Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189
Offentligt
1636833_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. maj 2016 stillet følgende
L 189 spørgsmål nr. 4 efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 189 spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren redegøre nærmere for indhold og omfang af det sundhedstjek, som
ifølge høringsnotatet til forslaget finder sted i asylfasen, og som fremadrettet kan
danne udgangspunkt for kommunernes vurdering af, hvorvidt der skal gives tilbud
om helbredsmæssig vurdering?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at det fremgår af de
operatørkontrakter, som Udlændingestyrelsen indgår med
indkvarteringsoperatørerne, at når en asylansøger ankommer til
Danmark, skal den pågældende tilbydes en medicinsk modtagelse.
Formålet med den medicinske modtagelse er at opnå en overordnet
indsigt i asylansøgerens helbredsmæssige tilstand ved ankomsten til
Danmark samt at målrette den behandlende og forebyggende indsats
mod dem, der har særlige behov, ved en systematisk afdækning af
almentilstand, sygdom og sårbarhed. Formålet er også at undgå
spredning af smitsomme sygdomme.
Den medicinske modtagelse omfatter en individuel samtale med en
sygeplejerske, hvor asylansøgerens fysiske og psykiske
helbredstilstand kortlægges. Asylansøgeren gennemgår i forlængelse
heraf relevante undersøgelser og får udleveret relevant medicin.
Herudover gives der standardmæssigt information om HIV og AIDS og
prævention.
Ved den medicinske modtagelse kan der visiteres til læge efter
behov, f.eks. ved akut sygdom, behov for medicin, uopsættelige
23. maj 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2333
75805
Side
1/2
L 189 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om indhold og omfang af det sundhedstjek, som ifølge høringsnotatet til forslaget finder sted i asylfasen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
behandlingskrævende kroniske lidelser, behov for psykiatrisk
vurdering m.v.
Der tilbydes endvidere som fast element screening for tuberkulose
(TB) af asylansøgere fra risikoområder, herunder interview og
vejledning om TB og lægelig undersøgelse efter behov. Screeningen
udføres efter Sundhedsstyrelsens vejledning herom.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2