Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. november 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 5 til L 30, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 5
Ministeren bedes kommentere det talepapir, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget den
19. november 2015, jf. L 30 – bilag 7.
Svar
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller stiller spørgsmålstegn ved
følgende 6 forhold ved lovforslaget:
1) Lovforslaget har været fortroligt indtil fremsættelsen
2) Husstandsvindmøller købt før 1. juli 2015
3) Fastlæggelse af en PSO-reduktion, der bygger på produktionsomkostninger
4) Puljen fastsættes til minimum 5-8 MW i 2016, gerne uden loft
5) Støtteperioden på 20 år fastholdes i 2016
6) Dialog om støttemodellen for 2017-2020
Ad 1) Lovforslaget har været fortroligt indtil fremsættelsen
L 30 blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen og holdt fortroligt på
grund af risiko for hamstring. Hamstringsrisikoen er reel, fordi
ansøgningsproceduren for støtte til husstandsvindmøller blev ændret pr. 1. juli
2015. Hvor man tidligere skulle søge om støtte efter nettilslutning af møllen,
skal man i dag søge om tilsagn om støtte, før indgåelse af eksempelvis en
bindende aftale om køb af en mølle. Når man har fået et tilsagn om støtte, har
man to år til at etablere og nettilslutte møllen. Hvis ikke lovforslaget var holdt
fortroligt, ville det være nemmere at hamstre tilsagn om pristillæg efter den
eksisterende støtteordning, da tilsagnet gives på baggrund af en betinget
aftale, men man kan vente med at tilslutte møllen i op til to år efter tilsagnet.
Ad 2) Husstandsvindmøller købt før 1. juli 2015
Det følger af overgangsbestemmelsen § 7, stk. 5 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, at
hvis et projekt er påbegyndt før den 1. juli 2015 (eksempelvis ved indgåelse af
en ubetinget og bindende købsaftale om en husstandsvindmølle), og hvis det
Ministeren
7. december 2015
J nr. 2015 - 2113
1