Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1571289_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 19. november 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 39 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 39:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan forholdet mellem den udøvende og dømmende
magt i den foreslåede suspensionsperiode adskiller sig fra den almindelige retstilstand,
samt hvordan disse forskelle kan begrundes ud fra retsstatsprincipper?
Svar:
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
1.
Med den foreslåede bestemmelse i § 37 k lægges der op til, at udlændinge-, integrati-
ons og boligministeren i særlige tilfælde kan beslutte, at udlændingelovens § 37, stk. 1, 1.
pkt. (om automatisk domstolsprøvelse inden for tre døgn), og § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt. (om
fastsættelse af frist for fornyet domstolsprøvelse af frihedsprøvelse), skal suspenderes i en
nærmere bestemt periode.
Det foreslås endvidere, at udlændinge i suspensionsperioden alene
efter anmodning
frem-
stilles for retten, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fort-
satte opretholdelse. Findes frihedsberøvelsen lovlig, kan anmodning om fornyet fremstil-
ling for retten ikke fremsættes, før der er forløbet 4 uger fra kendelsens afsigelse. I øvrigt
finder de almindelige regler for domstolsprøvelse i §§ 37-37 e anvendelse med de fornød-
ne tilpasninger.
Når suspensionsperioden ophører ved udløb eller tilbagekaldelse, lægges der med lov-
forslaget op til, at politiet snarest muligt skal indbringe spørgsmålet om den fortsatte
frihedsberøvelse af udlændinge efter udlændingelovens § 36 for retten, der træffer afgø-
relse herom, medmindre den pågældende forinden løslades. Dette indebærer, at politiet –
når suspensionsperioden ophører – vil skulle indbringe spørgsmålet om den fortsatte
frihedsberøvelse af alle administrativt frihedsberøvede udlændinge for retten, medmindre
de løslades. Hvis frihedsberøvelsen findes lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for
fortsat frihedsberøvelse. Herefter finder de almindelige regler i §§ 37-37 e igen anvendel-
se. I tilfælde, hvor suspensionsperioden er blevet (løbende) forlænget, indtræder forplig-
telsen efter den foreslåede bestemmelse først ved udløbet at den sidste periode.
2.
Den foreslåede bestemmelse i § 37 k indebærer
for det første,
at politiet i suspensions-
perioden ikke automatisk skal indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og
opretholdelse for retten. Domstolsprøvelse vil efter udlændingeloven herefter alene ske,
Side
1/2
 L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om politiets arbejdspres kan være medvirkende årsag til at begrunde en anvendelse an den foreslåede suspensionsbestemmelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
hvis udlændingen anmoder politiet herom. En udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36,
vil således også under en eventuel suspensionsperiode have ret til at få prøvet spørgsmå-
let om frihedsberøvelsens lovlighed og opretholdelse ved retten.
De foreslåede bestemmelser indebærer
for det andet,
at domstolsprøvelse efter anmod-
ning ikke nødvendigvis vil finde sted inden for tre døgn, efter frihedsberøvelsen er iværk-
sat – og heller ikke nødvendigvis inden for tre døgn efter anmodningen om domstolsprø-
velse er fremsat. I suspensionsperioden vil domstolsprøvelse skulle ske, så hurtigt det er
muligt i den konkrete situation. Hvor hurtigt domstolsprøvelsen vil kunne ske, vil bl.a.
afhænge af, om et meget betydeligt antal udlændinge frihedsberøves og ønsker dom-
stolsprøvelse.
De foreslåede bestemmelser indebærer
for det tredje,
at retten i forbindelse med en dom-
stolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed – i modsætning til i dag – ikke skal fastsætte
en frist for fortsat frihedsberøvelse, hvis frihedsberøvelsen findes lovlig og opretholdes.
Endvidere vil en udlænding ikke kunne anmode om fornyet domstolsprøvelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 37 k, stk. 2, før der er forløbet 4 uger fra kendelsens afsigelse.
3.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren skal i forbindelse med en beslutning om
suspension fastsætte en bestemt periode, for hvilken suspensionen skal have virkning. Det
forudsættes, at perioden fastsættes så kort, som omstændighederne tillader, og at perio-
den i almindelighed ikke vil udgøre mere end 14 dage ad gangen.
Inden udløbet af en suspensionsperiode skal ministeren tage stilling til, om der er grundlag
for at træffe en ny beslutning om suspension efter den foreslåede bestemmelse. Det er
således muligt at forlænge tidsperioden, hvis grundlaget for at suspendere den automati-
ske domstolsprøvelse fortsat er til stede. Der er i princippet ikke nogen grænse for, hvor
mange gange ministeren kan forlænge en suspensionsperiode, forudsat at betingelserne
herfor er til stede. Hvis det i løbet af en suspensionsperiode viser sig, at behovet for su-
spension ikke længere er til stede, skal suspensionen kaldes tilbage.
4.
Som anført ovenfor under pkt. 3. ændrer den foreslåede suspensionsordning ikke ved,
at udlændinge, der frihedsberøves efter udlændingelovens § 36, fortsat har ret til at få
spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse prøvet ved ret-
ten. Udlændingen vil i forbindelse med frihedsberøvelsen også fortsat have krav på at
modtage skriftlig underretning om muligheden for domstolsprøvelse og muligheden for at
få en advokat beskikket af retten under domstolsprøvelsen på et sprog, som udlændingen
forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.
Det er på den baggrund Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at den
foreslåede suspensionsordning ikke ændrer ved forholdet mellem den dømmende og den
udøvende magt.
Der henvises endvidere til pkt. 2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 (den foreslåede bestemmelse i § 37 k).
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2