Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1571312_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 20. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 82 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 82:
Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål nr. 70 må betyde, at antallet af
frihedsberøvede asylansøgere vil blive mangedoblet, og kan ministeren oplyse, om
regeringen har planer om oprettelse af nye institutioner for frihedsberøvede asylansøgere
på linje med den nuværende institution Ellebæk, eller om ministeren forventer at
frihedsberøve de mange flere asylansøgere i de planlagte modtagelses- og
tilbageholdelsescentre i Søgårdlejren, Vordingborg og Valby?
Svar:
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at der
fremover så vidt muligt skal ske frihedsberøvelse af udlændinge med henblik på
udsendelse, hvis der er reel udsigt til udsendelse, udlændingen ikke medvirker, og mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre den pågældendes
tilstedeværelse.
Det er endvidere et krav for frihedsberøvelse, at udsendelsen skrider fremad og
gennemføres med omhu.
Som det fremgår af pkt. 2.8.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil det bero på
en konkret vurdering i den enkelte sag, om der er grundlag for frihedsberøvelse.
Antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition, som vil blive omfattet af den
foreslåede ændring, vil bl.a. afhænge af udviklingen i det samlede antal asylansøgere,
sammensætningen heraf, kapacitets- og prioriteringsmæssige forhold mv.
Det kan endvidere oplyses, at der ikke er aktuelle planer om oprettelse af særskilte nye
institutioner til frihedsberøvede asylansøgere på linje med den nuværende institution
Ellebæk.
Formålet med modtagecentrene er at gennemføre den indledende registrering og
sagsbehandling i ro og orden. Det vil også være muligt at frihedsberøve udlændinge på
20. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Side
1/2
L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om ministeren kan bekræfte, at svaret på spørgsmål nr. 70 må betyde, at antallet af frihedsberøvede asylansøgere vil blive mangedoblet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
modtagecentrene med henblik på denne sagsbehandling, hvis det viser sig nødvendigt.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2