Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1584810_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 – 9847
Den 22. december 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 15.12.2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 68, forslag til lov om [ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække], som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 3 (L. 68)
”Ministeren bedes kommentere sin forgængers svar på MIU alm. del spørgsmål
100 (samlingen 2014-15) og oplyse, hvilke forudsætninger der eventuelt er ændret
siden besvarelsen eller andre forhold som giver anledning til eventuelle nye
konklusioner i ministeriets vurdering af 16 punktsplanen.”
Svar
Der er to grundlæggende forhold, der har ændret sig siden besvarelsen på MIU
alm. del spørgsmål 100 (samlingen 2014-15). Dels at det faglige grundlag er blevet
opdateret, dels at der nu er klarhed over omfanget af kompenserende
foranstaltninger i forhold til overfladevand som led i, at kvælstofreguleringen
lempes i overensstemmelse med 16-punktsplanen i den fødevare- og
landbrugspakke, som regeringen netop har indgået aftale om.
I svaret på spørgsmål nr. 100 blev den samlede effekt af at fjerne de reducerede
gødningsnormer, randzoner, de 60.000 ha efterafgrøder og restriktionerne på
jordbehandling i forhold til kystvande opgjort til ca. 10.000 tons kvælstof.
Kvælstofeffekten af økonomisk optimale gødningsnormer vurderes nu at være
mindre, da nye beregninger fra Århus Universitet viser, at marginaludvaskningen
er betydeligt mindre end den, der blevet lagt til grund for besvarelsen af MIU nr.
100. I forbindelse med at Århus Universitet (AU) og GEUS har opdateret
retentionskortet i 2015 er den beregnede landmiddelretention desuden steget. Ved
retention forstås den naturbetingede evne til at tilbageholde kvælstof, så det ikke
når ud i vandløb og havet. Dette betyder også, at effekten i kystvande er mindre
end forventet. Effekten af de reducerede normer blev i forbindelse med MIU nr.
100 vurderet til ca. 7.700 tons kvælstof i kystvande. Den vurderes nu at have en
effekt i kystvande på ca. 4.200 tons kvælstof.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til den tidligere miljøministers svar på spm. 100 om landbrugsudspillet fra VKO (folketingsåret 2014-15, 1. samling), til miljø- og fødevareministeren
Effekten af de 60.000 ha efterafgrøder vurderes at være lidt mindre i kystvande
som følge af den højere landmiddelretention. For randzonerne er det på baggrund
af oplysninger fra AU beregnet, at effekten i vandmiljøet udgør 728 tons kvælstof.
Kvælstofeffekten af ændrede restriktioner på jordbehandling i efteråret vurderes
også at blive mindre end hidtil antaget, dels som følge af at der nu foreslås andre
regelændringer end dem, der blev lagt til grund for besvarelsen af spørgsmål 100,
og dels fordi landmiddelretentionen er steget. Den mindre effekt ventes at være ca.
50. AU arbejder på at fastlægge et mere præcist tal.
Den tidligere miljøminister vurderede i sit svar på spørgsmål 100, at justeringen af
reglerne om kvælstofnormer ville øge nitratbelastningen af grundvandet, hvilket
kunne føre til overskridelse af grænseværdien i EU’s drikkevands- og
nitratdirektiver på 50 milligram pr. liter i flere områder. Der er i fødevare- og
landbrugspakken derfor besluttet kompenserende foranstaltninger, herunder en
målrettet forpagtningsordning eller lignende, som skal resultere i udlægning af
flere efterafgrøder. En forpagtningsmodel med efterafgrøder vil have virkning
både i forhold til overfladevand og grundvand. På baggrund af data fra GEUS der
forventes at foreligge i 2016 vil forpagtningsordningens omfang blive
dimensioneret, således at den kan hindre forringelse i miljøtilstanden for både
grundvand og kystvande.
De kompenserende foranstaltninger inkluderer ud over den nævnte
forpagtningsmodel, at landmændene afskæres fra at anvende brak og randzoner
som alternativer til pligtige efterafgrøder, hvis arealerne også anvendes som
miljøfokusområder (MFO) som en del af de grønne krav i reglerne om direkte
betalinger til landbrugere (Grundbetalingsordningen). Dertil kommer at
anvendelsen af kollektive virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen i form
af vådområder m.v. videreføres og opprioriteres og fra dyrkningssæsonen 2018/19
iværksættes en målrettet regulering i de geografiske områder hvor der er behov jf.
aftalen om fødevare- og landbrugspakken.
For så vidt angår klimaeffekten af 16 punktsplanen omtalt i svaret på spørgsmål
100 kan jeg henvise til, at beregninger fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvori
kulstoflagring i jorden medregnes, viser, at ændringerne i kvælstofindsatserne i
den samlede omlægning af kvælstofreguleringen vil have en neutral effekt i forhold
til Danmarks samlede drivhusgasudledninger, når den målrettede regulering er
indført.
I besvarelsen af spørgsmål 100 blev der udtrykt bekymring for, at forslaget om at
fjerne de reducerede gødningsnormer ville medføre konsekvenser for
husdyrproduktionen i form af længere sagsbehandlingstider og skærpede krav i
husdyrgodkendelserne. Videre var der på tidspunktet for besvarelse ikke klarhed
over, hvordan de øgede udledninger af kvælstof ville blive håndteret. I den netop
indgåede aftale om fødevare- og landbrugspakken fremgår det, at det
grundlæggende paradigmeskift betyder, at der ikke med fuld sikkerhed på forhånd
kan gennemføres en juridisk vurdering, der entydigt afklarer om omlægningen af
reguleringen lever fuldt op til alle direktivforpligtelser. I aftalen indgår derfor en
beslutning om iværksættelse af miljøkompenserende indsatser i nødvendigt
omfang med henblik på at sikre overholdelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Der vil på den baggrund ikke være behov for yderligere vurderinger af hensyn til
EU-direktiver, når kommunerne træffer afgørelse i konkrete husdyrgodkendelser
2
 L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til den tidligere miljøministers svar på spm. 100 om landbrugsudspillet fra VKO (folketingsåret 2014-15, 1. samling), til miljø- og fødevareministeren
hvorfor de oprindelige skitserede konsekvenser ikke længere vurderes at være
relevante.
Endelig skal det vedrørende en mulig forhøjelse af harmonikravet for slagtesvin fra
1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha. nævnes, at dette isoleret set kan medføre en vis øget
fosfortilførsel til arealer og dermed en større risiko for fosfortab til vandmiljøet.
For at modvirke dette indgår det i fødevare- og landbrugspakken, at der i den
målrettede regulering af arealerne vil blive fastlagt de nødvendige regler
vedrørende fosfor.
Eva Kjer Hansen
/
Frederik Bruun Birnbaum
3