Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570639_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 18. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 11 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
Kan ministeren bekræfte, at der ikke i lovforslaget er en øvre grænse på under 12 måne-
der, hvorefter en asylansøger kan frihedsberøves uden domstolsprøvelse?
Svar:
1.
Der er med den foreslåede ordning ikke lagt op til at frihedsberøve asylansøgere og
udlændinge med ulovligt ophold i Danmark i 12 måneder, uden at de kan få prøvet fri-
hedsberøvelsen ved domstolene.
Efter udlændingelovens § 37, stk. 1, skal en udlænding, der frihedsberøves efter udlæn-
dingelovens § 36, fremstilles for en dommer inden for tre døgn efter frihedsberøvelsens
iværksættelse, medmindre den pågældende udlænding løslades inden. Denne regel vil
også omfatte asylansøgere, der frihedsberøves ved indrejsen i medfør af den foreslåede §
36, stk. 1, 6. pkt.
Efter den foreslåede ordning i § 37 k kan den obligatoriske domstolsprøvelse inden for 3
døgn suspenderes i særlige tilfælde. Der sigtes herved til en akut situation, hvor tilstrøm-
ningen af flygtninge og migranter bliver så voldsom, at det kan blive umuligt for politiet i
praksis at fremstille frihedsberøvede udlændinge i retten inden for tre døgn efter friheds-
berøvelsens iværksættelse og for domstolene at beramme og behandle et ekstraordinært
stort antal sager om lovligheden og den fortsatte opretholdelse af frihedsberøvelse inden
for fristen.
I modsætning til den obligatoriske domstolsprøvelse vil en udlænding under suspensions-
perioden
efter anmodning
blive fremstillet for retten
snarest muligt.
En udlænding, her-
under asylansøgere, der frihedsberøves ved indrejsen i medfør af den foreslåede § 36, stk.
1, 6. pkt., kan således på
ethvert
tidspunkt under sin frihedsberøvelse fremsætte anmod-
ning om at blive fremstillet for retten, hvorefter politiet vil foranledige fremstillingen sna-
rest muligt. I tilfælde, hvor en udlænding har fået prøvet og opretholdt frihedsberøvelsen
af domstolen, vil udlændingen dog først igen kunne anmode om fornyet domstolsprøvelse
efter 4 uger fra den seneste kendelses afsigelse, jf. den foreslåede § 37 k, stk. 2, 2. pkt.
Hvor hurtigt domstolsprøvelsen vil kunne ske, efter anmodningen er fremsat, vil bl.a. af-
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Side
1/3
 L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-15 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
hænge af, om et meget betydeligt antal udlændinge frihedsberøves og ønsker domstols-
prøvelse.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 6 og 10 vedrørende lovforslaget. Der
henvises også til lovforslagets pkt. 2.3.2.1. og 2.3.2.2.
2.
Som det fremgår af lovforslaget, foreslår regeringen at give politiet mulighed for at
frihedsberøve asylansøgere i forbindelse med indrejsen med henblik på at fastlægge asyl-
ansøgernes identitet, foretage registrering og fastlægge grundlaget for ansøgningen, jf.
den foreslåede § 36, stk. 1, 6. pkt.
Der er ikke i lovforslaget fastsat en bestemt øvre tidsmæssig grænse for, hvor længe en
asylansøger kan frihedsberøves efter den foreslåede bestemmelse. Politiet (og retten, hvis
sagen er indbragt herfor) kan imidlertid alene frihedsberøve asylansøgere efter den fore-
slåede bestemmelse, hvis det er nødvendigt – og kun så længe, det er nødvendigt – med
henblik på at foretage de nævnte sagsskridt. Varigheden af frihedsberøvelsen må ikke gå
udover, hvad der med rimelighed kan anses for nødvendigt af hensyn til det forfulgte
formål, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, litra f.
Som følge heraf vil en frihedsberøvelse med henblik på foretagelse af de nævnte
indle-
dende sagsskridt
– selv med et ekstraordinært stort antal indrejsende asylansøgere – ale-
ne kunne opretholdes af politiet (eller retten, hvis sagen er indbragt herfor) i en væsentligt
kortere tidsperiode, end hvis frihedsberøvelsen sker med henblik på udsendelse, hvor
tidsgrænsen som udgangspunkt er fastsat til 6 mdr., jf. pkt. 3 nedenfor.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at spørgsmålet om,
hvorvidt domstolsprøvelsen er sket med den fornødne hurtighed, ikke kan besvares ab-
strakt, men må afgøres på baggrund af omstændighederne i den konkrete sag, jf. bl.a.
Domstolens dom af 20. januar 2005 i sagen Mayzit mod Rusland, præmis 49. Det fremgår
endvidere af samme præmis, at fordi der er tale om et indgreb i den personlige frihed, er
medlemsstaterne forpligtet til at organisere sig på en sådan måde, at domstolsprøvelse af
frihedsberøvelse kan ske med et minimum af forsinkelse.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 10 vedrørende lovforslaget. Der hen-
vises også til lovforslagets pkt. 2.3.2 og 3.1.
3.
For så vidt angår afviste asylansøgere og andre udlændinge med ulovligt ophold i Dan-
mark, der frihedsberøves efter udlændingelovens § 36 med henblik på
udsendelse
af
Danmark, følger det af udlændingelovens § 37, stk. 8, at frihedsberøvelser med henblik på
udsendelse ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder, men at retten kan
forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder.
Den foreslåede ordning om suspension i § 37 k ændrer ikke på reglerne for frihedsberø-
velse med henblik på udsendelse af udlændinge med ulovligt ophold i Danmark i udlæn-
dingelovens § 37, stk. 8.
Side
2/3
 L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-15 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets pkt. 2.8.2.1. og besvarelsen af spørgsmål
nr. 1 vedrørende lovforslaget.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
3/3