Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1571288_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 20. november 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 79 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 79:
I forlængelse af besvarelse på spørgsmål nr. 62 bedes ministeren oplyse, om politiets ar-
bejdspres kan være medvirkende årsag til at begrunde en anvendelse an den foreslåede
suspensionsbestemmelse?
Svar:
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.3.2.2, er formålet
med den foreslåede mulighed for at suspendere kravet om domstolsprøvelse inden for tre
døgn at sikre, at politiet ikke bliver nødsaget til at løslade udlændinge, alene fordi det i
praksis vil være umuligt at fremstille et meget betydeligt antal udlændinge for en dommer
inden for tre døgn.
Som det endvidere fremgår, vil suspensionsadgangen alene kunne anvendes i
særlige
tilfælde.
Der sigtes herved til en akut situation, hvor tilstrømningen af flygtninge og mi-
granter bliver så voldsom, at det kan blive umuligt for politiet i praksis at fremstille fri-
hedsberøvede udlændinge i retten inden for tre døgn efter frihedsberøvelsens iværksæt-
telse og for domstolene at kunne beramme og behandle et ekstraordinært stort antal
sager om lovlighed og fortsat opretholdelse af frihedsberøvelse inden for fristen.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 39 til lovforslaget, hvortil der henvises i
besvarelsen af spørgsmål nr. 62 til lovforslaget, vil politiets arbejdspres i forhold til andre
opgaver ikke i sig selv kunne begrunde anvendelsen af den foreslåede bestemmelse. Der
skal således foreligge en akut situation, hvor tilstrømningen af flygtninge og migranter
bliver så voldsom, at det kan blive umuligt for politiet i praksis at fremstille frihedsberøve-
de udlændinge i retten inden for tre døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse og for
domstolene at kunne beramme og behandle et ekstraordinært stort antal sager om lovlig-
hed og fortsat opretholdelse af frihedsberøvelse inden for fristen.
20. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1