L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om at oplyse, hvem der påser og sikrer, at frihedsberøvelse bliver af passende karakter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Jacob Mark (SF) har den 19. november 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 48 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 48:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. november 2015 fra Institut for Menne-

skerettigheder, jf. L 62 - bilag 4.

Svar:

Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 19. november 2015 (L 62 – bilag 4)

vedrørende lovforslaget indeholder en række anbefalinger om bl.a. frihedsberøvelse af

asylansøgere ved indrejsen i Danmark, suspension af domstolsprøvelse, opholds- og mel-

depligt, lovforslagets behandling (manglende høringsproces) samt bistand fra private ak-

tører.

Der henvises generelt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere

beskrivelse af lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

For så vidt angår frihedsberøvelse af asylansøgere i forbindelse med indrejsen i Dan-

mark, anbefaler instituttet bl.a., at der i den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 1, 6. pkt.,

fastsættes en øvre grænse for frihedsberøvelsens varighed, og at det præciseres, at fri-

hedsberøvelse forudsætter en individuel vurdering af den enkelte udlændings forhold, jf.

EMRK artikel 5, stk. 1, litra f.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er enig med Institut for Menneskerettighe-

der i, at frihedsberøvelse forudsætter en individuel vurdering af den enkelte udlændings

forhold, jf. EMRK artikel 5, stk. 1, litra f.

Som det fremgår af lovforslaget, kan politiet efter bestemmelsen kun frihedsberøve asyl-

ansøgere, hvis det er nødvendigt – og kun så længe det er nødvendigt – for den indleden-

de registrering og sagsbehandling. Om varigheden af en frihedsberøvelse efter den fore-

slåede bestemmelse i § 36, stk. 1, 6. pkt., henvises der til besvarelsen af spørgsmål nr. 11

til lovforslaget.

Om udlændinges forhold under frihedsberøvelsen henvises der til besvarelsen af spørgs-

mål nr. 50 til lovforslaget.

19. november 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

36977191

Dokument nr.

Side

1/3

L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om at oplyse, hvem der påser og sikrer, at frihedsberøvelse bliver af passende karakter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Hvad angår den foreslåede suspensionsordning i § 37 k, anbefaler Institut for Menne-

skerettigheder, at der fastsættes en øvre grænse for fraværet af domstolsprøvelse efter

anmodning (f.eks. 7 eller 14 dage), og at det præciseres, at myndighederne og domstolene

i videst muligt omfang fortsætter med at gennemføre domstolsprøvelse, således at over-

skridelsen af den almindelige frist på tre døgn begrænses mest muligt for den enkelte

udlænding. Endvidere anbefaler instituttet, at det i § 37 k angives, at suspension af (auto-

matisk) domstolsprøvelse i almindelighed kun kan ske i 14 dage ad gangen, og at mulighe-

den for suspension begrænses til at omfatte frihedsberøvelser efter den foreslåede be-

stemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 6. pkt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er enig med Institut for Menneskerettighe-

der i, at EMRK artikel 5, stk. 4, indebærer en ret for frihedsberøvede udlændinge til at

indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed for domstolene, der hurtigst mu-

ligt træffer afgørelse herom.

Ministeriet er endvidere enig i, at artikel 5, stk. 4, sætter en grænse for, hvor længe der

må gå, fra en udlænding anmoder om at blive fremstillet for retten, og til dette sker. Som

det også fremgår af instituttets høringssvar, følger det af Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols praksis, at spørgsmålet om, hvorvidt domstolsprøvelsen er sket med den

fornødne hurtighed, ikke kan besvares abstrakt. Spørgsmålet må i stedet afgøres på bag-

grund af omstændighederne i den konkrete sag. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til

Domstolens dom af 20. januar 2005 i sagen

Mayzit mod Rusland,

præmis 49.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er desuden enig i, at myndighederne og

domstolene i videst muligt omfang skal fortsætte med at gennemføre domstolsprøvelse

inden for tre døgn, selv om der er truffet beslutning om suspension af den automatiske

domstolsprøvelse. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6 til lovforslaget.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders bemærkninger vedrørende fastsættel-

se af en øvre grænse for suspensionsperiodens varighed, henvises der til besvarelsen af

spørgsmål 33 til lovforslaget. Det bemærkes i tilknytning hertil, at politiet og domstolene

skal overholde kravene til hurtig domstolsprøvelse i EMRK artikel 5, stk. 4, og den løbende

praksis herom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med hensyn til længden af en suspensionsperiode efter den foreslåede bestemmelse i §

37 k kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 39 til lovforslaget.

Hvad angår instituttet anbefaling om, at den foreslåede § 37 k bør begrænses til alene at

omfatte frihedsberøvelser efter den foreslåede § 36, stk. 1, 6. pkt., henvises der til besva-

relsen af spørgsmål nr. 37.

Med hensyn til opholds- og meldepligt anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at

det præciseres, at indgreb i bevægelsesfriheden for afviste asylansøgere og andre udlæn-

dinge uden lovligt ophold alene kan ske efter en konkret og individuelt begrundet propor-

tionalitetsvurdering, og at det endvidere præciseres, at det ved den nævnte proportionali-

tetsvurdering må tillægges vægt, at afviste asylansøgere ikke har begået eller kan formo-

des at ville begå kriminelle forhold. Instituttet anbefaler derudover, at den nævnte pro-

portionalitetsvurdering skal foretages løbende og mindst hver 6. måned, og at myndighe-

derne konkret og individuelt skal tage stilling til, om det vil være i strid med EMRK artikel 3

at pålægge en udlænding på tålt ophold fortsat opholds- og meldepligt.

Side

2/3

L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om at oplyse, hvem der påser og sikrer, at frihedsberøvelse bliver af passende karakter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er enig med Institut for Menneskerettighe-

der i, at afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold alene kan meddeles

opholds- og meldepligt, hvis det er nødvendigt med henblik på at sikre udlændingens

tilstedeværelse eller medvirken til udsendelse, og mindre indgribende midler ikke er til-

strækkelige. Politiet skal i den forbindelse løbende vurdere, om betingelserne for pålæg

om opholds- og meldepligt fortsat er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, skal pålægget

ophæves. Politiet skal også vurdere, om pålæg om opholds- og meldepligt er foreneligt

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 3. Det bemærkes i den

forbindelse, at formålet med pålæg om opholds- og meldepligt er at tilskynde de pågæl-

dende, der ikke har lovligt ophold i Danmark, til at medvirke til en frivillig udrejse af lan-

det, og at pålæg således vil kunne opretholdes i en længere periode, hvis den pågældende

ikke medvirker til udrejsen.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders bemærkninger om høringsproces-

sen, henvises der til besvarelsen af spørgsmålene 21 og 22 til lovforslaget.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders bemærkninger om den foreslåede

bestemmelse § 37 i om bistand fra private aktører, henvises der til besvarelsen af spørgs-

mål 25 til lovforslaget.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3