L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: MFU spm. om kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2015-0037-0134

1767461

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 vedrørende forslag til lov

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som Euro-

paudvalget har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Skip-

per (EL).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 54: MFU spm. om kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 54 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag

til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):

”Ministeren bedes redegøre for kriterierne for tilladelse til af-

lytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de

danske regler. Spørgsmålet er tidligere stillet som REU alm.

del – spørgsmål 123 (folketingsåret 2014-15, 2. samling).”

Svar:

Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved brug

af aflytning, findes i retsplejelovens kapitel 71 (§§ 780-791 c).

De generelle betingelser for indgreb i meddelelseshemmeligheden er fast-

sat i retsplejelovens § 781. Efter bestemmelsen må indgreb i meddelelses-

hemmeligheden som udgangspunkt foretages, såfremt (1) der er bestemte

grunde til at antage (mistankekrav), at der på den pågældende måde gives

meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt, (2) ind-

grebet må antages at være af afgørende betydning (indikationskrav) for ef-

terforskningen, og (3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som ef-

ter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig over-

trædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straf-

felovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en

overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5 (kriminalitetskra-

vet).

Dog kan indgreb i meddelelseshemmeligheden foretages under efterforsk-

ningen af en række nærmere bestemte lovovertrædelser fastsat i bestem-

melsens stk. 2 og 3, uanset at efterforskningen ikke angår en lovovertræ-

delse, som efter loven ikke kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Telefonaflytning efter § 780, stk. 1, nr. 1, kan eksempelvis foretages, hvis

der er mistanke om et forhold af fredskrænkelse efter straffelovens § 263,

stk. 2, selvom overtrædelse af denne bestemmelse ikke kan straffes med

fængsel i 6 år.

For andre former for aflytninger, herunder rumaflytninger (hvor aflyt-

ningsudstyr f.eks. opsættes i en mistænkts bolig), gælder et skærpet krimi-

nalitetskrav, jf. retsplejelovens § 781, stk. 5. Efter denne bestemmelse kan

sådanne aflytninger kun foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse,

som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller vel-

færd eller betydelige samfundsværdier.

Politiets optagelse af samtaler med henblik på senere gennemgang er om-

fattet af begrebet anden aflytning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2.

Retsplejelovens § 782 indeholder en præcisering af proportionalitetsgrund-

sætningen, hvorefter indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke må foreta-

ges, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkel-

se og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer,

som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Det er endvidere

efter bestemmelsens stk. 2 udelukket at foretage bl.a. aflytning med hen-

syn til den mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i §

170 er udelukket fra at afgive forklaring.

Kompetencen til at træffe afgørelse om indgreb i meddelelseshemmelighe-

den er reguleret i retsplejelovens § 783, hvorefter indgreb som udgangs-

punkt kun kan ske efter rettens kendelse. En kendelse om telefonaflytning

retter sig som udgangspunkt alene mod et bestemt telefonnummer eller en

bestemt telefon (imei-nummer), men vedrører efterforskningen en over-

trædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183,

stk. 2, §§ 191 eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237 eller 245, § 246, jf. § 245, §

252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller 288, kan der opnå en kendelse

på mistænktes person. Efter denne bestemmelse kan indgrebet rettes mod

den mistænkte person, således at der kan ske aflytning, uanset hvilket tele-

kommunikationsmiddel den mistænkte anvender. Efter bestemmelsens stk.

4 kan politiet træffe afgørelse om at foretage indgreb, såfremt indgrebets

øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I sådanne tilfæl-

de skal politiet snarest muligt og inden 24 timer fra indgrebets iværksæt-

telse forelægge sagen for retten med henblik på rettens godkendelse af

indgrebet og rettens godkendelse af en eventuel anmodning om oprethol-

delse af indgrebet.

Retsplejelovens § 783, stk. 5, regulerer godkendelsen af andre landes af-

lytninger af personer her i landet, hvor der ikke er behov for teknisk bi-

stand fra danske myndigheder, og hvor underretning af dansk politi skal

ske efter artikel 20 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i

straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. Efter be-

stemmelsen i retsplejeloven skal et sådant indgreb forelægges for retten (i

Danmark) senest efter 48 timer fra modtagelsen af underretningen. Retten

afgør herefter, om indgrebet kan godkendes, og om en eventuel anmodning

om opretholdelse kan godkendes.

