Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189
Offentligt
1636825_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 13. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 189) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
”Ministeren bedes kommentere materiale udleveret af Dansk Selskab for
indvandrersundhed ved deres foretræde for udvalget den 13. maj 2016, jf. L 189 -
bilag 6.”
Svar:
Det materiale, der er udleveret i forbindelse med Dansk Selskab for
Indvandrersundheds foretræde for udvalget afspejler i hovedtræk høringssvaret
fra Dansk Selskab for Indvandrersundhed, som er modtaget i led i den eksterne
høringsproces forud for lovforslagets fremsættelse. Høringssvaret er behandlet i
notatet om de indkomne høringssvar, som er udarbejdet af Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet og oversendt til Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget den 6. maj 2016.
Som det også fremgår af høringsnotatet, indebærer lovforslaget ikke en
afskaffelse af ordningen med tilbud om helbredsmæssige vurderinger, men en
målretning af ordningen, så der ikke tilbydes helbredsmæssige vurderinger, hvor
der ikke findes at være et behov herfor.
Derudover kan jeg oplyse, at alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
herunder de, som fremover ikke tilbydes en helbredsmæssig vurdering, fortsat er
omfattet af den offentlige sygesikring og derved fra start får tildelt en
praktiserende læge samt har adgang til gratis lægehjælp og øvrige
sundhedsydelser i lighed med andre borgere i Danmark.
23. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2333
76777
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1