Retsudvalget 2015-16
L 23
Offentligt
1568760_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. november 2015
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2015-0037-0130
Dok.:
1767091
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven
(Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i
terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i
forbindelse med toldkontrol m.v.), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 20. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at PET og SKAT har omgået gældende lovgivning ved at lade SKAT indhente oplysninger til brug for en anden myndighed end SKAT selv, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
toldloven (Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om
flypassagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger
om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.):
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange oplysninger der er
udleveret fra SKAT til PET uden hjemmel, hvor mange danske
borgere der uretmæssigt er udleveret oplysninger om, samt
hvordan man sikrer sig, at de uretmæssigt indhentede oplys-
ninger slettes hos PET og ikke benyttes fremover?”
Svar:
1.
Som det fremgår af pkt. 1.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, har SKAT og PET hidtil haft et samarbejde, der bl.a. indebar, at
SKAT på foranledning af PET indhentede PNR-oplysninger i henhold til
toldloven, som herefter blev videregivet til PET.
Dette samarbejde blev imidlertid indstillet i sensommeren 2014 som følge
af usikkerhed om hjemmelsgrundlaget, og sigtet med lovforslaget er bl.a.
at skabe særskilt hjemmel til, at samarbejdet mellem SKAT og PET om
PNR-oplysninger – som tidligere effektivt og smidigt har givet PET ad-
gang til sådanne oplysninger – kan genoptages.
Det er af Skatteministeriet oplyst, at SKAT på konkrete forespørgsler fra
PET har videregivet passageroplysninger til brug for PETs arbejde i i hvert
fald 10 år.
Skatteministeriet har ligeledes oplyst, at SKAT i foråret/sommeren 2014
blev opmærksom på, at der i nogle situationer kunne være problemer med
at videregive data, hvorfor SKAT – efter dialog med PET - i august 2014
informerede PET om, at den hidtidige ordning ikke kunne fortsætte.
Det kan tilføjes, at Justitsministeriet i den forbindelse af PET blev under-
rettet herom.
Der kan ikke oplyses nærmere om, hvor mange oplysninger der er videre-
givet i forbindelse med det hidtidige samarbejde mellem SKAT og PET,
da der er tale om klassificerede oplysninger om PETs kapaciteter.
2
L 23 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at PET og SKAT har omgået gældende lovgivning ved at lade SKAT indhente oplysninger til brug for en anden myndighed end SKAT selv, til justitsministeren
Om baggrunden for usikkerheden om hjemmelsgrundlaget kan der henvi-
ses til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Sigtet med lovforslaget er på denne baggrund bl.a. at skabe særskilt hjem-
mel til, at samarbejdet mellem SKAT og PET om PNR-oplysninger – som
tidligere effektivt og smidigt har givet PET adgang til sådanne oplysninger
– kan genoptages.
2.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 30. maj 2013 lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET-loven), der trådte i kraft 1. januar 2014.
PET-loven indebar en lovregulering af PETs indsamling, indhentning og
anden
behandling af oplysninger,
herunder intern behandling, videregivel-
se og sletning af oplysninger. Samtidig blev Tilsynet med Efterretningstje-
nesterne oprettet.
Tilsynet har til opgave at føre tilsyn med PETs behandling af oplysninger
om fysiske og juridiske personer – f.eks. PNR-oplysninger – og indebærer
både for så vidt angår ressourcer, uafhængighed og beføjelser samlet set en
markant styrkelse af kontrollen med PETs behandling af oplysninger.
3