L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren kan bekræfte, at situationen i forhold til udsendelse af afviste asylansøgere fra Iran aktuelt er meget fastlåst, og at frihedsberøvelse for at sikre udsendelse således ikke – bedømt ud fra den aktuelle udsigt til tvangsmæssig udsendelse - kan komme på tale over for afviste asylansøgere fra Iran, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 18. november 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 16 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 16:

Betingelserne for, hvornår frihedsberøvelse efter lovforslaget vil kunne anvendes til at

sikre muligheden for udsendelse af afviste asylansøgere, er beskrevet i lovforslagets be-

mærkningers punkt 2.8.2.1. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt afviste asylansøgere fra

henholdsvis Somalia (uden for Somaliland), Iran, Irak og Afghanistan og statsløse afviste

asylansøgere, der skal udsendes til henholdsvis Gaza, Vestbredden og Libanon, ud fra den

nuværende situation (november 2015) henset til udsigten til udsendelse fra Danmark, vil

kunne frihedsberøves for at sikre muligheden for udsendelse efter lovforslagets bestem-

melser? Såfremt der for nogle af de anførte lande eller nationaliteter er tale om, at kun

visse etniske grupper eller visse typer af asylansøgere (enlige mænd, enlige kvinder, bør-

nefamilier, uledsagede mindreårige etc.) vil kunne frihedsberøves efter de foreslåede

bestemmelser, bedes dette specificeret.

Svar:

Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., skal der fremover

så vidt muligt ske frihedsberøvelse af en afvist asylansøger. Dette indebærer, at der skal

ske frihedsberøvelse, hvis der bl.a. er reel udsigt til udsendelse.

Der vil

for det første

være reel udsigt til udsendelse, hvis der er tale om udsendelse til

lande, hvortil der løbende eller regelmæssigt gennemføres tvangsmæssige udsendelser.

Det er i den forbindelse uden betydning, om udsendelsen i almindelighed gennemføres i

forhold til få personer ad gangen, så længe der løbende eller regelmæssigt sker tvangs-

mæssige udsendelser.

Der vil

for det andet

være reel udsigt til udsendelse, hvis der er tale om udsendelse til

lande, hvortil der gennemføres tvangsmæssige udsendelser, men hvor udsendelserne ikke

foregår regelmæssigt og typisk kræver en større myndighedsindsats. Der kan her være tale

om udsendelse til lande, hvor der er en længere sagsbehandlingstid, og gennemførelse af

udsendelsen derfor går langsomt. Der kan endvidere være tale om lande, hvortil kun be-

stemte grupper af afviste asylansøgere kan udsendes.

Der vil

for det tredje

være reel udsigt til udsendelse, hvis der er tale om udsendelse til

lande, hvortil der er en forventning om, at der kan ske udsendelse, uanset at der ikke er

19. november 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2015 - 572

Side

1/2

L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren kan bekræfte, at situationen i forhold til udsendelse af afviste asylansøgere fra Iran aktuelt er meget fastlåst, og at frihedsberøvelse for at sikre udsendelse således ikke – bedømt ud fra den aktuelle udsigt til tvangsmæssig udsendelse - kan komme på tale over for afviste asylansøgere fra Iran, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

eller kun er begrænsede konkrete erfaringer med udsendelse til det pågældende land.

Ingen af de lande, der er nævnt i spørgsmålet, vil aktuelt være omfattet heraf.

For en række lande er udsendelsessituationen imidlertid meget fastlåst, og der gennemfø-

res ikke tvangsmæssige udsendelser, fordi hjemlandet ikke ønsker at samarbejde herom. I

disse tilfælde vil der ikke kunne ske frihedsberøvelse efter den foreslåede udvidede ad-

gang til frihedsberøvelse, før de generelle udsendelseshindringer ophører.

Det vil bero på en konkret vurdering af den aktuelle udsendelsessituation i forhold til det

enkelte land, om der er reel udsigt til udsendelse. Som eksempel på et land, hvortil der

aktuelt gennemføres tvangsmæssige udsendelser, men hvor udsendelserne ikke foregår

regelmæssigt og typisk kræver en større myndighedsindsats, kan nævnes Afghanistan,

hvortil der som udgangspunkt kun gennemføres tvangsmæssige udsendelser af enlige

mænd. Som eksempel på et land, hvor udsendelsessituationen er meget fastlåst, kan

nævnes Iran.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

2/2