Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 50
Offentligt
1578062_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
9. december 2015
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 50 stillet af udvalget den 19. novem-
ber 2015 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om lovforslaget medfører, at muligheden for akt-
indsigt i EKF vil blive begrænset i forhold til aktindsigt efter gældende
regler – og i bekræftende fald på hvilke områder? Vil ministeren i forlæn-
gelse heraf oplyse, om der efter gældende regler er aktindsigt i de aktivi-
teter, der udøves i medfør af lovforslagets § 2.
Svar:
Som jeg forstår spørgsmålet, ønsker spørgeren at vide, om lovforslaget
indebærer en ændring af offentlighedens mulighed for aktindsigt i EKF
efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen.
Offentligheden vil fremadrettet have samme adgang til oplysninger ved-
rørende EKF’s virksomhed, som den har i dag. Der sker med lovforslaget
således ikke en ændring af reglerne for offentlighedens adgang til aktind-
sigt i EKF’s virksomhed efter offentlighedsloven.
I medfør af § 3, stk. 4, i den nugældende lov om Eksport Kredit Fonden,
finder lov om offentlighed i forvaltningen ikke anvendelse for den virk-
somhed, der udøves af Eksport Kredit Fonden. Med lovforslaget ændres
der ikke herved, og EKF’s kommercielle aktiviteter vil med lovforslaget
fortsat være undtaget for aktindsigt efter offentlighedsloven, ligesom det
er tilfældet i dag.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der efter de gældende regler ikke vil
være aktindsigt i de aktiviteter, der udøves i medfør af lovforslagets § 2.
Baggrunden er, at EKF i den forbindelse fungerer som en finansiel virk-
somhed, hvilket giver behov for en særlig grad af fortrolighed om EKF’s
forretningsmæssige overvejelser og i forholdet til EKF’s kunder og sam-
arbejdspartnere. Det svarer til, hvad der i øvrigt ellers gælder på det fi-
nansielle område.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen