Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 25
Offentligt
1569201_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 25), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine
Fock /ALT).
17. November 2015
Sagsnr. 2014-3715
Spørgsmål nr.
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.:
Idet henvises til det fælles høringssvar fra Akademikerne og FTF bedes ministe-
ren redegøre for, hvorfor ministeren ikke anser det for sandsynligt, at loven
– mod intentionerne - vil medføre øget brug af konkurrenceklausuler, da disse
tilsyneladende bliver billigere?”
Endeligt svar:
Jeg noterer mig, at Akademikerne og FTF i deres fælles høringssvar giver udtryk
for et behov for at regulere brugen af ansættelsesklausuler. Lovforslag L 25 opfyl-
der dette behov, idet der med lovforslaget indføres regler for brugen af ansættel-
sesklausuler for alle ansættelsesforhold fremadrettet. Organisationerne anerkender
desuden i deres høringssvar, at den politiske aftale, som ligger til grund for lov-
forslaget, er et skridt i den rigtige retning.
Lovforslaget indeholder en række opstramninger af betingelserne for at kunne ind-
gå aftaler om ansættelsesklausuler. Til eksempel kan nævnes, at en lønmodtager
kun kan mødes med en konkurrenceklausul, hvis vedkommende indtager en helt
særlig betroet stilling, og arbejdsgiveren kan begrunde, hvilke forhold i stillingen,
som gør det nødvendigt at indgå aftale om en konkurrenceklausul. Betingelserne
for at indgå aftaler om kundeklausuler strammes tilsvarende i forhold til i dag. Her-
til kommer, at muligheden for at aftale jobklausuler helt afskaffes.
Det er korrekt, at de økonomiske incitamenter, der er indbygget i lovforslaget, er
indrettet således, at såfremt der er behov for ansættelsesklausuler, så kan det bedst
betale sig for en arbejdsgiver at vælge kortvarige klausuler frem for langvarige.
Det er et vigtigt element i lovforslaget, at det indeholder en balance mellem hensy-
nene til på den ene side lønmodtagerens interesser og mulighed for at skifte job og
på den anden side til arbejdsgivernes behov for at beskytte deres forretningshem-
meligheder mod konkurrence. Med lovforslaget mener jeg, at der i samarbejde med
LO og DA er fundet en god balance mellem de forskellige hensyn, der er på ar-
bejdsmarkedet, og en løsning som vil bidrage til færre ansættelsesklausuler.
L 25 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om loven kan medføre øget brug af konkurrenceklausuler, til beskæftigelsesministeren
Jeg forventer derfor, at de nye strengere krav, der skal opfyldes for at kunne indgå
aftaler om ansættelsesklausuler, samlet set vil føre til færre ansættelsesklausuler på
arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2