L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 55: MFU spm. om kriterierne for tilladelse til beslaglæggelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2015-0037-0134

1767494

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 vedrørende forslag til lov

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-

paudvalget har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Skip-

per (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 55: MFU spm. om kriterierne for tilladelse til beslaglæggelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 55 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag

til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):

”Ministeren bedes redegøre for kriterierne for tilladelse til be-

slaglæggelse i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med

de danske regler.”

Svar:

Reglerne om beslaglæggelse i dansk lovgivning findes i retsplejelovens

kapitel 74 (§§ 801-807 f).

De almindelige betingelser for beslaglæggelse over for en mistænkt er

fastsat i retsplejelovens § 802. Der sondres mellem beslaglæggelse af gen-

stande, som en mistænkt har rådighed over, gods, som en mistænkt ejer, og

en mistænkts formue eller en del heraf.

Der kan foretages beslaglæggelse af genstande, som en mistænkt har rå-

dighed over, såfremt (1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt

(mistankekravet) for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale

(kriminalitetskravet), og (2) der er grund til at antage (indikationskravet),

at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller ved lovover-

trædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage. Der kan foretages

beslaglæggelse af gods, som en mistænkt ejer, såfremt (1) den pågældende

med rimelig grund er mistænkt (mistankekravet) for en lovovertrædelse,

der er undergivet offentlig påtale (kriminalitetskravet), og (2) beslaglæg-

gelse anses for nødvendig (indikationskravet) for at sikre det offentliges

krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75,

stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt.,

bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen. Endelig kan der ske

beslaglæggelse af en mistænkts hele formue eller en del af denne, herunder

formue, som den mistænkte senere måtte erhverve, såfremt (1) tiltale er

rejst for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og

6 måneder eller derover (kriminalitetskravet), og (2) tiltalte har unddraget

sig videre forfølgning i sagen.

Det følger af retsplejelovens § 806, stk. 2, at afgørelse om bl.a. beslaglæg-

gelse træffes af retten efter politiets begæring. Efter stk. 4 kan politiet, så-

fremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes,

som udgangspunkt træffe beslutning om beslaglæggelse. Fremsætter den,

mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest mu-

ligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse

afgør, om indgrebet kan godkendes. Inden retten træffer afgørelse i den

forbindelse, skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig, ad-

gang til at udtale sig, jf. stk. 6. Afgørelse om beslaglæggelse træffes af po-

litiet, såfremt den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt sam-

tykke til indgrebet, jf. stk. 8.

Vedrørende reglerne om beslaglæggelse i de øvrige 27 EU-

medlemsstater kan spørgsmålet kun besvares fyldestgørende ved at ind-

hente en udtalelse fra de relevante myndigheder i disse medlemslande.

Det er Justitsministeriets erfaring, at en anmodning til Udenrigsministeriet

om tilvejebringelse af oplysninger om retstilstanden i andre lande kan være

ressource- og tidskrævende. Da der kan gå nogen tid før de ønskede oplys-

ninger foreligger, har Justitsministeriet henset til fristen for besvarelsen af

spørgsmålet ikke fundet anledning til at anmode Udenrigsministeriet om at

tilvejebringe de i spørgsmålet ønskede oplysninger fra de øvrige EU-

medlemslande til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål.