L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om eksempler på bandevirksomhed og optøjer, der falder uden for de foreslåede straffebestemmelser, og på ikke-statslige væbnede styrker, der falder inden for de foreslåede bestemmelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
L 24
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. november 2015

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2015-0037-0137

1779773

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. november 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 24 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om eksempler på bandevirksomhed og optøjer, der falder uden for de foreslåede straffebestemmelser, og på ikke-statslige væbnede styrker, der falder inden for de foreslåede bestemmelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke):

”Vil ministeren, idet det af betænkning nr. 1556/2015, ”Straf-

felovrådets udtalelse om visse spørgsmål vedrørende deltagelse

i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, som den dan-

ske stat er part i” (REU alm. del – bilag 323, 2014-15, 1. sam-

ling) – bl.a. fremgår på side 34, at ”f.eks. bandevirksomhed og

optøjer falder uden for rådets overvejelser”, give eksempler på

bandevirksomhed og optøjer, der således falder uden for de fo-

reslåede straffebestemmelser, og på ikke-statslige væbnede

styrker, der falder inden for, samt redegøre for, om der er ek-

sempler på, at bandevirksomhed og optøjer over tid har udvik-

let sig til ikke-statslige væbnede styrker, og hvilke kriterier og

definitioner der anvendes til at skelne mellem de nævnte be-

greber?”

Svar:

Den foreslåede § 101 a omfatter tilslutning til en fjendtlig væbnet styrke –

dvs. en væbnet styrke for en part, som under en væbnet konflikt, i hvilken

den danske stat er part, kæmper mod den danske stat.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, skal henvisningen

til væbnet konflikt og part i en væbnet konflikt i den foreslåede § 101 a

forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Om ikke-

internationale væbnede konflikter fremgår følgende af bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 2:

”Betegnelsen ikke-international væbnet konflikt anvendes om

en væbnet konflikt, der finder sted mellem en eller flere stater

og en eller flere ikke-statslige aktører, eksempelvis en oprørs-

gruppe, eller mellem to eller flere ikke-statslige aktører. Defi-

nitionen tager udgangspunkt i fælles artikel 3 i Genève-

konventionerne som anvendt i folkeretlig praksis. Det bemær-

kes, at den foreslåede § 101 a ikke vil være relevant i ikke-

internationale væbnede konflikter, som alene udkæmpes mel-

lem ikke-statslige aktører, eftersom det efter bestemmelsen er

et krav, at den danske stat er part i den væbnede konflikt.

Intensitetstærsklen for, at der foreligger en ikke-international

væbnet konflikt, er højere, end hvad der er tilfældet for interna-

tionale væbnede konflikter. Der skal være tale om militære

kamphandlinger af en vis intensitet, hvor den ikke-statslige ak-

tør er underlagt en vis organisation. Sporadiske voldshandlin-

ger som led i interne optøjer og demonstrationer er ikke til-

strækkeligt. Der vil være tale om en konkret vurdering af en

række faktorer, herunder bl.a. antallet af konfrontationer, deres

geografiske og tidsmæssige udstrækning, hvor mange personer

der deltager i kampene, med hvilke typer styrker samt antallet

af døde og omfanget af fordrevne. Vurderingen af eksistensen

af en ikke-international væbnet konflikt er i det hele faktuelt

baseret. Modsat internationale væbnede konflikter kendes

krigserklæringer ikke for så vidt angår ikke-internationale kon-

flikter. En modifikation heraf kan dog antages at gælde i rela-

tion til en stats indtræden i en allerede eksisterende ikke-

international væbnet konflikt for eksempelvis at bistå værtssta-

ten i en væbnet konflikt mod en ikke-statslig aktør. Offentlige

tilkendegivelser om en stats indtræden i en sådan eksisterende

konflikt samtidig med, at der gennemføres konkrete forbere-

delsesskridt, som eksempelvis deployering af kampfly til kon-

fliktområdet, vil kunne fremrykke indtrædelsestidspunktet i

konflikten, og dermed for den foreslåede bestemmelses anven-

delse, til tidspunktet for en sådan erklæring.”

Som det fremgår, skal der være tale om militære kamphandlinger af en vis

intensitet, hvor den ikke-statslige aktør er underlagt en vis organisation,

idet sporadiske voldshandlinger som led i interne optøjer og demonstratio-

ner ikke er tilstrækkeligt. Der vil være tale om en konkret vurdering af en

række faktorer, herunder bl.a. antallet af konfrontationer, deres geografiske

og tidsmæssige udstrækning, hvor mange personer der deltager i kampene,

med hvilke typer styrker samt antallet af døde og omfanget af fordrevne.

Med hensyn til eksempler på bandevirksomhed og optøjer, der falder uden

for de foreslåede strafbestemmelser, eksempler på ikke-statslige væbnede

styrker, der falder inden for, og eksempler på, at bandevirksomhed og op-

tøjer over tid har udviklet sig til ikke-statslige væbnede styrker, har Uden-

rigsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:

”For så vidt angår eksempler på bandevirksomhed og optøjer,

der falder uden for de foreslåede strafbestemmelser, kan næv-

nes de rockerbander, der også i Danmark undertiden har an-

vendt voldelige midler i forbindelse med gennemførelse af

kriminel virksomhed eller i sammenstød med andre bander.

For så vidt angår eksempler på ikke-statslige væbnede styrker,

der falder inden for de foreslåede strafbestemmelser, kan næv-

nes ISIL, hvis angreb på bl.a. irakiske regeringsstyrker og civi-

le har nået en sådan intensitet og omfang, at der også henset til

ISILs organisation og kommandostruktur kan siges at være tale

om en ikke-international væbnet konflikt mellem på den ene

side ISIL og på den anden side Irak og de stater, der bistår Irak

i landets forsvar, herunder Danmark, jf. beslutningsforslag 123

vedrørende ”Yderligere dansk militært bidrag til støtte for ind-

satsen mod ISIL”.

For så vidt angår eksempler på, at bandevirksomhed og optøjer

over tid har udviklet sig til ikke-statslige væbnede styrker, kan

nævnes situationen i Libyen i 2011. Mens modstanden mod

Gadaffi-regimet som udgangspunkt var fredeligt, var der også i

den tidlige fase af oprøret i Libyen visse grupper, der anvendte

våben til bl.a. at beskytte sig selv mod Gadaffi-regimets over-

greb. Efterhånden som overgrebene tog til etablerede anti-

Gadaffi grupperinger Transitional National Council i februar

2011 og tog kontrol med byen Benghazi. Sammenstødende

mellem de statslige libyske styrker under Gadaffis kontrol og

de ikke-statslige væbnede oprørsstyrker nåede i denne periode

en sådan intensitet, at konflikten måtte karakteriseres som en

ikke-international væbnet konflikt. Det bemærkes for god or-

dens skyld, at Danmark med udgangspunkt i Sikkerhedsrådsre-

solution 1973 (2011) besluttede at indsætte kampfly med hen-

blik på at beskytte civilbefolkningen i Libyen mod overgreb

fra Gadaffi-regimet, jf. B 89 ”Dansk militært bidrag til en in-

ternational militær indsats i Libyen”. Danmark blev dermed

sammen med andre lande i koalitionen part i en international

væbnet konflikt med Libyen, der fandt sted på libysk territori-

um sideløbende med den ikke-internationale væbnede konflikt

mellem Gadaffi-regimet og oprørsstyrkerne. Danmark var altså

ikke i væbnet konflikt mod oprørsstyrkerne.”