Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 19. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 54 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 54:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2015 fra Amnesty Interna-
tional, jf. L 62 - bilag 6.
Svar:
1.
Amnesty Internationals høringssvar af 19. november 2015 (L 62 – bilag 6) vedrørende
lovforslaget indeholder en række bemærkninger om bl.a. suspension af domstolsprøvelse,
bistand fra private aktører og lovforslagets behandling (manglende høringsproces).
Der henvises generelt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
2.
For så vidt angår den foreslåede suspensionsordning i § 37 k, anfører Amnesty Interna-
tional bl.a., at det bør præciseres, hvornår betingelserne for at træffe beslutning om su-
spension er opfyldt. Det anføres endvidere, at frihedsberøvede udlændinge vil være uvi-
dende om deres ret til få spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opret-
holdelse indbragt for retten.
I forhold til betingelserne for at træffe afgørelse om suspension henvises der til besvarel-
sen af spørgsmål nr. 30.
Om politiets forpligtelse til at orientere frihedsberøvede udlændinge om muligheden for
domstolsprøvelse og muligheden for at få en advokat beskikket af retten under domstols-
prøvelsen, henvises der til besvarelsen af spørgsmål nr. 6 til lovforslaget.
3.
Med hensyn til Amnesty Internationals bemærkninger om høringsprocessen, henvises
der til besvarelsen af spørgsmålene 21 og 22 til lovforslaget.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Side
1/2