Finansudvalget 2015-16
L 192
Offentligt
1665565_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-9175
Den 18. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 til L 192, forslag til folketingsbeslutning
om Forslag til finanslov for finansåret 2017 stillet 6. september 2016 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 24
”Ad 24.23.03.41. Fysiske anlæg med henblik på at opnå god økologisk tilstand i
vandløb.
Er det korrekt, at de i alt 87,1 mio. kr. der med Finanslov 2016 var afsat i perioden 2017-2018 til
fysiske anlæg med henblik på at opnå god økologisk tilstand i vandløb gennem fysiske ændringer i
vandløbet og på tilstødende arealer nu med FFL 2017 bortfalder? Ministeren bedes desuden oplyse
hvilke konsekvenser denne nedskæringen vil få på vandmiljøet og den tilknyttede biodiversitet.”
Svar
På § 24.23.03.41. Fysiske anlæg med henblik på at opnå god økologisk tilstand i vandløb budgetteres
tilskud til erhverv samt interne statslige overførselsudgifter. Interne statslige overførsler er en teknisk
mellemregning mellem NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og er derfor
ikke udtryk for det faktiske aktivitetsniveau.
Tilskudsbevillingen falder på finansloven for 2016 i 2017-2019 fra 54,0 mio. kr. til 0 kr. på forslag for
finanslov for 2017. Det afspejler Aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og det Konservative Folkeparti om fødevare- og landbrugspakke af december 2015. Her er der bl.a.
indgået aftale om fordelingen af bevillingen under Landdistriktsprogrammet for 2017-2020. Der er
ikke afsat bevilling til § 24.23.03.41. Fysiske anlæg på forslaget til finanslov for 2017
Denne bevillingsændring skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige tiltag og aftaler. I Aftale
mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fødevare- og
landbrugspakke af december 2015 er der inden for natur, miljø og klimaområdet afsat en ekstra pulje
til kvælstofreducerende indsatser på i gennemsnit ca. 270 mio. kr. årligt. Den nye pulje anvendes til
etablering af kollektive kvælstofvirkemidler i form af fx minivådområder, vådområder og skovrejsning
samt til kompensation i forbindelse med målrettet regulering.
Esben Lunde Larsen
/
Kasper Rise
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk