Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Jacob Mark (SF) har den 19. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 48:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. november 2015 fra Institut for Menne-
skerettigheder, jf. L 62 - bilag 4.
Svar:
1.
Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 19. november 2015 (L 62 – bilag 4)
vedrørende lovforslaget indeholder en række anbefalinger om bl.a. frihedsberøvelse af
asylansøgere ved indrejsen i Danmark, suspension af domstolsprøvelse, opholds- og mel-
depligt, lovforslagets behandling (manglende høringsproces) samt bistand fra private ak-
tører.
Der henvises generelt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
2.
For så vidt angår frihedsberøvelse af asylansøgere i forbindelse med indrejsen i Dan-
mark, anbefaler instituttet bl.a., at der i den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, 6. pkt.,
fastsættes en øvre grænse for frihedsberøvelsens varighed, og at det præciseres, at fri-
hedsberøvelse forudsætter en individuel vurdering af den enkelte udlændings forhold, jf.
EMRK artikel 5, stk. 1, litra f.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er enig med Institut for Menneskerettighe-
der i, at frihedsberøvelse forudsætter en individuel vurdering af den enkelte udlændings
forhold, jf. EMRK artikel 5, stk. 1, litra f.
Som det fremgår af lovforslaget, kan politiet efter bestemmelsen kun frihedsberøve asyl-
ansøgere, hvis det er nødvendigt – og kun så længe det er nødvendigt – for den indleden-
de registrering og sagsbehandling. Om varigheden af en frihedsberøvelse efter den fore-
slåede bestemmelse i § 36, stk. 1, 6. pkt., henvises der til besvarelsen af spørgsmål nr. 11
til lovforslaget.
Om udlændinges forhold under frihedsberøvelsen henvises der til besvarelsen af spørgs-
mål nr. 50 til lovforslaget.
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
Dokument nr.
Side
1/3