Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 185
Offentligt
1628717_0001.png
BILAG: Teknisk bistand til svar på spørgsmål 9 til L 185
/
Ændringsforslag til
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.
(Ophævelse af 60/40-støtteordningen for solcelleanlæg).
Til § 1
1)
§ 1, nr. 1-10, udgår.
[Ophævelse af 60/40-støtteordningen udgår]
2)
I § 1 indsættes som nye numre:
01)
I
§ 47, stk. 7,
indsættes efter »påbegyndelse«: »jf. dog stk. 13«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
»02)
I
§ 47
indsættes som
stk. 13:
»Stk.
13.
Der kan alene ydes pristillæg og tilsagn efter stk. 7 til anlæg, som
er etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er
opført med henblik på opsætning af solceller.««
[Ændring af kriterier for at opnå støtte efter 60/40-støtteordningen]
03)
I
§ 50, stk. 2,
ændres »og stk. 8, nr. 2 og 3« til: », stk. 8, nr. 2 og 3, og
stk. 13«.
[Hjemmel til at fastætte regler for anlæg omfattet af nr. 02]
Til § 2
3)
Paragraffen affattes således:
»Stk. 1.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på tilsagn efter § 47, stk. 7, i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar
2015 med senere ændringer, der er ydet før lovens ikrafttræden. For sådanne
tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse.«
[Ændret ikrafttræden og overgangsregel]
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.efkm.dk
L 185 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der forhindrer, at flere 500 kW-anlæg kan etableres på jorden på samme lokalitet, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1628717_0002.png
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at 60/40-støtteordningen ikke ophæves. Forslaget skal ses i
sammenhæng med ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås med ændringsforslag 01 og 02, at det bliver en betingelse for at
opnå pristillæg og tilsagn efter stk. 7, at der er tale om anlæg, som er
etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er
opført med henblik på opsætning af solceller.
Det betyder for det første, at anlægget skal være etableret på taget af en
bygning eller integreret i bygningen. Ved tag forstås det øverste, beskyttende
dække over en bygning. Byggeteknisk har et tag til formål at holde
bygningen tør for indtrængning af vand, støv og fugt ovenfra. Et tag er
udført, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af taget.
Taget kan være udført i tegl, tagplader eller lignende. Bestemmelsen
omfatter såvel solcelleanlæg, som etableres oven på taget, og anlæg som
integreres i selve taget.
Solceller, der opsættes således, at solcellerne ved nybyggeri eller ved
væsentlige ombygninger eller forandringer integreres i bygningen, er også
omfattet. Herved omfattes solcelleanlæg, som er en del af bygningens
design, uanset at solcellerne ikke er placeret oven på taget. Forslaget åbner
derimod ikke mulighed for at omfatte solceller, som opsættes uden på
bygningen, hvis solcellerne ikke indgår integreret i bygningen. Solceller,
som efter bygningens opførelse placeres uden på facader, vil som
udgangspunkt ikke kunne anses for at være integreret i bygningen.
For det andet skal der være tale om en bygning, der ikke er opført med det
formål at opsætte solceller på bygningen. Dette gælder uanset, om der er tale
om nybyggeri eller eksisterende bygninger. Bygninger kan opføres med et
eller flere formål for øje. Således kan bygninger opføres alene med henblik
på beboelse, alene med henblik på erhvervsmæssig anvendelse, eller
bygninger kan opføres med henblik på både erhvervsmæssig anvendelse og
anvendelse til bolig, eksempelvis hvis der opføres en bygning, der både skal
indeholde kontorlokaler og beboelsesenheder. Bygninger, der opføres med
det formål, at der skal etableres solceller på taget af konstruktionen, vil ikke
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 13.
Solceller opsat på taget af bygninger vil omfatte løsninger, hvor
solcelleanlægget er placeret oven på taget og integreret i taget. Begrebet
Side 2/3
L 185 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der forhindrer, at flere 500 kW-anlæg kan etableres på jorden på samme lokalitet, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1628717_0003.png
bygninger omfatter ikke bygningsmæssige konstruktioner, men omfatter
alene det, der traditionelt betegnes som bygninger. Som eksempler kan
nævnes enfamilieshuse og tilbygninger hertil som f.eks. garager og carporte
m.v., rækkehuse, lejlighedsbebyggelser, kontorbygninger,
erhvervsbebyggelse, butikker, butikscentre, museer, kirker og sportshaller.
Som eksempler på bygningsmæssige konstruktioner, der ikke er omfattet af
denne bestemmelses anvendelsesområde, kan nævnes master, antenner,
vindmøller, overdækninger, tribuner, transportbroer og kraner.
Afgrænsningen af bygninger og bygningsmæssige konstruktioner følger
således byggelovens terminologi herom. Dette gælder såvel for solceller
integreret i bygninger som for solceller opsat på taget af bygninger.
I det omfang der måtte vise sig behov for en nærmere præcisering af
begrebet, kan ministeren fastsatte nærmere regler herom, jf. ændringsforslag
nr. 03, hvor det foreslås, at bemyndigelsen i § 50, stk. 2, i VE-loven udvides,
således at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et
af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
solcelleanlæg, der er omfattet af stk. 13.
Til nr. 3
Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden. Dette skyldes, at det ikke vurderes muligt at
sætte en lov med ovenstående indhold i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
En ændring af kriterierne for anvendelse af en godkendt støtteordning vil
skulle anmeldes til Europa-Kommissionen, og ændringen vil derfor først
kunne sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, hvor Europa-
Kommissionen måtte godkende ændringen. Der er herefter ikke mulighed
for, at lovforslaget allerede kan træde i kraft ved bekendtgørelse i
Lovtidende.
§ 47, stk. 7, i VE-loven vedrører solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 1.
januar 2016 eller senere. De nye kriterier vil først gælde fra det tidspunkt, de
nye regler måtte træde i kraft. Det foreslås derfor, at loven ikke finder
anvendelse på tilsagn efter § 47, stk.7, i VE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr.
122 af 6. februar 2015 med senere ændringer, der er ydet før lovens
ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Side 3/3