For så vidt angår reglerne for aflytning i de øvrige 27 EU-medlemsstater

har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 123 (Alm.

del) af 25. august 2015 fra Folketingets Retsudvalg anmodet Udenrigsmi-

nisteriet om via de danske ambassader at indhente en udtalelse fra de rele-

vante myndigheder i de øvrige 27 EU-medlemsstater.

Justitsministeriet har modtaget svar vedrørende reglerne for aflytning i 24

medlemsstater i EU. Justitsministeriet har ikke modtaget oplysninger fra

de relevante myndigheder i Bulgarien, Slovenien og Storbritannien.

Ministeriet har fra en række landes relevante myndigheder alene modtaget

uddrag af de relevante bestemmelser for aflytning i den nationale lovgiv-

ning. Fra visse lande har ministeriet modtaget den relevante lovgivning

som supplerende bilag til besvarelsen. Modtagne uddrag fra den nationale

lovgivning er indsat i skemaform i

bilag 1

til besvarelsen.

For så vidt angår Finland og Rumænien vedlægges lovgivning fra disse

lande grundet deres omfang som selvstændige bilag (henholdsvis

bilag 2

3).

Ministeriet har i øvrigt modtaget nedenstående oplysninger til brug for be-

svarelsen.

For så vidt angår Belgien har den danske ambassade i Bruxelles oplyst

følgende:

”Kapitel 6, § 6, art. 90ter til 90decies af den belgiske straffe-

retsplejelov, omhandler aflytninger, erhvervelse af kendskab til

og optagelse af privat kommunikation og telekommunikation

(§ 6. Des ecoutes, de la prise de connaissance et de l'enregis-

trement de communications et de telecommunications privees).

Telefonaflytning kan kun gennemføres efter en detaljeret og

motiveret dommerkendelse er udstedt. Dette foregår efter me-

get stramme lovmæssige forskrifter. Overvågningen må kun

udføres, hvis man anser, at der ikke findes andre måder, at nå

frem til sandheden, og der bør være præcise indicier for, at den

aflyttede har udført en lovovertrædelse. Der er også mulighed

for at aflytte personer, der mistænkes for at være i regelmæssig

kontakt med den mistænkte (artikel 90ter § 1). Lovens artikel

90ter, §§ 2-4, opsummerer de præcise lovovertrædelser, der

kan give basis for telefonaflytning eller anden form for over-

vågning.

Dommerkendelsen bør indeholde følgende oplysninger (Art.

90quater §1):

1. Indicier og konkrete fakta som retfærdiggør aflytnin-

gen,

2. Årsagerne til at foranstaltningen er uundværlig for at

finde frem til sandheden.

3. Personen, kommunikationsmidlet eller telekommunika-

tionsmidlet som skal aflyttes.

4. Tidsperioden under hvilken aflytningen må udføres, og

som ikke kan overskride en måned efterfølgende dom-

merens beslutning.

5. Navn og titel på polititjenestemanden som skal udføre

opgaven.

Artikel 90octies præciserer, at personer, der er underlagt tavs-

hedspligt, ikke må aflyttes med mindre de selv er direkte mis-

tænkt i sagen.”

For så vidt angår Cypern har den danske ambassade i Athen oplyst følgen-

de:

”Currently there is no legislation which authorizes the police to

carry out tapping of telecommunications. A draft law is under

examination with competent authorities for that purpose.”

For så vidt angår Frankrig har den danske ambassade i Paris oplyst følgen-

de:

”I fransk retspraksis sondrer man mellem en aflytning med

retskendelse (écoutes judiciaires) og en såkaldt administrativ

aflytning (écoutes administratives). Begge tiltag er underlagt

præcise kriterier og må kun anvendes i en begrænset periode.

Aflytning med retskendelse

Som stipuleret i den franske retsplejelov artikel 100 til artikel

100-7 kan en undersøgelsesdommer i en efterforskning i en

kriminel sag bestemme at lade foretage en aflytning, hvor sa-

gens beskaffenhed kræver det. Den pågældende lovovertrædel-

se skal have en strafferamme på to års fængsel eller mere.

Dommerkendelsen er skriftlig og gyldig i fire måneder med

mulighed for forlængelse uden begrænsning. Aflytning kan og-

så tillades i tilfælde af mistænkelig død eller i sager om for-

svundne personer. Her er dommerkendelsen gyldig i to måne-

der som anført i artikel 80-4 i retsplejeloven.

Aflytningen foretages af teleselskaber under undersøgelses-

dommerens kontrol eller under en udpeget politimands kontrol.

Der udarbejdes et detaljeret referat for hver aflytning med

navn, kommunikationsart, dato og tidspunkt for start og afslut-

ning på aflytningen. Optagelserne opbevares forseglet, derefter

transskriberes indholdet af en undersøgelsesdommer eller en

politimand. Korrespondance på fremmedsprog oversættes til

fransk med tolkebistand. Kun elementer, der er relevante for

efterforskningen, medtages i sagsakterne. Når en sag anses for

afsluttet, destrueres optagelserne. Handlingen noteres.

En advokat, et parlamentsmedlem eller en dommer kan kun af-

lyttes, hvis formanden for det relevante fagforbund eller en

overordnet er blevet informeret herom af undersøgelsesdom-

meren.

Ifølge artikel 74-1 i retsplejeloven har den offentlige anklage-

myndighed ligeledes mulighed for at bestemme aflytning i til-

fælde af grov kriminalitet og organiseret kriminalitet. Det kræ-

ver imidlertid en forudgående accept fra en dommer med an-

svar for varetægtsfængsling og løsladelse. Tilladelsen vil være

gyldig en måned med mulighed for forlængelse én enkelt gang.

Dommeren med ansvar for varetægtsfængsling og løsladelse

skal løbende holdes skriftligt orienteret om aflytningens forløb.

Administrativ aflytning

Denne form for aflytning er strengt kontrolleret, som det frem-

går af den nyligt vedtagne lov om efterretningsvæsnet af den

24. juli 2015.

Beslutningsmyndigheden for aflytning i enkelte sager er lagt

over til premierministerens kontor i samråd med de forskellige

ministerielle hemmelige tjenester. Det nye uafhængige dom-

stolslignende organ, CNCTR, skal afgive rådgivende udtalelser

i de enkelte sager, som skal danne grund for afgørelsen om af-

lytning. Følger premierministeren ikke organets råd, vil sagen

kunne forelægges den øverste franske forvaltningsdomstol, Le

Conseil d’Etat.

Aflytning kan finde sted i syv tilfælde, som stipuleret i artikel

L. 811-3 i loven om efterretningsvæsnet. En aflytning må ikke

overstige fire måneder. Der er mulighed for forlængelse.”

For så vidt angår Grækenland har den danske ambassade i Athen oplyst

følgende:

”Indgreb i meddelelseshemmeligheden (i form af aflytning af

personer) som led i efterforskningen af en lovovertrædelse kan

ske efter forudgående retskendelse.

For at opnå en retskendelse skal flg. kriterier være opfyldt:

1) Der skal være tale om efterforskning af en alvorlig for-

brydelse (for en nærmere opregning af de straffelovsbe-

stemmelser, der skal være tale om henvises til vedlagte

dokument)

2) Det skal være godtgjort, at videre efterforskning vil være

umulig eller vanskelig uden iværksættelse af aflytning

Der kan i særligt hastende tilfælde helt undtagelsesvist iværk-

sættes aflytning uden forudgående retskendelse, dog med krav

om efterfølgende retskendelse.”

For så vidt angår Irland har den danske ambassade i Dublin oplyst følgen-

de:

”Kriterier for tilladelse af aflytning er reguleret i sektion 4 og 5

af Interception of Postal Packets and Telecommunications

Messages (Regulation) Act, 1993.

Tilladelse til aflytning bemyndiges af justitsministeren, even-

tuelt efter konsultation med den relevante dommer med hen-

blik på at bistå en strafferetslig efterforskning (sektion 4) eller

hvis det gælder statens sikkerhed (sektion 5). Nedenfor gen-

nemgås alene kriterierne for aflytning i forbindelse med en

strafferetslig efterforskning.

Det er et væsentligt kriterie for at opnå tilladelse, at politiet

(Garda Síochána) eller anden relevant myndighed med kompe-

tence til bekæmpelse af den relevante type kriminalitet, som

skal være af alvorlig karakter (serious offence), ikke kan gen-

nemføre efterforskningen uden aflytningen (enten fordi det er

prøvet eller at det formodes at mislykkes) eller at efterforsk-

ning uden aflytning ikke kan gennemføres i et tilstrækkeligt

tempo.

