Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570690_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 19. november 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 36 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
Det fremgår af lovforslaget, at politiet kan frihedsberøve asylansøgere, ’hvis det er nød-
vendigt – og kun så længe det er nødvendigt – for den indledende registrering og sagsbe-
handling’. Ministeren bedes oplyse, om en asylansøger, der indvilliger i at lade sig registre-
re og i øvrigt er uden skyld i, at der herefter er ventetid på sagsbehandlingen, vil kunne
frihedsberøves efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 10 vedrørende lovforslaget, finder regerin-
gen det afgørende, at politiet og udlændingemyndighederne får de nødvendige hjemler til
at håndtere en situation, hvor Danmark oplever en væsentlig forøgelse af antallet af flygt-
ninge og migranter. Det handler om at være beredt. Regeringen vil sikre, at den indleden-
de registrering og sagsbehandling, herunder i forhold til asylansøgere, kan gennemføres i
god ro og orden.
Som det fremgår af lovforslaget, foreslår regeringen derfor at give politiet mulighed for at
frihedsberøve asylansøgere i forbindelse med indrejsen med henblik på at fastlægge an-
søgernes identitet, foretage registrering og fastlægge grundlaget for ansøgningen, jf. den
foreslåede § 36, stk. 1, 6. pkt.
Hvor længe det er nødvendigt at frihedsberøve en asylansøger, vil variere fra sag til sag og
afhænger bl.a. af, hvilke sagsskridt det er nødvendigt at foretage. Det vil herunder kunne
have betydning for nødvendigheden af frihedsberøvelsen og dennes længde, om den
pågældende medvirker til sagens oplysning. Det forhold, at en asylansøger medvirker til
sagens oplysning, vil således ikke i sig selv medføre, at vedkommende ikke kan tilbagehol-
des, men det må antages, at den periode, hvor det er nødvendigt at tilbageholde den
pågældende, er kortere – og formentlig også væsentlig kortere – end hvis den pågælden-
de ikke medvirker til sagens oplysning.
Det vil bero på en konkret vurdering, der foretages af politiet, om betingelserne for at
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Side
1/2
L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om en asylansøger, der indvilliger i at lade sig registrere og i øvrigt er uden skyld i, at der herefter er ventetid på sagsbehandlingen, vil kunne frihedsberøves efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
frihedsberøve en asylansøger er opfyldt. Politiets vurdering vil kunne prøves af domstole-
ne.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2