L 39 Forslag til lov om ændring af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-10-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 12-11-2015
Betænkning afgivet 10-12-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-12-2015
3. behandlet, vedtaget 17-12-2015
Ministerområde:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé:
Med lovforslaget ophæves lovens revisionsbestemmelse, hvorefter der i folketingsåret 2015-16 skal fremsættes forslag om hel eller delvis revision af loven og dermed af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er, at der i foråret 2015 blev lavet en undersøgelse af institutionens arbejde og rolle, der mundede ud i en række anbefalinger, som vil blive implementeret som led i et strategisk arbejde i efteråret 2015. På denne baggrund vurderes det, at der ikke er behov for at foretage ændringer af loven, og dermed at revisionsbestemmelsen har mistet sin betydning.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, DF, V, EL, LA, RV, KF), imod stemte 10 (ALT, SF), hverken for eller imod stemte 1 (IA).