I forbindelse med særligt grove typer af kriminalitet kan der

udstedes tilladelse til aflytning med henblik på at forhindre

kriminaliteten, eller muliggøre en senere opklaring, når den

kriminelle handling har fundet sted.

Der benyttes i alle tilfælde et proportionalitetsprincip mellem

bevarelsen af privatlivets fred og væsentligheden af aflytnin-

gen i forhold til efterforskningen.”

For så vidt angår Kroatien har den danske ambassade i Zagreb oplyst føl-

gende:

”Aflytning/overvågning anses i kroatisk lov for at være et sær-

ligt efterforskningsskridt, der midlertidigt begrænser borgernes

forfatningsmæssige rettigheder. Blandt kriterierne for at benyt-

te disse efterforskningsskridt i en række bestemte straffesager

er, at efterforskningen ikke vil kunne ske på anden måde, eller

der ellers vil være ikke-proportionelle begrænsninger i efter-

forskningen, såfremt disse efterforskningsskridt ikke tages.

De særlige efterforskningsskridt kan benyttes

ved overvågning og optagelse af telefonsamtaler og an-

den fjernkommunikation

til sikring af computerdata

til at få adgang til lokaliteter med henblik på overvåg-

ning og teknisk optagelse

ved hemmelig overvågning af personer og ting

ved brug af agenter og informanter

ved simulering af køb/salg af ting og tjenesteydelser

samt ved simulering af ydelse/modtagelse af bestikkel-

ved overvågning af transport og levering af ting stam-

mende fra kriminel aktivitet”

For så vidt angår Letland har den danske ambassade i Riga oplyst følgen-

de:

“Ambassaden har modtaget svar efter henvendelse til det her-

værende justitsministerium. Justitsministeriet har imidlertid

kun svaret delvist på spørgsmålet, da de ikke har redegjort for

hvornår dømte personer kan overvåges elektronisk, men ikke

hvornår mistænkte kan overvåges elektronisk.

Electronic surveillance:

According to the Sentence Execution Code of Latvia a con-

victed person may request an electronic monitoring if he/she

complies with the certain criteria stipulated in the Section

(4) of the Law and in the Criminal Law:

1) the convicted person agrees to electronic monitoring;

2) implementation of electronic monitoring is possible at

the place of residence of the convicted person;

3) application of electronic monitoring will promote in-

clusion of the convicted person in the society.

If application of electronic monitoring is possible in accord-

ance with above stated criteria, conditional release prior to

completion of punishment with determination of electronic

monitoring may be proposed, if the convicted person has actu-

ally served:

1) not less than one third of the punishment imposed for a

less serious crime;

2) not less than half of the punishment imposed, if it has

been imposed for a serious crime, as well as if the con-

victed person is a person who previously has been con-

victed with deprivation of liberty for an intentional

crime and the criminal record for this crime has not

been set aside or extinguished;

3) not less than two-thirds of the punishment imposed, if it

has been adjudged for an especially serious crime, as

well as if the convicted person is a person who previ-

ously had been conditionally released prior to comple-

tion of punishment and has newly committed an inten-

tional crime during the period of the unserved punish-

ment; or

4) not less than twenty-four years of a punishment of dep-

rivation of liberty, if the convicted person is a person

for whom life imprisonment has been imposed.”

For så vidt angår Luxembourg har den danske ambassade i Bruxelles op-

lyst følgende:

“Dommere kan ifølge artikel 88-1 (1982) i strafferetsplejelo-

ven kun i særlige tilfælde og efter en motiveret, detaljeret an-

søgning give tilladelse til overvågning/ aflytning af alle former

for kommunikation. Følgende betingelser skal være opfyldt,

før en dommerkendelse til telefonaflytning kan udstedes:

a) Strafudmålingen for lovovertrædelsen skal være mini-

mum 2 år;

b) Kun personer under mistanke for en lovovertrædelse,

personer mistænkt for meddelagtighed eller personer

med særlig betydning for en sag kan overvåges/aflyttes;

c) Overvågning/ aflytning af forskellige kommunikations-

former kan kun finde sted i tilfælde, hvor almindelige

undersøgelsesmetoder viser sig utilstrækkelige.

Ifølge Justitsministeriet kan personer underlagt tavshedspligt

ikke aflyttes, medmindre de selv er mistænkt i en sag.

I særlige tilfælde, hvor det angår landets sikkerhed, kan et ud-

valg bestående af premierministeren, præsidenten for landets

højesteret, præsidenten for forvaltningsdomstolen og forman-

den for byretten i Luxembourg by give efterretningstjene-

sten tilladelse til overvågning/ aflytning af en person i op til 3

måneder, hvis særlige omstændigheder umuliggør indsamling

af bevismateriale via ordinære metoder jf. artikel 88-3. Artikel

88-3 præciserer, at premierministeren i en nødsituation og

uden forudgående konsultation med ’udvalget’ kan igangsætte

en aflytning/overvågning. Udvalget skal dog efterfølgende

indkaldes med henblik på godkendelse af aflytningen i op til 3

måneder.”

For så vidt angår Nederlandene har den danske ambassade i Haag oplyst

følgende:

”Det er et grundlæggende princip, at anklageren altid skal an-

mode om en retskendelse for at få tilladelse til at gennemføre

en telefonaflytning (artikel 126l litra 4, 6 og 7). Dommeren

(examining magistrate), som tager stilling til en sådan anmod-

ning, er en særlig proceduredommer, der kun deltager i en sags

undersøgende skridt, eksempelvis spørgsmål om aflytning,

ransagningskendelser og varetægtsfængsling m.v. Når (hvis)

den samlede sag er klar og skal bringes for retten, vil det være

en anden dommer, som tager stilling i selve retssagen.

Generelt opereres der med to typer af ”mistanke” i nederlandsk

retspleje. Den klassiske, som giver adgang til at efterforske og

undersøge forbrydelser, når de er begået, og en nyere definiti-

on (ca. 15 år gammel), som relaterer sig til bandekriminalitet i

vid forstand. Hvis en person indgår i en mere eller mindre or-

ganiseret gruppe af mennesker (to personer eller mere), som

begår kriminalitet, kan der iværksættes efterforsknings- og un-

dersøgelsesskridt mhp. forhold, som ikke er begået endnu.

Principperne for telefonaflytning følger samme grundlæggende

tilgang som principperne for varetægtsfængsling. I loven om

strafferetsplejen henviser den relevante bestemmelse (artikel

126m) til kriterierne for varetægtsfængsling (artikel 67, stk. 1).

Der skal med andre ord være tale om en ”alvorlig forbrydelse”.

Dertil kommer, at der – efter teksten – skal være tale om et

kvalificeret forhold: ”a serious breach of law and order”. Efter

det oplyste er sidstnævnte kriterium ved at træde i baggrund i

den anvendte praksis og kriteriet ventes ikke at indgå i den næ-

ste revision af retsplejen, som der pt. arbejdes på.

For at iværksætte telefonaflytning skal der efter artikel 67, stk.

1, være tale om efterforskning af en af følgende overtrædelser:

1) At der er tale om en forbrydelse, hvor straframmen er

over 4 år,

eller

2) Overtrædelse af en række specifikke paragraffer i straf-

feloven, som ikke har en strafferamme på over fire år.

Der er ikke nogen systematisk inddeling. Artiklen op-

remser bestemmelserne en for en. Eksempelvis er over-

trædelse af visse bestemmelser om vold og narkotika

nævnt.

3) Endelig henvises til en række grove overtrædelser af

bestemmelser i særlovgivningen om: dyresundhed og

dyrevelfærd, trafik, militærnægtelse, spillemyndighed,

narkotika, våben, revision og tilhold.”

For så vidt angår Polen har den danske ambassade i Warszawa oplyst føl-

gende:

“Criteria for wiretapping are regulated by the Code of Criminal

Procedure of Poland (CCP), issued 6th June 1997, Chapter

26. Regarding the establishment of wiretaps, in Poland there is

a distinction between the wiretapping carried out as part of a

legal process and operational wiretapping. Concerning "legal

process wiretapping" CCP applies, whereas "operational wire-

tapping" is regulated by the respective laws and regulations of

the control services.

“Legal process wiretapping” is regulated in Chapter 26 of the

Code of Criminal Procedure (CCP). Art. 237 identifies cases

where wiretapping could be ordered by the court, i.e.: to detect

and obtain evidence for the legal proceedings, which are cur-

rently taking place, and to prevent new crimes from being

committed.

In accordance with CCP art. 237, §1

Wiretapping is ordered by the court at the request of the prose-

cutor. The list of crimes that can be subjected to control of the

content of telephone conversations is regulated in the Art. 237,

§3.

In accordance with CCP art. 237, §2

In urgent cases, the surveillance and recording of conversa-

tions may be ordered by a prosecutor who is, however, obligat-

ed to obtain an approval for the order from the court within 5

days.

“Operational wiretapping” may be applied within a framework

of operational control by services such as the Police, the Cen-

tral Investigation Office of the Police, Polish Border Guard,

the Internal Security Agency (ABW) and the Central Anti-

Corruption Bureau (CBA). Conditions for operational wiretap-

ping are stated in the competence laws of the aforementioned

services and their internal regulations.

Laws on Polish Border Guard, ABW and CBA state that if

other means of investigation did not bring results, on the re-

quest of the head of Polish Border Guard, ABW or CBA and

with a written consent of the Prosecutor General, a court may

decide to commence operational control. Operational control

includes a control of correspondence, packages and operational

wiretapping.

In the Police Act of 6

April 1990, Art. 19 it is stated that if

other means of investigation did not bring results, on the re-

quest of the head of Police or the head of the Central Investiga-

tion Office of the Police and with a written consent of the

Prosecutor General, regional court may decide to commence

operational control. Operational control includes a control of

correspondence, packages and operational wiretapping. Also

the head of regional Police (Voivodship Police) may apply to a

regional court for a permit for the operational control, includ-

ing wiretapping. The written consent of a regional prosecutor

is needed in this case.

Art. 19 of the Police Act specifies that operational control can

be carried out in secret, and implies the use of technical means

allowing the police to obtain information and evidence in a se-

cret way and to record it. By information the law implies the

content of telephone conversations and other information

transmitted through telecommunication networks.

Art. 19 of the Police Act and laws on Polish Border Guard, the

Internal Security Agency (ABW) and the Central Anti-

Corruption Bureau (CBA) state that operational control, in-

cluding wiretapping may take place for a period of time not

longer than 3 months. A court may prolong the operational

control, including wiretapping by a period of time not longer

than another 3 months. It is the court that issues such a deci-

sion on a request from the head of Police, the head of the Cen-

tral Investigation Office of the Police or the head of regional

Police (Voivodship Police). A written consent of the respective

prosecutor is needed (Prosecutor General or a regional prose-

cutor). It is possible to extend the operational control even fur-

ther in justified cases, when new circumstances important to

prevent or detect crime or establish perpetrators and obtain ev-

idence of crime appear. The regional court issues such a deci-

sion, upon a written request of the head of Police, the head of

ABW, the head of CBA or the head of Polish Border Guard,

following a written consent of the Prosecutor General (Police

Act, Art. 19, §9 and laws on Polish Border Guard, ABW and

CBA).”

Den danske ambassade i Warzawa har i øvrigt fremsendt ambassadens

oversættelse af en artikel om debatten i Polen vedrørende overvågning i

anledning af lovforslaget givende efterretningstjenesten mulighed for frie-

re adgang til telekommunikationsdata. Debatten og uenighederne mellem

det polske Indenrigsministerium, Udenrigsministerium og Ministerium for

Administration og Digitalisering blev beskrevet i den vedhæftede artikel

fra den polske avis Rzeczpospolita af d. 2. september. Der henvises til

bi-

lag 4.

For så vidt angår Portugal har den danske ambassade i Lissabon oplyst

følgende:

”Principperne for aflytningskendelser er fastsat i portugisisk

straffelov (Código

de Processo Penal)

DL n.º 78/87 af 17. fe-

bruar 1987, artikel 187.

Aflytning og registrering af telefonsamtaler eller meddelelser

må kun anvendes i forbindelse med en undersøgelse, hvis der

er grund til at tro, at foranstaltningen er afgørende for at fastslå

sandheden, eller at beviser ellers ville være umulige eller me-

get vanskelige at tilvejebringe.

Aflytning kan kun foretages overfor den mistænkte eller tiltal-

te, eller overfor mellemmænd, for hvilke der er rimelig grund

til at antage, at disse modtager eller videresender meddelelser

til eller fra mistænkte eller tiltalte, samt ved den krænkedes

samtykke, faktisk eller formodet.

Kendelser gives for tre måneder, som kan fornyes ved fortsat

opfyldelse af ovenstående kriterier.

