Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 188
Offentligt
1636884_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 188) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. maj 2016 fra 3F - Privat
Service, Hotel og Restauration og forholde sig til de konkrete spørgsmål i
henvendelsen, jf. L 188 - bilag 2.
Svar:
Jeg har med glæde noteret mig, at 3F – Privat Service, Hotel og Restauration
forventer, at der i de brancher, man repræsenterer, vil blive oprettet en lang
række integrationsgrunduddannelsespladser, og at 3F – Privat Service, Hotel og
Restauration aktivt vil bidrage til, at aftaler herom vil blive en positiv erfaring for
begge parter.
Det er også positivt, at 3F – Privat Service, Hotel og Restauration vil påtage sig en
opgave med at vejlede sine afdelinger om integrationsgrunduddannelsen på
baggrund af lovforslaget herom.
Det er i den forbindelse væsentligt at erindre om, at lovforslaget implementerer
trepartsaftalen af 17. marts 2016 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen.
Trepartsaftalen baserer sig – for så vidt angår integrationsgrunduddannelsen – på
en aftale herom indgået mellem DA og LO. Det fremgår i naturlig forlængelse
heraf af lovforslaget, at den nærmere udmøntning på en række områder vil ske i
samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Det er således hensigten, at der – helt i tråd med 3F – Privat Service, Hotel og
Restaurations ambition om at kunne vejlede om ordningen – med inddragelse af
arbejdsmarkedets parter skal udarbejdes vejledningsmateriale, der kan danne
grundlag for virksomhedernes og andre interessenters anvendelse af
integrationsgrunduddannelsen. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil
drage omsorg for, at de forhold, der er rejst af 3F - Privat Service Hotel og
23. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2660
74309
Side
1/2
L 188 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-16 fra 3F - Privat Service, Hotel og Restauration, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Restauration i henvendelsen til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, vil
blive inddraget i arbejdet med udarbejdelse af vejledningsmaterialet.
Inger Støjberg
Henrik Thomassen
Side
2/2