et vandføringsnormaliseret belastningsniveau svarende til 2012, er
beregnet som et simpelt gennemsnit af de vandføringsnormaliserede transporter over 5 år – fra 2008-2012.
Metoden med gennemsnit over 5 år er valgt for at sikre mod at vilkårlige udsving i de enkelte år giver et
forkert billede af statusbelastning, ift. hvis men blot anvendte det vandføringsnormaliserede tal for 2012
alene, men da perioden også er kendetegnet ved at en række kvælstofreducerende politikker har fået
effekt i løbet af perioden, tager den ikke højde for strukturel udvikling i landbruget og at de politiske tiltag
er indfaset over perioden, og at belastningen i delvandoplandene i 2012 derfor alt andet lige må forventes
at være lavere end de foregående år perioden og dermed gennemsnittet.
Statusbelastning vil evt. kunne opgøres på anden vis, f.eks. som et gennemsnit over de 3 seneste år eller ud
fra en regressionssammenhæng (f.eks. regression over 5 år).
Opgave
Århus Universitet, DCE, anmodes om i samarbejde med NST at genberegne statusbelastningen for kvælstof
og fosfor for de enkelte delvandoplande på en måde, der både tager højde for de årlige udsving, strukturel
udvikling i landbruget og den udvikling, der har været i perioden qua de politiske tiltag.
Metodeovervejelserne skal alene forholde sig til 2008-12-perioden og således ikke generelt, hvorvidt
metoden er brugbar for en vilkårlig tidsserie. Konkret anmodes om genberegning på baggrund af:
•
•
•
Et 3 års gennemsnit af vandføringsnormaliserede belastningsopgørelser
En bestemmelse af belastningsniveau 2012 ud fra regression over 5 år (trendanalyse, hhv. lineær og
eksponentiel)
Evt. anden metode, som DCE finder bedst egnet.
Kommentar [pnj3]:
Det kan der ikke
svares på da det kun indgår i metoden i
form af en evt. samlet udvikling i
transporten – ikke årsagen til til
udviklingen (”kildeopsplitning”.
Kommentar [pnj4]:
Svær at forstå –
bør omformuleres
Kommentar [pnj5]:
Det mener vi
ikke er en DCE opgave – men en
NST/MFVM
Kommentar [pnj1]:
Som f. eks.??
Kommentar [pnj2]:
?? vel kun en
udvalgt skare jf. datagrundlag?
Følgende forhold ønskes inddraget i vurderingen:
•
•
•
Hvordan metoden tager højde for struktur- og politikudvikling i den pågældende periode.
Hvilken betydning for usikkerhed i beskrivelse af belastningsniveau svarende til et enkelt år vil valg
af metode have?
Hvilken betydning vil valg af metode have for indsatsbehovet i vp2.0