Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
18-12-2015
I forbindelse med behandlingen af (L 63) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for skoletil-
bud på 27 småøer) har udvalget i brev af 15. december 2015 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nikolaj Amstrup (ALT) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
”Hvordan vil ministeren følge udviklingen i skoletilbud på småøerne,
herunder udviklingen i antallet af skoler på øerne, typer af skoletilbud på
øerne og antallet af elever fra henholdsvis den pågældende ø og fastland,
der går på skolerne?”
Svar:
Jeg vil følge udviklingen på småøerne særskilt. Ministeriet har allerede et
godt samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer, som gen-
nem mange år har fulgt udviklingen på småøerne. Jeg vil sørge for, at
ministeriet i samarbejde med relevante parter, herunder Sammenslutnin-
gen af Danske Småøer, Friskoleforeningen og kommuner med småøer,
følger udviklingen på småøerne med henblik på en vurdering af, om lov-
forslaget har haft den ønskede virkning.
Jeg vil orientere udvalget samt Udvalget for Landdistrikter og Øer, hvis
vi opdager problemer.
Derudover fører Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilsyn med de
frie grundskoler på småøer, hvilket efter lovforslagets vedtagelse også vil
omfatte skoletilbud oprettet på småøer som afdelinger af frie grundsko-
ler på fastlandet eller større øer.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby