Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 37
Offentligt
1568035_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 37 stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2015.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke forsikringsselskaber som er omfattet af Sol-
vens II-direktivet som gruppe 1-selskaber, og hvilke forsikringsselskaber
der hører under gruppe 2-selskaber?
Svar:
For at kunne skelne mellem forsikringsselskaber, der er omfattet af Sol-
vens II-direktivets anvendelsesområde, og selskaber, der ikke er omfattet
af direktivets anvendelsesområde, indføres der pr. 1. januar 2016 en opde-
ling af selskaber i henholdsvis gruppe 1-forsikringsselskaber og gruppe 2-
forsikringsselskaber. Gruppe 1-forsikringsselskaber er omfattet af direkti-
vets regler.
Gruppe 1-forsikringsselskaber er typisk store forsikringsselskaber, der
udøver forsikringsvirksomhed af en vis kompleksitet, herunder blandt
andet forsikringsselskaber med årlige bruttopræmier på over 5 mio. euro,
der har tilladelse til at tegne ansvarsforsikringer eller som udøver grænse-
overskridende virksomhed.
Den nærmere afgrænsning af et gruppe 1-forsikringsselskab fremgår af §
5, stk. 1, nr. 24 i lov om finansiel virksomhed. Forsikrings-Aktieselskabet
ALKA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse er eksempler på
gruppe 1-forsikringsselskaber.
Gruppe 2-forsikringsselskaber er typisk små forsikringsselskaber, der
udøver en mindre kompleks forsikringsvirksomhed. Ethvert forsikrings-
selskab, der ikke opfylder betingelserne for at være et gruppe 1-
forsikringsselskab, er et gruppe 2-forsikringsselskab. Fiskefartøjsforsik-
ringen Læsø og Hvide Sande gensidige Skibsforsikringsforening er ek-
sempler på gruppe 2-forsikringsselskaber.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 37 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke forsikringsselskaber som er omfattet af Solvens II-direktivet som gruppe 1-selskaber, og hvilke forsikringsselskaber der hører under gruppe 2-selskaber, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
Der er på aktuelt i alt 120 forsikringsselskaber i Danmark, hvoraf 102 er
gruppe 1-forsikringsselskaber og 18 er gruppe 2-forsikringsselskaber. Der
er ingen livsforsikringsselskaber blandt gruppe 2-forsikringsselskaberne.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen