L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, ministeren er enig i DA’s udtalelse om, at en gennemførelse af håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, vil medføre lovfastsat mindsteløn eller almengøring, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Bent Bøgsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 10

(L 177 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted.

Spørgsmål nr. 10:

J.nr. 2016-621

”Hvad er forskellen på de foreslåede regler i lovforslag L 177 og L 178 og et

fuldt kædeansvar?”

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren ønsker at få oplyst, hvad forskellen er

mellem den sikring af udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender, som sker

med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (fonden) og den sikring som sker

ved et lovbestemt kædeansvar for løn i forhold til alle led i leverandørkæden. Jeg

antager tillige, at der sigtes til et lovbestemt kædeansvar for løn, der kan gøres gæl-

dende i relation til udstationerede lønmodtagere og dermed et kædeansvar, der hol-

der sig inden for rammerne af håndhævelsesdirektivet og udstationeringsdirektivet.

Jeg vil i min besvarelse af spørgsmålet fokusere på de forskelle, som efter min op-

fattelse er de væsentligste, nemlig betydningen for den danske aftalemodel, størrel-

sen af det løntilgodehavende, som de to ordninger – henholdsvis fonden og et kæ-

deansvar som skitseret ovenfor - ville kunne dække, og inddrivelse af løntilgode-

havender hos en udenlandsk arbejdsgiver.

Betydningen for den danske aftalemodel

Fonden værner om det grundprincip i den danske aftalemodel, at aftaler om løn- og

arbejdsvilkår er et anliggende mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, eller de-

res respektive faglige organisationer.

Et lovbestemt kædeansvar for løn betyder overordnet set, at et andet led i leveran-

dørkæden end arbejdsgiveren, fx hvervgiveren, ved lov pålægges at betale lønmod-

tageren den løn, som arbejdsgiveren skulle have betalt. Dette fraviger princippet

om, at aftaler om løn- og arbejdsvilkår er et anliggende for de parter, der har indgå-

et aftalen.

Et kædeansvar for løn i forhold til alle led i leverandørkæden vil betyde, at en

hvervgiver kan komme til at hæfte for en lønmodtagers krav mod dennes arbejds-

giver, uanset hvor mange underleverandører der vil være tale om i den konkrete si-

tuation.

L 178 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, ministeren er enig i DA’s udtalelse om, at en gennemførelse af håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 2, vil medføre lovfastsat mindsteløn eller almengøring, til beskæftigelsesministeren

Med de foreslåede regler i L 177 lægges der op til en anden model, der skal bidrage

til at bekæmpe svig og misbrug og sikre de udstationerede lønmodtagere deres løn-

tilgodehavender, uden at andre led i leverandørkæden gøres direkte ansvarlig for en

arbejdsgivers manglende overholdelse af sine forpligtelser.

Det er dog samtidig et led i den foreslåede ordning, at Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede kan påligne den første danske hvervgiver et ekstraordinært bidrag

til dækning af fondens udgifter, hvis den udenlandske arbejdsgiver fortsat undlader

at betale sit udestående til fonden. Det ekstraordinære bidrag vil som udgangspunkt

svare til 25 pct. af det beløb, som fonden har udbetalt til lønmodtageren. Derved er

der et incitament for danske hvervgivere til at sikre sig, at en udenlandsk underle-

verandør overholder sine forpligtelser.

Størrelsen af løntilgodehavendet

En anden forskel som jeg vil fremhæve er størrelsen af det løntilgodehavende, som

de to ordninger ville kunne dække.

Med håndhævelsesdirektivet og udstationeringsdirektivet er der taget stilling til

rammerne for indførelse af kædeansvar i forbindelse med udstationering af løn-

modtagere.

Den form for kædeansvar for løn, som håndhævelsesdirektivet giver medlemssta-

terne mulighed for at indføre, er et kædeansvar for ”nettoløntilgodehavender sva-

rende til mindstelønnen”, jf. direktivets artikel 12, stk. 1. Der er således ikke tale

om kædeansvar for ethvert løntilgodehavende, som en udstationeret lønmodtager

måtte have.

Den såkaldte ”mindstelønsbestemmelse” i udstationeringsdirektivet er ikke anvendt

i forbindelse med implementeringen af udstationeringsdirektivet i dansk ret. Bag-

grunden for dette var, at arbejdsmarkedets parter ikke ønskede at anvende mulig-

heden for at fastsætte regler om mindsteløn. Parterne ønskede at fastholde den dan-

ske aftalemodel, hvor lønvilkår fastsættes ved kollektive overenskomster også i re-

lation til udstationering af lønmodtagere. Et synspunkt, som parterne stadig fast-

holder.

Det bemærkes, at udstationeringslovens § 6 a fastsætter rammerne for anvendelse

af kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af kollektive overenskomster med

udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere til Danmark.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede er ikke underlagt de samme EU-retlige

begrænsninger i forhold til størrelsen af det løntilgodehavende, som fonden kan

dække. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 2, dækker fonden løn-

tilgodehavender i bred forstand, og dermed alle krav på tilgodehavende løn, der er

behandlet fagretligt, er opgjort i penge, er eksigible og kan identificeres til en kon-

kret lønmodtager.

Inddrivelse af løntilgodehavendet hos en udenlandsk arbejdsgiver.

Sidst vil jeg pege på den vigtige opgave, som fonden har i forhold til at inddrive

gælden hos den egentlige skyldner - den udenlandske arbejdsgiver.

Et kædeansvar vil typisk betyde, at når lønmodtageren får dækket sit løntilgodeha-

vende hos en hvervgiver eller en kontrahent længere oppe i kæden, vil det være op

til hvervgiveren eller kontrahenten at søge det udbetalte beløb dækket hos arbejds-

giveren, fx ved et civilt søgsmål.

Når fonden har dækket et løntilgodehavende, vil fonden iværksætte inddrivelse hos

den udenlandske arbejdsgiver og vil søge at få denne til at betale, før der kan blive

tale om, at den danske hvervgiver bliver pålignet et ekstraordinært bidrag. Og fon-

den vil ikke opgive at få inddrevet løntilgodehavendet hos arbejdsgiveren, fordi

hvervgiveren betaler det ekstraordinære bidrag.

Dertil kommer, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at fonden kan inddrive

en bod på vegne af den faglige organisation, når boden er tilkendt sammen med et

løntilgodehavende ved en fagretlig sag. Denne styrkede håndhævelse af de kollek-

tive overenskomster vil heller ikke være til stede ved et lovbestemt kædeansvar for

løn.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen