Europaudvalget 2015-16
L 29
Offentligt
1560557_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til Udenrigsministeren af 19.
oktober 2015.
Vedr. forslag til lov om
omdannelse af retsforbeholdet
til en tilvalgsordning (L29) –
spørgsmål 36
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L29), spørgsmål
nr. 36
Vil ministeren bekræfte, at Danmark ved tiltrædelsen af en gældende retsakt tiltræder langt mere
end den enkelte retsakt, nemlig også den gældende retstilstand ("acquis communautaire"), der er
forbundet med den pågældende retsakt, og som skal tages i betragtning, når medlemslandene
skal overholde EU-retten, og når danske domstole og EU-domstolen skal forholde sig til de
konkrete sager?
Svar:
Danmark kan ifølge tilvalgsordningen tilvælge en retsakt på forslagsstadiet, tilvælge efter
retsaktens vedtagelse eller vælge permanent at stå udenfor den pågældende retsakt.
Det er således Danmark selv, der beslutter præcis, hvilke dele af rets- og politisamarbejdet
Danmark ønsker at være en del af. Danmark bliver kun bundet af andre retsakter – hvad enten
der er tale om ændringsretsakter eller retsakter, der i øvrigt videreudvikler samarbejdet – hvis
Danmark selv beslutter sig for at tilvælge de pågældende nye retsakter. Der kan i den
sammenhæng henvises til redegørelsen om samarbejdet om retlige og indre anliggender (side 17
ff.). Redegørelsen findes på Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk) såvel som på
Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk).
Såfremt Danmark efter tilvalgsordning tilvælger en retsakt, stilles Danmark i forhold til den
pågældende retsakt på lige fod - og med de samme rettigheder - som andre EU-medlemsstater,
der deltager i samarbejdet. Det vil blandt andet sige, at EU-Domstolens retspraksis,
Kommissionens meddelelser mv. har betydning for forståelsen af den pågældende retsakt,
ligesom EU-traktaterne som fortolket i EU-domstolens retspraksis finder anvendelse i relation
til den pågældende retsakt.
Ved et dansk tilvalg af en retsakt bliver Danmark også omfattet af EU’s eksterne kompetence
på området. Dette følger af de almindelige kompetenceregler for EU-samarbejdet. Således
L 29 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm., om ministeren vil bekræfte, at Danmark ved tiltrædelsen af en gældende retsakt tiltræder langt mere end den enkelte retsakt, nemlig også den gældende retstilstand ("acquis communautaire"), til udenrigsministeren
gælder det efter EU-retten, at der er ekstern kompetence for EU, når EU har udnyttet
kompetencen til internt i EU at fastsætte regler i forordninger eller direktiver. I det omfang
Danmark tilvælger forordninger og direktiver mv. på RIA-området i medfør af
tilvalgsordningens bestemmelser, bliver Danmark også omfattet af EU’s eksterne kompetence
på området, jf. lovforslagets punkt 2.3.6. og lovforslagets bilag 5.