Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
18. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(L 178), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted.
Spørgsmål nr. 8:
J.nr. 2016-621
”Hvordan sikres det, at de såkaldte arme og ben-virksomheder, der kommer til
Danmark, ikke kan underbyde danske håndværkere med lønninger på 40-80 kr. i
timen?”
Svar:
Selvstændige, der leverer en tjenesteydelse til Danmark, skal anmelde sig til RUT-
registret. Anmeldelsespligten blev indført med lov nr. 509 af 19. maj 2010.
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget (L 157 fremsat 10. marts 2010), at
udvidelsen af anmeldelsespligten til RUT havde et skattemæssigt kontrolformål, og
at det ville forbedre Arbejdstilsynets muligheder for at kontrollere overholdelsen af
arbejdsmiljølovgivningen.
Det bemærkes, at der med finansloven for 2016 er afsat midler til Arbejdstilsynets
kontrol med reel etablering i hjemlandet og styrket kontrol med selvstændige i
RUT-registret. RUT-registret vil i løbet af 2016 blive udviklet således, at der sker
en tydeligere registrering af virksomheder uden ansatte.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen