Grønlandsudvalget 2015-16
L 35
Offentligt
1585410_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6196
Dato
04-01-2016
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 17. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (L 35) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 10:
"Vurderer regeringen, at det er rimeligt, at det ved uenighed om forældremyndighed
bliver strafbart for en forælder at tage barnet med fra Grønland til Danmark,
samtidigt med at man ikke afsætter tilstrækkeligt med børnesagkyndigt
personale til at sikre en rimelig, fair og hurtig behandling af myndighedssagen
i retterne i Grønland?"
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til lovforslaget, er det allerede i
dag strafbart for en forælder, der ikke har forældremyndigheden over et barn, at tage
barnet fra Grønland til Danmark eller omvendt, hvis dette sker uden samtykke fra for-
ældremyndighedsindehaveren. Ved ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for
Grønland ændres dette ikke.
Når der er fælles forældremyndighed, er det ikke strafbart for en forælder at tage bar-
net fra Danmark til Grønland. Med ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for
Grønland bliver det ligeledes ikke strafbart at tage barnet fra Grønland til Danmark,
når der er fælles forældremyndighed.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann