Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 178
Offentligt
1636371_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 178 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted.
Spørgsmål nr. 1:
J.nr. 2016-621
”Hvordan sikres det, at skuffeselskaber ikke kan udstationere medarbejdere i Dan-
mark?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren henviser til virksomheder, der formelt
oprettes i et andet EU-land med henblik på misbrug af udstationeringsreglerne.
Disse virksomheder omtales ofte som ”postkassevirksomheder”, da virksomheden
ikke har reelle aktiviteter i hjemlandet, men populært sagt alene er en postadresse.
Et af målene med håndhævelsesdirektivet har været at give medlemsstaterne red-
skaber til i højere grad at kunne sikre og kontrollere, at udstationeringsreglerne ud-
nyttes i overensstemmelse med deres formål. L 178 bygger på disse muligheder
ved at give Arbejdstilsynet adgang til at afdække, om der i et konkret tilfælde er ta-
le om en postkassevirksomhed.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at der lovfæstes en betingelse om, at virk-
somheden for at være omfattet af udstationeringsreglerne skal have reelle aktivite-
ter i etableringslandet. Det foreslås samtidig, at Arbejdstilsynet får mulighed for at
undersøge dette ved at indhente oplysninger om virksomheden hos etableringslan-
dets myndigheder.
Kommer Arbejdstilsynet frem til, at den pågældende virksomhed er en postkasse-
virksomhed, kan den pågældende virksomhed ikke benytte sig af udstationerings-
reglerne, men vil blive omfattet af danske regler for så vidt angår de lønmodtagere,
der bruges til at udføre opgaven.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen