Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 19. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 74 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 74:
Vil ministeren i detaljer redegøre for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-
sis for, hvor længe udlændinge kan sidde frihedsberøvet, før de kommer for en dommer,
uden at der foreligger en krænkelse af menneskerettighederne?
Svar:
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 5, stk. 4, at
enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at
indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden
af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
EMRK artikel 5, stk. 4 omfatter alle frihedsberøvede og ikke kun udlændinge.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols righoldige praksis på området,
at spørgsmålet om, hvorvidt domstolsprøvelsen er sket med den fornødne hurtighed ikke
kan besvares abstrakt, men må afgøres på baggrund af omstændighederne i den konkrete
sag, jf. bl.a. Domstolens dom af 20. januar 2005 i sagen Mayzit mod Rusland, præmis 49.
Det er således ikke muligt at udlede en præcis grænse for, hvor længe det må tage at fore-
tage domstolsprøvelsen.
Der kan fra domstolens praksis henvises til følgende domme. Der er ikke tale om en ud-
tømmende gennemgang.
Domstolen i sagen Sanchez-Reisse mod Schweiz af 21. oktober 1986 fandt, at perioder på
31 dage og 46 dage i en sag om prøvelse af en frihedsberøvelse i forbindelse med udleve-
ring til strafforfølgning udgjorde en krænkelse af kravet om en hurtig afgørelse.
I sagen E. mod Norge af 29. august 1990 fandt Domstolen, at en periode på omkring 2
måneder som udgangspunkt var vanskelig at forene med kravet om en ”hurtig” afgørelse,
og da perioden ikke konkret kunne retfærdiggøres, statuerede Domstolen krænkelse.
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Side
1/2