Der skal indhentes begrundet kendelse fra undersøgelsesdom-

meren og efter anmodning fra anklagemyndigheden i tilfælde-

ne:

lovovertrædelser med over tre års maksimal fængsels-

straf,

lovovertrædelser relateret til handel med narkotika,

røveri med ulovligt våben samt våbenhandel,

smugling,

injurier, trusler, tvang, krænkelser mod privatlivets fred

og forstyrrelse af ro og orden, når dette sker telefonisk,

trusler om handlinger af kriminel karakter, trusler om

misbrug samt foregivelse af faresignaler,

flugtforsøg, når sagsøgte er dømt for nogen af ovenstå-

ende lovovertrædelser.

Aflytningskendelser kan alternativt rekvireres fra dommeren i

den lokalitet, hvor samtalen eller meddelelsen kan tænkes at

finde sted, eller af den myndighed, der er ansvarlig for sagens

strafferetlige efterforskning, i følgende tilfælde, og såfremt

kendelsen efterfølgende henledes til undersøgelsesdommerens

opmærksomhed indenfor 72 timer:

terrorisme, voldelig eller meget organiseret kriminali-

tet,

kidnapning, bortførelse og gidseltagning,

krænkelser rettet mod en persons kulturelle identitet og

personlige integritet, som fastsat i straffeloven vedr.

krænkelser af internationale menneskerettigheder,

trusler mod national sikkerhed,

møntforfalskning og forfalskning af værdipapirer,

handlinger omfattet af konventionen for luft- og sø-

fartssikkerhed.”

For så vidt angår Sverige har den danske ambassade i Stockholm oplyst

følgende:

”Ifølge svensk lovgivning skal en domstol give tilladelse til af-

lytning som f.eks. telefonaflytning og rumaflytning. En tilla-

delse til telefonaflytning kan gives ved udredninger af forbry-

delser, som kan give fængsel i minimum to år og for visse an-

dre forbrydelser af særlig karakter. For at få tilladelse til rum-

aflytning kræves det, at der er tale om meget alvorlige forbry-

delser, hvor der er en minimumsstraf på fængsel i fire år.”

Det fremgår i øvrigt, at den svenske lovgivning for aflytning (27 kapitel,

18-25 § i Rättegångsbalk (1942:740) kan tilgås via følgende link:

https://lagen.nu/1942:740.

For så vidt angår Tjekkiet har den danske ambassade i Prag oplyst følgen-

de:

”Kriterierne for udstedelse af tilladelse til aflytning i Tjekkiet

findes i den tjekkiske straffelovs paragraf 88. En tilladelse til

aflytning kan gives, hvis der er begrundet mistanke om, at in-

formationer, der er væsentlige for en efterforskning, vil blive

kommunikeret igennem mediet. En sådan tilladelse gives af en

dommer på anmodning fra den offentlige anklager. Kommuni-

kation mellem en anklaget og hans forsvarer må dog ikke aflyt-

tes. En tilladelse til aflytning gælder maksimalt 6 måneder,

men kan hvis nødvendigt forlænges af en dommer efter an-

modning.”

For så vidt angår Ungarn har den danske ambassade i Budapest oplyst føl-

gende:

“I følge det ungarske Indenrigsministerium kan såvel politiet,

sikkerhedsmyndighederne og skattemyndighederne foretage

aflytning i henhold til gældende ret. Hvad angår det retlige

grundlag for tilladelse til at foretage aflytning henvises til ved-

hæftede uddrag af kriminallovgivningen (bilag A) og lovgiv-

ning vedrørende politiets beføjelser (bilag B). Som generel re-

gel kan aflytning, herunder optagelse af privat kommunikation

og telekommunikation, i udgangspunkt kun foretages i forbin-

delse med en efterforskning (”in the case of serious criminal

acts") og ved forudgående indhentelse af dommerkendelse. En

begæring om anvendelse af aflytning skal indgives til lokal

domstol og indeholde følgende:

II.

III.

IV.

Lokaliteten for anvendelse af aflytningsudstyret

Beskrivelse af de konkrete udstyr

Start og sluttidspunkt for aflytningen

Navn og andre informationer til identifikation af den

aflyttede person

Begrundelse for anvendelse af aflytning i pågældende

efterforskning

Domstolen har efter modtagelse af begæringen 72 timer til at

træffe beslutning. I udgangspunkt kan domstolen give tilladel-

se til aflytning i op til 90 dage med efterfølgende mulighed for

forlængelse. I hastende sager, hvor tilladelse om aflytning ikke

kan nås begæret, kan efterforskningsmyndigheden give haste-

ordre om aflytning i op til 72 timer. Begæringen skal indsendes

til domstolen hurtigst muligt herefter. Enhver information op-

taget i forbindelse med aflytningen og vurderet irrelevant for

efterforskningen skal destrueres indenfor 8 dage efter afslut-

ningen af aflytningen.“

For så vidt angår henvisningen til bilag A og B i oplysningerne fra den

danske ambassade i Budapest, henvises der til bilag 1 til besvarelsen.

