Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16, Skatteudvalget 2015-16
L 56 , L 56 A , L 56 B
Offentligt
1575700_0001.png
3. december 2015
J.nr. 15-3061068
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 56 - Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
(Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplys-
ninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfar-
tøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i
Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 18. november 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 56 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor mange gange statsministeren skal overnatte på Marienborg for, at det udløser skattebetaling efter henholdsvis de gældende regler og efter de i lovforslaget foreslåede regler, til skatteministeren
1575700_0002.png
Spørgsmål
Hvor mange gange skal statsministeren overnatte på Marienborg for, at det udløser skat-
tebetaling efter henholdsvis de gældende og efter de i lovforslaget forslåede regler, og
hvilken rolle spiller det under såvel de gældende som de foreslåede regler, om overnatnin-
gen sker i forbindelse med repræsentative aktiviteter eller har rent privat karakter?
Svar
Marienborg er stillet til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister. Statsmini-
steren er dog ikke skattepligtig af fri helårsbolig, hvis statsministeren frasiger sig privat
brug af Marienborg.
I det omfang statsministeren udelukkende benytter Marienborg i forbindelse med repræ-
sentative formål eller på anden måde i tilknytning til hvervet som statsminister, bliver
statsministeren ikke beskattet heraf.
Hvis statsministeren overnatter på Marienborg, vil der være en formodning for, at Mari-
enborg er stillet til rådighed for privat brug. Det vil efter de gældende regler umiddelbart
udløse beskatning af fri helårsbolig i hele den periode, hvor Marienborg er stillet til rådig-
hed for privat brug. Det er uden betydning, om overnatningerne sker i forbindelse med
repræsentative aktiviteter eller har rent privat karakter.
Efter de foreslåede regler fritages den til enhver tid siddende statsminister for beskatning
af privat brug af Marienborg under forudsætning af, at statsministeren ikke tager bopæl på
Marienborg. Det er således en betingelse for skattefritagelsen, at statsministeren opret-
holder sin bolig andetsteds og ikke bosætter sig på Marienborg i sin embedsperiode. Som
anført i bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 7 (forslag til ændring af ligningslovens §
16, stk. 8), er det således en betingelse for skattefritagelsen, at den til enhver tid siddende
statsminister ikke tager permanent ophold på Marienborg.
Afgørelsen af, hvorvidt der er taget permanent ophold på Marienborg, beror på en kon-
kret vurdering. Det er derfor ikke muligt at angive, hvor mange overnatninger der skal til,
for at der udløses beskatning. Uanset at den til enhver tid siddende statsminister opret-
holder bolig andetsteds, kan der dog efter omstændighederne indtræde skattepligt, hvis
statsministeren overnatter på Marienborg i et omfang, der indebærer, at statsministeren i
praksis anvender Marienborg som helårsbolig.
Det er uden betydning efter de foreslåede regler om skattefritagelse for privat brug af
Marienborg, om overnatningerne sker i forbindelse med repræsentative aktiviteter eller
har rent privat karakter.
Side 2 af 2