Retsudvalget 2015-16
L 22
Offentligt
1566224_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. november 2015
Procesretskontoret
Christina Hjeresen
2015-0037-0136
1777099
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter
(Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en doms-
database, m.v.) (L 22), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 29. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per-
nille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 22 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for Datatilsynets indvendinger mod oprettelsen af en digital pressebakke, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-
ven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af
retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase, m.v.)
(L 22) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for Datatilsynets indvendinger mod
oprettelsen af en digital pressebakke, og vil ministeren redegø-
re for sin holdning til Datatilsynets indvendinger?”
Svar:
I forbindelse med drøftelserne i arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen
om oprettelse af en domsdatabase overvejede arbejdsgruppen muligheden
for at etablere en digital pressebakke indeholdende de domme, som omfat-
tes af reglen i retsplejelovens § 41 f, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse har
pressen som udgangspunkt adgang til at gennemse domme, der er afsagt
inden for de seneste 4 uger. Det var arbejdsgruppens opfattelse, at adgan-
gen til de uanonymiserede domme i givet fald fortsat måtte være ledsaget
af et forbud mod videregivelse af oplysningerne, og at adgangen teknisk
måtte blive begrænset til en ”læs-kun”-mulighed. Som led i drøftelserne
forelagde arbejdsgruppen denne skitserede ordning for Datatilsynet.
Datatilsynet har i en udtalelse af 5. marts 2015 til Domstolsstyrelsen an-
ført, at der ikke inden for rammerne af persondataloven er hjemmel til en
sådan ordning, og at ordningen efter tilsynets opfattelse ikke vil kunne
etableres inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet på grund af
kravene om rimelighed og proportionalitet.
Datatilsynet har bl.a. udtalt følgende:
”Med etablering af en digital pressebakke i overensstemmelse
med de nuværende regler i retsplejelovens § 41 f må der i
praksis
forventes at ske en meget betydelig udvidelse af pres-
sens brug af adgangen til uanonymiserede domme, idet dom-
mene kan tilgås online i stedet for ved fysisk fremmøde i den
enkelte ret. Dermed er risikoen for, at oplysningerne udbredes
til en stor personkreds efter Datatilsynets opfattelse også langt
større, end tilfældet er i dag. Datatilsynet finder derfor, at nød-
vendigheden af pressens adgang til uanonymiserede domme
nøje må vurderes i forhold til, hvor belastende en sådan adgang
kan blive for de registrerede personer.
Som anført ovenfor er hensigten med retsplejelovens § 41 f, at
pressen skal kunne orientere sig om alle aktuelle retssager, der
har nyhedsmæssig interesse. Pressen kan herefter anmode om
2
L 22 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for Datatilsynets indvendinger mod oprettelsen af en digital pressebakke, til justitsministeren
aktindsigt i disse sager efter retsplejelovens almindelige regler
om aktindsigt. Formålet ses således ikke at være en udvidet
adgang for pressen til domme, men alene en mulighed for at
orientere sig og få overblik for at kunne identificere eventuelle
domme, der herefter kan anmodes om aktindsigt i.
Datatilsynet lægger til grund, at den påtænkte domsdatabase
vil have en form for indeksering og søgefunktion, således at
man f.eks. kan søge på de senest afgjorte domme, domme fra
en bestemt retskreds eller domme inden for et bestemt fagom-
råde. I givet fald vil formålet med retsplejelovens § 41 f kunne
opnås ved den almindelige, offentlige adgang til domsdataba-
sen, da pressen ad den vej kan orientere sig om dommene og få
direkte adgang til dem via domsdatabasen.
Den påtænkte ordning vil efter Datatilsynets opfattelse således
ligge ud over, hvad formålet er med de nugældende regler i
retsplejelovens kapitel 3 a om aktindsigt. Samtidig vil pressen
få en væsentlig særstatus, jf. Retsplejerådets tidligere udtalelse.
Af retsplejelovens § 41 e, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at hvis do-
kumentet indeholder oplysninger om bl.a. enkeltpersoners rent
private forhold, kan den myndighed, der behandler anmodnin-
gen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsy-
net eller kopieringen anonymiseres, således at de pågældendes
identitet ikke fremgår.
Såfremt dommene lægges i den digitale pressebakke, uden der
foretages en konkret vurdering svarende til retsplejelovens §
41 e, stk. 4, 1. pkt., finder Datatilsynet, at den påtænkte adgang
– også i denne henseende – vil være mere vidtgående, end
hvad der er tilsigtet med de nuværende regler i retsplejeloven.
Datatilsynet lægger desuden til grund, at en adgang for pressen
til uanonymiserede domme også vil betyde en adgang for
kommercielle indholdsleverandører i det omfang, de er omfat-
tet af medieansvarsloven, ligesom det vil betyde, at der vil bli-
ve adgang for medier omfattet af medieansvarslovens § 1, nr.
3, uanset at disse ikke arbejder med nyhedsformidling i klas-
sisk forstand.
Medieansvarsloven omfatter eksempelvis også en række twit-
ter- og facebook-konti.
På baggrund af det anførte og efter de foreliggende oplysnin-
ger finder Datatilsynet, at det ikke vil være proportionalt at
etablere den skitserede digitale adgang for pressen til uanony-
miserede domme, og tilsynet må derfor udtale sig imod en så-
dan ordning.”
3
L 22 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om at redegøre for Datatilsynets indvendinger mod oprettelsen af en digital pressebakke, til justitsministeren
Datatilsynet stiller sig i øvrigt tvivlende over for, om den dataansvarlige i
tilstrækkelig grad kan sikre, at oplysningerne ikke kommer til uvedkom-
mendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf.
persondatalovens § 41, stk. 3, som implementerer databeskyttelsesdirekti-
vets artikel 17.
Arbejdsgruppen om oprettelse af en domsdatabase kunne på baggrund af
ovenstående udtalelse ikke anbefale, at der blev oprettet en digital presse-
bakke.
Jeg deler arbejdsgruppens opfattelse, og lovforslaget indeholder på den
baggrund ikke et forslag om etablering af en digital pressebakke.
4