For så vidt angår Østrig har den danske ambassade i Wien oplyst følgende:

”For hele efterforskningsprocessen, specielt tvangsforanstalt-

ninger, gælder retningslinjerne om forholdsmæssighed ifølge §

5 StPO. Ifølge disse skal enhver indskrænkning af rettigheder

stå i passende forhold til lovovertrædelsen, mistanken og for-

ventede udgang. Under flere foranstaltninger er den at vælge,

som indskrænker den berørtes rettigheder mindst muligt.

Optisk og akustisk overvågning er ifølge § 136, Abs. 1 StPO

tilladt i følgende tilfælde:

1. Ved alvorlig mistanke om, at den der overvåges har

bortført en anden, og overvågningen begrænser sig til

hændelsesforløb og ytringer inden for tidspunktet og

stedet for frihedsberøvelsen,

2. hvis overvågningen begrænser sig til hændelsesforløb

og ytringer, der er bestemt for underretning af underco-

ver efterforskeren eller en anden person med kendskab

til overvågningen eller som straks af denne kan regi-

streres, og hvis de anses for at være nødvendige for en

opklaring af en forbrydelse (§ 17 Abs. 1 StGB),

3. hvis opklaringen af en forbrydelse der er strafbar med

mere end 10 års fængsel eller en forbrydelse begået af

en kriminel organisation eller terroristisk sammenslut-

ning (§§ 278a og 278b StGB), eller hvis opklaringen el-

ler forhindringen af begåede eller planlagte strafbare

handlinger inden for en sådan organisation eller sam-

menslutning eller udforskningen af den mistænktes op-

holdssted ellers ville være udsigtsløs eller væsentligt

vanskeliggjort og

a. den overvågede person selv er mistænkt for en

af ovennævnte forbrydelser eller

b. det grundet bestemte kendsgerninger kan anta-

ges, at en kontakt mellem en sådan mistænkt

person og den person, som overvågningen retter

sig mod, vil opsøges.

Under punkt 3 er det muligt også at trænge ind i boliger, hvis

dette til gennemførelse af overvågningen er uundgåeligt, og det

grundet bestemte kendsgerninger kan antages, at den mistænk-

te benytter de berørte rum.

En overvågning ifølge punkt 3 til forhindring af begåede eller

planlagte strafbare handlinger inden for en kriminel organisati-

on eller terroristisk sammenslutning er kun tilladt, hvis bestem-

te kendsgerninger tyder på en alvorlig trussel mod den offent-

lige sikkerhed.

En overvågning ifølge punkt 1 kan kriminalpolitiet gennemfø-

re af egen kraft. Ellers kan kriminalpolitiets overvågninger kun

gennemføres efter kendelse fra statsadvokaturen med rettens

bevilling (ex ante), hvortil en indtrængen i rum hver især kræ-

ver en bevilling fra retten.

Derudover er det overladt til en juridisk befuldmægtiget person

at undersøge og kontrollere kendelse, tilladelse, bevilling og

gennemførelse af en overvågning. Den juridisk befuldmægti-

gede er et af justitsmyndighederne uafhængigt kontrolorgan.

Den gejstlige tavshedspligt er beskyttet og er ikke at komme

udenom. En akustisk overvågning af skriftestol og rum, der

tjener den gejstlige samtale, er ikke tilladt. Det samme gælder

for de under § 157, Abs. 1 Z 2 – 4 nævnte persongrupper.

For samtlige nævnte erhvervsgrupper (gejstlige og personer

under § 157, Abs. 1 Z 2 – 4) gælder forbuddet dog ikke, hvis

disse personer selv er alvorligt mistænkt for en lovovertrædel-

se. Forudsætning for en overvågningskendelse fra statsadvoka-

turen og også for rettens bevilling er den juridisk befuldmægti-

gede persons tilsagn.”

Det bemærkes, at spørgsmålet tidligere er stillet til justitsministeren som

spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets Retsud-

valg.