Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38
Offentligt
1568049_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 38 stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2015.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvad betydningen vil være for Dankortet
efter 2020, når fleksibiliteten i form af vægtet gennemsnit ikke længere
kan benyttes – både i forhold til behov for ændret gebyrstruktur og i for-
hold til eventuelle andre konsekvenser.
Svar:
Dankortet vil fra den 9. december 2020 være omfattet af forordningens
loft over interbankgebyrer på 0,20 pct. af transaktionens værdi. Det bety-
der, at der fra dette tidspunkt ikke længere vil være mulighed for at an-
vende et vægtet gennemsnit ved beregning af de tilladte interbankgeby-
rer.
Den nuværende gebyrstruktur for Dankortet er indrettet på den måde, at
bankerne får en fast betaling pr. transaktion, hvilket betyder, at gebyret i
forhold til små betalinger udgør en forholdsmæssig stor andel af transak-
tionens værdi og derfor kan overstige 0,2 pct.
Senest den 9. december 2020 vil det derfor være nødvendigt at ændre
strukturen for interbankgebyrerne ved Dankortet. Dette vurderes at give
Nets tilstrækkelig tid til at fastsætte en ny struktur i overensstemmelse
med forordningens regler, og på den måde samtidig sikre, at Dankortet
fortsat er et effektivt og billigt betalingskort. En mulighed kunne være at
indføre et interbankgebyr baseret på en procentsats på maksimalt 0,2 pct.
af transaktionens værdi.
Set i lyset af udviklingen inden for betalingsløsninger generelt, er det er
det vanskeligt at vurdere markedssituation i 2020, men overordnet vil
regeringen fortsat arbejde for at sikre de bedste rammer for effektive,
billige og velfungerende betalingskort som Dankortet.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen