Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570675_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 19. november 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 56 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 56:
Af lovforslaget fremgår det flere steder, at ikrafttrædelsen og anvendelse af de foreslåede
bestemmelser forudsætter "særlige tilfælde", ”ganske særlige tilfælde”, ”kun når det er
nødvendigt,” og andre tilsvarende vage formuleringer. Ministeren bedes redegøre for de
forskellige forudsætninger for anvendelse af de foreslåede bestemmelser hver især, her-
under hvad der menes med og defineres som ”særlige” og ”ganske særlige tilfælde” og
tilsvarende formuleringer, samt på hvilken baggrund og ad hvem det vurderes, om forud-
sætningerne er iagttaget?
Svar:
I lovforslaget lægges der op til at indføre en række hjemler, som gør det muligt at håndte-
re flygtninge- og migrantsituationen.
Der lægges op til, at hjemlerne kan anvendes i følgende situationer:
Foreslået hjemmel
§ 37 f
Fravigelse af planloven
§ 37 g
Brug af offentlig ejendom til asylindkvarte-
ring mv.
§ 37 h
Pålæg til kommuner om operatøransvar for
asylcentre
§ 37 i
Bistand fra private aktører til at løse myn-
dighedsopgaver
§ 37 j
Standsning af bus-, tog- eller færgedrift
over danske landegrænser
§ 37 k
Suspension af domstolsprøvelse inden for 3
x 24 timer
Tærskel
”særlige tilfælde”
”særlige tilfælde”
”Hvis det er nødvendigt”
”særlige tilfælde”
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
”særlige tilfælde”
”ganske særlige tilfælde”
”særlige tilfælde”
Side
1/2
L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om hvilke, og hvor vide, beføjelser "særlige" og "helt særlige" tilfælde, som nævnt i lovforslaget, udløser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I bemærkningerne til lovforslaget beskrives det, at der ved »særlige tilfælde« sigtes til en
akut situation, hvor tilstrømningen af flygtninge og migranter er så voldsom, at det ikke
kan håndteres inden for de eksisterende rammer.
Det vil imidlertid variere i forhold til indholdet af de enkelte bestemmelser, hvornår en
sådan situation opstår.
F.eks. vil behovet for at kunne fravige planlovens bestemmelser kunne opstå inden for
kort tid – på grund af det massive pres på den eksisterende kapacitet til indkvartering af
asylansøgere, som allerede nu er indtrådt, og som kan føre til et behov for med kort varsel
at kunne etablere nye indkvarteringspladser, jf. den foreslåede § 37 f. Derimod vurderes
der ikke inden for kort tid at være behov for, at private bistår med myndighedsopgaver,
men hjemlen foreslås indført med henblik på at være forberedt på en akut situation, hvor
tilstrømningen bliver så voldsom, at det ikke er muligt for politiet eller udlændingemyn-
dighederne inden for kort tid at fremskaffe de nødvendige personalemæssige ressourcer
til en effektiv opgavevaretagelse på anden vis jf. den foreslåede § 37 i.
Tærsklen i relation til den foreslåede § 37 j (standsning af bus-, tog- eller færgedrift over
danske landegrænser) forslås fastsat til ”i ganske særlige tilfælde”. Som det fremgår af
lovforslagets pkt. 2.4.2. sigtes der herved til den akutte situation, hvor tilstrømningen af
udlændinge bliver så voldsom, at politiet eller udlændingemyndighederne ikke kan hånd-
tere situationen, og forbud efter bestemmelsen må anses nødvendigt for at afværge bety-
delig forstyrrelse af den offentlige orden og fare for den offentlige sikkerhed.
Det vil være de relevante myndigheder, herunder udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren, der får kompetence til at beslutte, hvornår betingelserne for at iværksætte de
enkelte tiltag er opfyldt. Dette vil ske under almindeligt parlamentarisk ansvar, og beslut-
ningerne vil kunne indbringes for domstolene.
Det fremgår af den foreslåede § 37 g, at udlændinge, integrations- og boligministeren i
særlige tilfælde kan bestemme, at politiet og Udlændingestyrelsen kan gøre brug af ejen-
domme, som er ejet af forvaltningsmyndigheder, hvis det er
nødvendigt
for varetagelse af
opgaver efter udlændingeloven. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.2.2. betyder kravet om nødvendighed, at mindre indgribende midler skal
skønnes utilstrækkelige til at løse den pågældende opgave.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.2.1., 2.1.2.2., 2.1.2.3., 2.2.2., 2.3.2.2. og 2.4.2.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2