L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181
Offentligt

TALE

26. maj 2016

Samrådstale om dagpengeaftalen, L 181, 1. juni

2016

Indledning



Samrådet i dag handler om L 181, der udmønter

aftalen om et tryggere dagpengesystem.

Udgangspunktet er en række mulige konsekven-

ser af lovforslaget, som Enhedslisten har bedt

mig om at forholde mig til. Og det vil jeg gøre i

den rækkefølge spørgsmålene er stillet.

Endvidere er jeg blevet bedt om at vurdere, om

disse konsekvenser er i overensstemmelse med

intentionerne om, at det skal være mere attraktivt

at tage kortvarige job.



Incitament til at tage kortvarige job



Jeg vil starte med at forholde mig til, om lov-

forslaget lever op til intentionerne.

Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at dagpenge-

systemet fremadrettet understøtter, at ledige har

et klart incitament til at tage beskæftigelse, også

kortvarig.



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren



Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med over

775.000 jobåbninger hvert år. Det skaber dyna-

mik og muligheder – også for ledige. Og det

skal vi i højere grad udnytte.

Samtidig kan vi se, at tre ud af fire faktisk har

mindre end fire måneders arbejde, når deres

dagpengeperiode udløber – og hver fjerde har

ikke haft én dags beskæftigelse og er dermed i

risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmar-

kedet.

Og det var lige præcist den manglende beskæf-

tigelse, vi satte os for at ændre. Vi ville sikre os,

at ledige arbejder mere undervejs i dagpengepe-

rioden, så færre i sidste ende opbruger dagpen-

geretten og risikerer helt at miste tilknytningen

til arbejdsmarkedet.

Den store udfordring med det eksisterende dag-

pengesystem er, at det ikke altid kan betale sig

at tage alle former for beskæftigelse, når man er

ledig.

Med det fremsatte lovforslag har vi derfor lagt

vægt på tre ting, der skal gøre det mere attrak-

tivt at tage alle job, også kortvarige:



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren



For det

første

indfører vi en fleksibel genoptje-

ning for både dagpenge og supplerende dagpen-

ge, så beskæftigelse kan veksles til ydelse.

For det

andet

indfører vi nye satsberegningsreg-

ler, så ledige ikke længere bliver straffet økono-

misk, hvis de tager et kortvarigt job til en lavere

løn.

Og for det

tredje

indfører vi en karens hver fjer-

de måned, der sender et klart signal til ledige

om, at al beskæftigelse kan betale sig.

Samlet set betyder lovforslaget, at ledige får et

større incitament til at tage kortvarige job – og

dermed mener jeg, at lovforslaget lever op til in-

tentionerne i aftalen.



Vil ledige få beregnet en lavere sats



Efter disse indledende ord, vil jeg nu forholde

mig til de konkrete konsekvenser, som Enheds-

listen har oplistet.

Det første går på, om der er ledige, som vil få

beregnet en lavere dagpengesats end efter de

gældende regler.

Som jeg også har fremhævet i mit svar på

spørgsmål nr. 11 til L 181, så kan man med de



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren

nye satsberegningsregler konstruere eksempler,

hvor ledige fremover kan få en lavere sats.



Jeg vil dog gerne slå fast, at de nye regler inde-

bærer, at ledige samlet stilles bedre.

Vi forventer, at:

12 pct. af dagpengemodtagerne efter de

nye regler vil få beregnet en højere sats.

Disse personer vil i gennemsnit få 4.600

kr. mere udbetalt årligt.

Omvendt vil ca. 4 pct. af dagpengemod-

tagerne modtage en lavere sats end i dag.

Samlet skønnes det, at de nye satsberegnings-

regler indebærer en årlig merudgift på 110 mio.

kr. De nye satsberegningsregler er altså bestemt

ikke en spareøvelse.

I dag er det sådan, at hvis en ledig tager et mid-

lertidigt arbejde i fx 3 måneder til mindsteløn-

nen, vil vedkommende få genberegnet sin sats

til en lavere sats.

De nye regler for satsberegninger betyder, at le-

dige – i modsætning til i dag – ikke bliver straf-

fet økonomisk, hvis de i kort periode tager et

lavtlønsarbejde.



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren

Bagatelgrænse



For det andet spørges der ind til konsekvenserne

af den foreslåede bagatelgrænse.

Som Enhedslisten nok er bekendt med, indgår

det i ændringsforslaget fremsat til L 181, at ba-

gatelgrænsen ved efterregulering ophæves.

Det indebærer konkret, at indberetninger om

løntimer og indkomst alene sammenholdes med

oplysninger på dagpengekortet, som vedrører

den periode, som indberetningerne dækker.

Alle perioder bliver på den måde kontrolleret i

forhold til de faktiske oplysninger. Dermed sik-

rer vi, at bagatelgrænsen bliver overflødig.

Så mere vil jeg ikke sige om det.



En dags arbejde medfører en måneds mistet

dagpengeret



Dernæst er jeg blevet bedt om at forholde mig

til, om medlemmer, der har opbrugt retten til

supplerende dagpenge, ikke kan få udbetalt én

hel måneds dagpenge, hvis de har én dags ar-

bejde.

L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren



Det har jeg også forholdt mig til i et tidligere

svar – i svar på spørgsmål nr. 4 af 17. maj fra

Beskæftigelsesudvalget.

Lad mig gentage: Det er korrekt, at det bliver

sådan, at når man har opbrugt retten til supple-

rende dagpenge, så kan man ikke længere få ud-

betalt dagpenge i de måneder, hvor man har haft

beskæftigelse.

Det er en konsekvens af det månedsbaserede

dagpengesystem, som vi indfører for at admini-

strationen af systemet i højere grad kan automa-

tiseres og digitaliseres.

Til gengæld omfatter lovforslaget også en række

lempelser af reglerne om supplerende dagpenge.

Det gælder fx muligheden for løbende genoptje-

ning, den fleksible genoptjening af op til 12 uger

med supplerende dagpenge og undtagelsen fra

tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge for

hjemsendte og personer, der deltager i arbejds-

fordeling.

Men fordi disse lempelser af reglerne om sup-

plerende dagpenge først træder i kraft efter næ-

ste folketingsvalg, er der indført en overgangs-

ordning frem til dette tidspunkt.



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren



Med overgangsordningen vil medlemmer, der

har opbrugt retten til supplerende dagpenge,

kunne få dagpenge i de uger, hvor de er fuld-

tidsledige.

Jeg mener, at vi er blevet enige om en god mo-

del for supplerende dagpenge med løbende og

fleksibel genoptjening af retten til supplerende

dagpenge, som også vil bidrage til et mere dy-

namisk dagpengesystem fremadrettet.



Timelønnede og optjening af dagpengeretten



Jeg er også blevet bedt mig forholde mig til, om

det bliver sådan, at timelønnede i praksis ikke

kan medregne afholdt ferie til både optjening og

genoptjening af dagpengeretten.

Det har jeg også forholdt mig til tidligere – i

svaret på spørgsmål nr. 10 af 17. maj til Beskæf-

tigelsesudvalget.

Lad mig kort opsummere: Det følger af Dag-

pengekommissionens anbefalinger og Aftale om

et tryggere dagpenge, at vi skal indføre et ind-

komstbaseret dagpengesystem, hvor administra-

tionen i højere grad er digitaliseret.

En konsekvens heraf er, at timelønnede fremad-

rettet ikke kan medregne afholdt ferie til opfyl-



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren

delse af det indkomstbaserede beskæftigelses-

krav, da de ikke får løn under ferie.



Det skyldes, at ferien medregnes til opfyldelse

af det indkomstbaserede beskæftigelseskrav på

beskatningstidspunktet. For timelønnede falder

beskatningstidspunktet ved arbejdsgiverens må-

nedlige indbetaling af feriegodtgørelse til Ferie-

konto.

Timelønnede får på den måde gavn af deres fe-

riegodtgørelse løbende i stedet for, når de afhol-

der ferien.

For en gruppe ledige betyder det, at det ikke vil

tælle med, fordi de tjener mere end de 17.700

kr. i måneden.

For andre med en lavere indkomst kan det dog

betyde, at de rent faktisk kan opfylde det ind-

komstbaserede beskæftigelseskrav.

I tilknytning vil jeg gerne gøre opmærksom på,

at hvis man skal genoptjene sin dagpengeret ved

at opfylde et

timebaseret

beskæftigelseskrav,

har det ingen betydning, om man er timelønnet

– og dermed holder ferie med feriegodtgørelse –

eller er funktionær – og dermed har ret til løn

under ferie. For begge grupper tæller ferie med

på afholdelsestidspunktet.



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren

Timelønnede skal bruge mere end 12 mdr.



Jeg er også blevet bedt om at forholde mig til,

om det er korrekt, at timelønnede på industriens

mindsteløn fremover skal bruge mere end 12

måneder til at optjene dagpengeretten.

Det er korrekt, at der kan konstrueres eksem-

pler, hvor det nye indkomstbaserede beskæfti-

gelseskrav betyder, at timelønnede på industri-

ens overenskomst mindsteløn skal bruge mere

end 12 måneder til at optjene dagpengeretten.

Det kan eksempelvis gøre sig gældende, hvis et

timelønnet medlem melder sig ind i en a-kasse

og inden for det første års medlemskab afholder

ferie for feriegodtgørelse optjent inden pågæl-

dende var medlem af en a-kasse.

Det vil dog være sådan, at medlemmer på indu-

striens overenskomst mindsteløn vil kunne op-

tjene dagpengeretten på 12 måneder ved at have

arbejdet fuldtid i 12 måneder inden for 3 år, så

længe arbejdet ligger i en medlemsperiode.



Afskaffelse af fast sats



Til sidst er jeg blevet bedt om at forholde mig til

afskaffelsen af fast sats, og de konsekvenser det

vil have, for personer der modtager kompensati-

on for tabt arbejdsfortjeneste.

L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren



Årsagen til at vi afskaffer den faste sats, er fordi

de nye regler for satsberegning betyder, at alle

grupper i dagpengesystemet fremadrettet som

udgangspunkt vil have et beregningsgrundlag.

Det var ikke altid tilfældet tidligere, og derfor

var det nødvendigt med særregler nogle grup-

per. Særregler som gjorde dagpengesystemet

tungt at administrere.

Fremadrettet vil der fortsat blive taget hensyn til

de personer, der eksempelvis har passet et sygt

og handicappet barn.

Disse personer vil fortsat kunne få dagpenge på

baggrund af arbejde, der ligger

før

perioden

med tabt arbejdsfortjeneste.

Det mener jeg, at der er en ganske god ordning

for disse grupper, og jeg mener ikke at vi skal

lave nye særregler.



Afslutning



Lad mig her til sidst samle op. Med lovforslaget

sikrer vi, at lediges incitament til at tage arbej-

de, også kortvarige job, styrkes.

Jeg er tilfreds med det fremsatte lovforslag og

mener, at det til fulde lever op til aftaleparternes



L 181 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, til beskæftigelsesministeren

intentioner.



Vi fremmer både dynamik og mobilitet på det

danske arbejdsmarked til gavn for både lønmod-

tagere og arbejdsgivere.

Samtidig har vi fundet en balanceret og lang-

tidsholdbar løsning, der sikrer den nødvendige

tryghed, ro og stabilitet på dagpengeområdet.

Tak for ordet.

